EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

Anbefalingen skal ses som et supplement til årsregnskabslovens regler om transaktioner med nærtstående parter i § 69, stk. 3. Begrebet "nærtstående parter" i IAS 24 Oplysning om nærtstå- ende parter omfatter en udtømmende definition af nærtstående parter, jf. afsnit 36.11. Anbefa- lingen går videre end definitionen i IAS 24 og anbefaler også at omfatte "interesseforbundne virk- somheder". Anbefalingens definition af "interesseforbundne virksomheder" udgøres af virksom- heder med personmæssig relation til fonden.

Interesseforbundne virksomheder anses i denne sammenhæng for virksomheder, som:

▪ et medlem af fondens bestyrelse eller direktion eller disses ægtefæller/faste samlevere

deltager i driften af,

-

- deltager i ledelsen (bestyrelse eller direktion) af, eller

- besidder mindst 5 % af enten stemmerettigheder eller ejerandele i

▪ slægtninge i op- og nedstigende linje eller søskende til et medlem af fondens bestyrelse eller direktion

deltager i ledelsen af eller

-

- besidder mindst 5 % af enten stemmerettigheder eller ejerandele i.

Personer, som deltager i driften af virksomheden, kan fx være ansatte eller partnere i en konsu- lentvirksomhed.

Personer, som deltager i ledelsen af virksomheden, er medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Opfylder virksomheden definitionen af "interesseforbundet virksomhed", anbefales det, at der gi- ves oplysninger tilsvarende dem for de nærtstående parter, der opfylder definitionen i IAS 24, dvs. oplysning af arten af forholdet mellem fonden og virksomheden, samt arten af transaktionen og dens beløbsmæssige størrelse. Oplysningerne bør gives, uanset om de vurderes at være på mar- kedsmæssige vilkår eller ej. Oplysningerne er underlagt årsregnskabslovens almindelige væsent- lighedskriterie. Har der ingen transaktioner været med de interesseforbundne virksomheder, kan bestyrelsen vælge at øge transparensen ved at oplyse dette. Oplysninger bør præsenteres i noterne. Se eksempel på hvordan anbefalingen kan følges i afsnit 43.9. 3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om, hvad medlemmerne af bestyrelsen og en eventuel direktion hver især modtager i samlet vederlag (specificeret på de enkelte poster) fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Herudover bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som medlem- merne af bestyrelsen og en eventuel direktion hver især modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksom- heder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte. Anbefalingen adskiller sig fra lovens § 69, stk. 1, som beskrevet i afsnit 43.10 om vederlag til ledelsen i den erhvervsdrivende fond. Loven kræver oplysning pr. ledelsesorgan med mulighed for, under visse betingelser at sammendrage eller helt undlade oplysningerne. For at anbefalingen føl- ges, skal oplysningen gives for hvert enkelt ledelsesmedlem, hver for sig, hvorved der i anbefalin- gen ikke er mulighed for at samle oplysningerne pr. ledelsesorgan, sammendrage eller helt undlade oplysningerne. Samtidig med, at det samlede vederlag skal specificeres på de enkelte poster. I kommentarerne fremgår det, at oplysningen ikke alene kan gives i ledelsesberetningen, men bør gives i årsregnskabet, da revisors revisionserklæring ikke omfatter ledelsesberetningen. Modtager en elle flere medlemmer ikke vederlag, bør dette oplyses i årsregnskabet.

Anbefaling 3.1.2

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 821

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease