Kapitel 25 Egenkapital
Hvis lånet tilskrives renter, der ikke er betalt, skal "Reserve for udlån og sikkerhedsstillelser" lige- ledes forøges med tilskrevne renter.
Tilskrivning af renter
Reserven skal tilsvarende reduceres eller opløses, i det omfang lånet eller sikkerhedsstillelsen nedbringes, afdrages eller bringes til ophør.
Reduktion af reserven
Reserven for udlån og sikkerhedsstillelser kan desuden reduceres ved, at et eventuelt udbytte modregnes i lånet. Hvis reserven for udlån og sikkerhedsstillelser skal reduceres med udbytte, som forventes besluttet på en kommende generalforsamling, forudsættes det, at kapitalejeren senest på balancedagen uigenkaldeligt har accepteret modregning af udbytte i lånet. Der kan alene ske modregning af nettobeløbet efter eventuel tilbageholdt udbytteskat i reserven for udlån og sikker- hedsstillelser. Det er kapitalejerens nettofordring på virksomheden, som kan modregnes i egenka- pitalreserven.
Reserven kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Der er derfor tale om en bunden egenkapitalreserve.
Reserven kan heller ikke overføres til virksomhedskapital, da en sådan overførsel ville være at sidestille med indskud af en fordring på en aktionær, hvilket ikke er tilladt efter selskabsloven.
Det er således en klar forudsætning, at egenkapitalreserven for udlån og sikkerhedsstillelser til enhver tid svarer til den regnskabsmæssige værdi af lånet eller sikkerhedsstillelsen, som er ydet.
25.9 Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs Efter selskabslovens § 33, stk. 2, kan ikke-indbetalt selskabskapital kræves indbetalt på anfordring af selskabets centrale ledelsesorgan, som typisk er bestyrelsen. Ved tegningen har de pågældende kapitalejere givet et ubetinget tilsagn om at foretage indbetaling på anfordring. Det er således ikke muligt for kapitalejere at opstille forudsætninger for at kalde kapitalen, idet det overlades til sel- skabets bestyrelse at afgøre, om og hvornår indbetaling skal ske. IFRS-standarderne behandler ikke specifikt kapitalforhøjelser, som udskydes til senere indbetaling. Definitionerne i IFRS-standarderne – herunder definitionen af aktiver – svarer stort set til definiti- onerne i loven, og det antages derfor, at IFRS-standarderne kræver bruttopræsentation.
Loven kræver, at virksomheden skal præsentere ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke-indbe- talt overkurs som et tilgodehavende, og et tilsvarende beløb skal bindes på "reserve for ikke-ind- betalt virksomhedskapital og overkurs" (bruttopræsentation).
Brutto- præsentation, § 35 b
Fordelen ved bruttopræsentation er, at tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes og præsente- res som et særskilt aktiv i balancen, hvorved egenkapitalen forøges. Det fremgår derfor klart for regnskabsbrugerne, at der er tale om beløb, som endnu ikke er indbetalt til virksomheden, og hvor- til der er knyttet en kreditrisiko. Loven kræver ikke, at tilgodehavender fra ikke-indbetalt virksomhedskapital og eventuel overkurs skal forrentes, og der kan derfor gå lang tid, fra beslutningen om kapitalforhøjelse til beløbet bliver indbetalt. I praksis ses det dog efterhånden ganske ofte, at enten andre kapitalejere eller skatte- myndighederne stiller krav om forrentning af den udskudte indbetaling for at undgå skævvridning mellem parterne. Tilgodehavendet skal måles til amortiseret kostpris, hvilket betyder, at hvis ind- frielsestidspunktet kan skønnes, skal renter tilknyttet tilgodehavendet indregnes i resultatopgø- relsen frem til indfrielsestidspunktet. Hvis der er tale om et anfordringslån, kan måling af tilgode- havendet ske til kurs 100, dog med reduktion af en eventuel nedskrivning, hvis debitors kreditvær- dighed er reduceret.
466 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease