EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 39 Indberetningsregler og -frister

og at det er afgørende, at underskriften påføres på en sådan måde, at den sikrer en entydig iden- tifikation af den, som har underskrevet. Underskrives digitalt, men hvor underskriver er navne- og adressebeskyttet, så navnet på underskriveren derved ikke fremgår på den digitale underskrift, er underskriften ikke gyldig i dette underskriftsformat, eftersom kravet om entydig identifikation ikke opfyldes. Den, der indberetter, indestår over for Erhvervsstyrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og revisor, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt. Indberetteren indestår li- geledes for, at det er den endeligt godkendte version af årsrapporten, der indberettes. Hvis ind- beretningen foretages af revisor, vil revisor blive betragtet som indberetter. Virksomheden skal dog fortsat opbevare et fuldt underskrevet eksemplar af årsrapporten. Er- hvervsstyrelsen kan, i indtil 5 år fra modtagelsen af årsrapporten, kræve dokumentation for, at årsrapporten er udarbejdet, eventuelt revideret, godkendt og indberettet i overensstemmelse med loven (og virksomhedens vedtægter).

Virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B, C og D, har pligt til at indberette årsrappor- ten til Erhvervsstyrelsen:

Generel frist for indberet- ning, § 138

▪ Årsrapporter for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (klasse D) skal indbe- rettes til Erhvervsstyrelsen "uden ugrundet ophold" efter godkendelse på generalforsamlin- gen og være modtaget i styrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. ▪ Årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse B og C skal indberettes til Erhvervsstyrelsen "uden ugrundet ophold" efter godkendelsen på generalforsamlingen og være modtaget i sty- relsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Indberetningsfristen udløber som udgangspunkt på månedsdatoen for den dag, hvor regnskabs- året udløb.

Beregning af frister

Eksempel på indberetningsfrist ved balancedag medio måneden

Hvis en regnskabsklasse C-virksomheds regnskabsår udløber pr. 15. marts, skal virksomhedens årsrapport indberettes senest 15. september.

Eksempel på indberetningsfrist ved balancedag ultimo måneden

Hvis den dag, som udløser indberetningsfristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes (fx 31. februar), udløber fristen altid på den sidste dag i måneden (dvs. 28. februar), uanset månedens længde. Det vil sige, at en regnskabsklasse C-virksomhed med balancedag den 31. august har frist til den 28. februar.

Hvis fristen udløber i en weekend eller på en helligdag, udskydes den til den næstkommende hver- dag.

"Uden ugrundet ophold" omfatter alene de få ekspeditionsdage, der er nødvendige efter årsrap- portens godkendelse på generalforsamlingen. I Erhvervsstyrelsens vejledning om indsendelsesbe- kendtgørelsen er formuleringen "uden ugrundet ophold" beskrevet som værende "umiddelbart ef- ter godkendelsen, hvilket i praksis vil sige sædvanligvis inden for et par dage".

"Uden ugrundet ophold"

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 771

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease