EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 39 Indberetningsregler og -frister

omgørelse gælder, med de fornødne tilpasninger, tilsvarende anvendelse på omgørelse af følgende regnskabsdokumenter:

▪ Halvårsrapporter for statslige aktieselskaber

▪ Delårsrapporter for børsnoterede virksomheder

Undtagelseserklæringer

Indberetninger af nettoomsætning

Indberetninger om bogføringssystem

Rapporter om indkomstskatteoplysninger

Bæredygtighedsrapporter.

En årsrapport kan blive omgjort på to måder:

Undtagelse

1. Hvis virksomheden vurderer, at den nye årsrapport er i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold. 2. Hvis styrelsen konstaterer, at den indberettede årsrapport er behæftet med væsentlige fejl eller mangler, kan styrelsen give virksomheden en frist til berigtigelse af den indberettede årsrapport. Processen for omgørelse af årsrapporter blev ændret pr. 1. januar 2018. Hvor det tidligere var Erhvervsstyrelsen, der skulle vurdere, hvorvidt offentliggørelse af en ny korrigeret årsrapport ville være i regnskabsbrugernes interesse, er det som nævnt ovenfor nu virksomheden selv, der skal foretage vurderingen. Kriterierne for, hvornår en omgørelse tillades, vil dog fortsat være de samme.

Proces for omgørelse

I vejledningen til indsendelsesbekendtgørelsen har styrelsen oplistet en række eksempler på for- hold, der, ud fra en konkret vurdering, vil kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for, at en års- rapport kan omgøres:

▪ Grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser indeholder væsentlige fejl.

▪ Manglende oplysninger om væsentlige pantsætninger eller sikkerhedsstillelser i væsentlige ak- tiver.

▪ Manglende hensyntagen til væsentlige ændringer af virksomhedskapitalen.

Væsentlige fejl i ledelsespåtegningen.

▪ Væsentlige fejl i revisionspåtegningen (revisor har tilbagekaldt sin revisionspåtegning).

Forkert regnskabsperiode.

▪ Flere mindre fejl som samlet set vurderes at have væsentlig betydning for den samlede års- rapport. ▪ Væsentlige forskelle mellem regnskabsinformationen i henholdsvis pdf-format og XBRL-format af årsrapporten. Det kan fx være mangler i opmærkningen af regnskabsinformation.

Det bemærkes, at omgørelse af årsrapporten ikke vil være tilladt, hvis den nye årsrapport indehol- der nye oplysninger om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. § 10 a.

Fravalg af revision kan ikke begrunde en omgørelse

Det er ikke tilladt at udelade oplysninger om nettoomsætning i den omgjorte årsrapport, hvis den tidligere årsrapport indeholdt oplysninger om nettoomsætning.

Særligt i for- hold til netto- omsætning

776 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease