Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyg- gede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud.«
Lovbemærkninger § 13 i årsregnskabsloven indeholder en række grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten. Efter § 13, stk. 1, nr. 5, skal enhver værdiændring vises uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
Bestemmelsen implementerer den generelle bestemmelse i regnskabsdirektivets artikel 6, stk. 1, og den specifikke bestemmelse i artikel 6, stk. 1, litra c, iii.
Efter direktivets ordlyd skal indregning og måling ske på et forsigtigt grundlag. Et sådant forsigtighedsprincip ligger til grund for en række af lovens specifikke krav, men fremgår ikke eksplicit af de grundlæggende forudsætninger i lovens § 13.
Direktivet anvender således ikke neutralitet, men forsigtighed som et grundlæggende princip.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 13, stk. 1, nr. 5, for at tydeliggøre princippet om forsigtighed. I forslaget præcise- res det, at neutralitet er en del af forsigtighed, hvorfor disse to begreber ikke strider mod hinanden, når der udar- bejdes årsrapporter.
Forsigtighedsprincippet indebærer blandt andet, at der skal ske indregning af enhver negativ værdiregulering, hvad enten årsregnskabet udviser over- eller underskud.
Forsigtighedsprincippet medfører også, at der kun kan ske indregning af den fortjeneste, der er konstateret på ba- lancetidspunktet, jf. regnskabsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c, i. Dette følger allerede af årsregnskabslovens § 49, stk. 1. Endvidere medfører forsigtighedsprincippet, at der skal ske indregning af alle forpligtelser, som er opstået i løbet af det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selvom sådanne forpligtelser først konstateres mellem balancetids- punktet og det tidspunkt, hvor balancen udarbejdes, jf. regnskabsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c, ii. Dette følger allerede af årsregnskabslovens § 33, stk. 4.
Forsigtighedsprincippet er således udmøntet i specifikke krav i årsregnskabsloven, fx ved at nedskrivninger på ma- terielle anlægsaktiver er tvungne, mens opskrivninger er frivillige.
Det følger desuden af § 33, stk. 1 og 3, at aktiver og forpligtelser kun kan og skal indregnes, når de kan måles pålideligt. Dette understreger også forsigtighedsprincippet.
Det fremgår af præambel nr. 22 til regnskabsdirektivet, at »indregning og måling af nogle poster i regnskaberne er baseret på skøn, vurderinger og modeller snarere end på præcis gengivelse. Da udøvelsen af forretningsaktiviteter er forbundet med usikkerhed, kan visse regnskabsposter ikke måles præcist, men kan kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de seneste pålidelige oplysninger, der er tilgængelige. Skøn er et væsentligt led i udarbejdelsen af regnskaber. Dette gælder navnlig, hvad angår hensatte forpligtelser, som naturligt er forbun- det med større usikkerhed end de fleste andre poster på balancen. Skøn bør baseres på en forsigtig vurdering ved virksomhedens ledelse og beregnes på et objektivt grundlag suppleret med erfaringer fra lignende transaktioner og i nogle tilfælde endda rapporter fra uvildige sagkyndige. Supplerende oplysninger, der er fremkommet som følge af hændelser efter balancetidspunktet, bør også tages i betragtning«.
924 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease