EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Kapitel 5 Ledelsesberetning

Årets resultat skal gengives direkte fra posten i resultatopgørelsen, som værende årets resultat efter skat.

Årets resultat

Balancesum skal gengives direkte fra henholdsvis totalerne Aktiver i alt eller Passiver i alt.

Balancesum

Investeringer i materielle anlægsaktiver skal gengives fra beløbet for årets samlede tilgange i anlægsnoten for alle materielle anlægsaktiver. Beløbet skal angives brutto, dvs. uden fradrag for afgange, omfattende solgte og skrottede aktiver. Tillæg eller fradrag ved genmåling af leasing- forpligtelser, som påvirker aktivet m.v., skal heller ikke medtages. Har virksomheden indregnet leasingaftaler for materielle anlægsaktiver i balancen i henhold til IAS 17 eller IFRS 16, skal årets tilgange herfra også indgå i beløbet. Eftersom hovedtallet hermed kan indeholde årets tilgange på finansielle leasingaftaler, kan beløbet i hovedtallet ikke direkte afstemmes til årets køb af materielle anlægsaktiver i pengestrømsopgørelsen. Se kapitel 8 Pen- gestrømsopgørelse , der beskriver, hvordan finansielle leasingaftaler skal klassificeres i penge- strømsopgørelsen. Kravet omfatter ikke investeringer i øvrige anlægsaktiver, såsom immaterielle eller finansielle anlægsaktiver. Hovedtallet kan derfor ikke gives samlet for alle anlægsaktiver, da man derved ikke kan se, hvor stor en andel der vedrører investeringer i materielle anlægsaktiver, som er den krævede oplysning. Er investeringer i øvrige anlægsaktiver væsentlig information for regnskabs- bruger, kan oplysningerne herfor tillige gives i oversigten, som tillæg til de krævede hovedtal. Overtager virksomheden en anden virksomhed i regnskabsåret, skal tilgange til materielle anlægs- aktiver fra denne overtagelse, ikke indgå i hovedtallet, da der her ikke er tale om investering i materielle anlægsaktiver, men om investering i en virksomhed som helhed.

Investeringer i materielle anlægsaktiver

Egenkapital skal gengives direkte fra totalen Egenkapital i alt.

Egenkapital

EY's holdning Der kan være tilfælde, hvor hoved- og nøgletalsoversigten er givet på konsolideret niveau i koncernregnskabet og derved undladt for modervirksomheden, samtidig med at der er mino- ritetsinteresser. I de tilfælde er minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirk- somhedernes egenkapital opført som en særskilt hovedpost under egenkapitalen. Det er EY's holdning, at egenkapital i alt inkl. minoritetsinteresser udgør hovedtallet for egen- kapitalen, eftersom koncernregnskabet indeholder de konsoliderede tal. Dette er på linje med EY's opfattelse af, at de øvrige hovedtal oplyses uden regulering for minoritetens andel. Lempelse for koncerner ved førstegangsudarbejdelse af 5-års hoved- og nøgletalsoversigt Bliver en virksomhed koncernregnskabspligtig, enten fordi koncernen i tidligere år har været under størrelsesgrænserne for små koncerner, eller fordi en højereliggende modervirksomhed ikke læn- gere udarbejder koncernregnskab, skal virksomheden selv udarbejde et koncernregnskab. Det første år, der udarbejdes koncernregnskab, kan virksomheden nøjes med at udarbejde kon- cernregnskab for indeværende samt forrige regnskabsår (sammenligningstal). Koncernen kan i hoved- og nøgletalsoversigten ligeledes nøjes med at anføre regnskabstal for de to seneste regn- skabsår for koncernen. Året efter vises tre års hoved- og nøgletal osv. 5-års oversigten fyldes dermed løbende op, og først i år fire vises en fuld 5-års hoved- og nøgletalsoversigt for koncernen.

§ 128, stk. 6

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 89

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease