Kapitel 33 Finansielle poster
Nogle virksomheder har historisk under denne regnskabspost medtaget modtagne kasse- eller kon- tantrabatter, idet de har været betragtet som en finansiel post. I henhold til lovens definition af nettoomsætning skal kasse- og kontantrabatter ikke indgå i finansielle poster, men behandles som øvrige vare- eller mængderabatter m.v. De af virksomheden afgivne rabatter i forbindelse med salget fragår derfor i nettoomsætningen, mens de modtagne rabatter fragår i varebeholdninger – forudsat de vedrører salg og varekøb. Nedskrivning af finansielle aktiver Posten omfatter nedskrivninger af finansielle anlægs- og omsætningsaktiver, der måles til amorti- seret kostpris. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, skal, jf. § 46, stk. 1, nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi, mens finansielle anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, jf. § 42, stk. 1, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Nedskrivninger til forventet tab på debitorer klassificeres som udgangspunkt ikke som en finansiel omkostning. I den funktionsopdelte resultatopgørelse henhører disse nedskrivninger som hoved- regel under "Distributions- eller Administrationsomkostninger". I den artsopdelte resultatopgø- relse skelnes der mellem sædvanlige nedskrivninger, der indregnes under "Andre eksterne om- kostninger" kontra særligt store nedskrivninger, der indregnes i posten "Nedskrivninger af om- sætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger". Opmærksomheden henledes desuden på oplysningskravet i § 67 a, hvorefter årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, skal oplyses. I modsætning til oven- stående krav om særskilt præsentation i resultatopgørelsen af nedskrivninger på finansielle akti- ver dækker oplysningskravet i § 67 a nedskrivninger på alle omsætningsaktiver både finansielle aktiver (typisk varedebitorer), men også øvrige omsætningsaktiver som varebeholdninger og en- treprisekontrakter. Det samme krav gælder årets nedskrivninger på anlægsaktiver og årets tilba- geførsler af nedskrivninger på begge disse aktivgrupper. Se mere herom i afsnit 36.5 Særlige po- ster . Øvrige finansielle omkostninger Posten omfatter alle renteomkostninger m.v., herunder renter af mellemværender med tilknyttede virksomheder. Sidstnævnte omkostninger skal som udgangspunkt vises særskilt, men i praksis sammendrages de ofte med andre finansielle omkostninger i resultatopgørelsen og specificeres i stedet for i noterne. Virksomheder, som har finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris, skal løbende omkostningsføre en forholdsmæssig del af forskellen mellem kostpris (modtaget provenu ved lå- nets optagelse) og nominel værdi, beregnet efter restløbetiden for den finansielle forpligtelse. Et sådant kurstab indregnes som renteomkostninger, da den opfattes som en integreret del af renten. Se desuden om måling til amortiseret kostpris i kapitel 20 Finansielle aktiver . Desuden kan der ved måling af finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris forekomme ændrin- ger til den tidsmæssige placering eller størrelsen af de fremtidige pengestrømme til betaling (ikke- markedsvariable ændringer), der vil medføre korrektion af den regnskabsmæssige værdi på lånet. Sådanne værdireguleringer skal ligeledes indregnes i resultatopgørelsen under øvrige finansielle poster. Realiserede valutakurstab og urealiserede valutakurstab ved omregning af monetære poster, som fx tilgodehavender og gældsforpligtelser til slutkurs, indregnes ligeledes under øvrige finansielle omkostninger. Desuden vil betalinger, der opkræves til opfyldelse af indgåede finansielle garantier eller kautioner, som udgangspunkt være at betragte som finansielle transaktioner, der indregnes under de finansielle poster.
Kunde- og leverandør- rabatter indgår ikke
Nedskrivning på varedebitorer
Oplysning om særlige poster, § 67 a
Amortise- ringstillæg
Ændringer i ikke-markeds- variabler på lån
Valutakurstab og betaling for finansielle garantier m.v.
Rentetillæg vedrørende betalte acontoselskabsskatter indregnes også som en finansiel post.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 649
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease