Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
en kortere frist end 6 måneder for indsendelse til Skatteforvaltningen. De pågældende virksomheder bliver dog ikke dårligere stillet efter forslaget end efter den gældende bestemmelse, da fristen for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen forlænges fra 5 til 6 måneder. Forslaget om at forlænge fristen for en udenlandsk virksomhed med en filial registreret i Erhvervsstyrelsen skal sikre ensartethed. Den foreslåede ændring af fristen for indsendelse af årsrapport ligger inden for rammerne af artikel 30, stk. 1, i regnskabsdirektivet (2013/34/EU), hvorefter medlemsstaterne inden for en rimelig frist, som ikke må være længere end 12 måneder efter balancetidspunktet, skal sikre, at virksomhederne offentliggør årsrapporten. For virksomhe- der omfattet af regnskabsklasse D fastholdes fristen på 4 måneder, da dette følger krav for børsnoterede virksom- heder i henhold til artikel 4, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF).
Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Gældende bestemmelse § 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksom- heden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden hen- holdsvis virksomhedens koncern.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er rele- vante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.
Lovbemærkninger Forslagets § 16 betyder, at alle beløbsoplysninger skal gives i enten danske kroner eller i euro. Dette gælder dog i sagens natur ikke oplysninger om fx valutarisici, som kræver oplysninger i fremmed valuta. Bestemmelsen regulerer alene den grundlæggende valuta, som årsrapporten skal gives i (regnskabsvalutaen). Formålet med at begrænse virksomhedens valg af monetær måleenhed er at sikre regnskabsbrugers mulighed for fortsat at kunne sammenligne danske virksomheders årsrapporter. At tillade flere valutaer vil derfor i et vist omfang ske på bekostning af regnskabsbrugers behov for sammenligning af årsrapporter med henblik på at sikre en effektiv ressourceallokering. Forslaget giver dog i overensstemmelse med gældende ret et valg mellem danske kroner og euro. Bemyndigelsen i forslagets 2. pkt. viderefører gældende lovs § 5 a, stk. 1, 2. og 3. pkt. Denne bemyndigelse forud- sættes efter lovmotiverne til lovændringen (Europakken) i december 1998 kun at blive anvendt overfor valutaer, der har tilnærmelsesvist det samme fastkursspænd til euro, som er aftalt for danske kroner, for tiden +/2,25 %. For tiden ses ingen fremmede valutaer at opfylde denne målsætning. Bestemmelsen i gældende lovs § 5 a, stk. 2, hvorefter der ikke kræves en særlig begrundelse for at kunne skifte til euro den første gang, virksomheden gør dette, er overført til ikrafttrædelsesbestemmelserne, jf. forslagets § 167. Bestemmelsen er et led i Europakkens almindelige bestræbelser for at gøre det lettere at overgå til euro. Bestem- melsen skal ses i lyset af bogføringslovens § 7, stk. 4 og 5, hvorefter en virksomhed kan vælge danske kroner, euro eller en relevant fremmed valuta som bogføringsvaluta. Denne behøver ikke at være identisk med regnskabsvalu- taen, men det kan være ganske praktisk. Forslaget gentager ikke bestemmelsen i gældende lovs § 5 a, hvorefter en virksomhed har mulighed for at supplere sine monetære oplysninger med opgørelser i andre fremmede valutaer, fx US-dollars. Da det er meningen ikke læn- gere at indskrænke muligheden til at omfatte simpel "oversættelse", men også tillade anvendelse af omregning, er det overflødigt at give en sådan mulighed, der må antages også at bestå uden udtrykkelig bestemmelse herom. Det
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 931
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease