Koncern- og årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Omsætning fra salg af varer
Indtægter fra salg af handelsvarer og færdigvarer, hvilket omfatter VVS-elementer, varmeanlæg og standardventilationsanlæg, indregnes i nettoomsætningen, når overgang af de væsentligste fordele og risici til køber har fundet sted, indtægten kan opgøres pålideligt, og betaling forventes modtaget. Tids- punktet for overgang af de væsentligste fordele og risici tager udgangspunkt i standardiserede leve- ringsbetingelser baseret på Incoterms® 2020. I de tilfælde, hvor solgte varer løbende leveres og inte- greres med købers ejendom, indregnes omsætning i nettoomsætningen, i takt med at levering sker, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder.
Omsætning fra salg af tjenesteydelser
Indtægter fra levering af tjenesteydelser, der omfatter servicepakker og forlængede garantier vedrø- rende solgte produkter og entrepriser, indregnes lineært, i takt med at ydelserne leveres, idet ydelserne leveres i form af et udefinerbart antal handlinger over en specificeret tidsperiode. Nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte tjenesteydelser (produktionsmetoden).
Omsætning fra entreprisekontrakter
Entreprisekontrakter for varme- og ventilationsanlæg, hvor der leveres anlæg med høj grad af individuel tilpasning, indregnes i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres, hvorved omsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Når resultatet af en entreprise- kontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgåede omkostnin- ger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Færdiggørelsesgraden opgøres med udgangspunkt i forbrugte omkostninger i forhold til seneste om- kostningsestimat.
Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Han- delsvirksomhederne indregner vareforbrug, og de producerende virksomheder indregner produktions- omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Herunder indgår direkte og indirekte om- kostninger til råvarer og hjælpematerialer, løn og gager, leje og leasing samt afskrivninger på produkti- onsanlæg. Under produktionsomkostninger indregnes tillige forskningsomkostninger og udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering, og afskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger.
Desuden indregnes hensættelse til tab på entreprisekontrakter.
Distributionsomkostninger
I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til distribution af varer solgt i årets løb og til årets gennemførte salgskampagner m.v. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger. Salgs- og markedsføringsomkostninger indreg- nes i resultatopgørelsen, når koncernen og modervirksomheden opnår kontrol med salgs- eller markeds- føringsproduktet.
Administrationsomkostninger
I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelse, kontorlokaler og kontor- omkostninger samt afskrivninger på aktiver, som benyttes i administrationen. Nedskrivninger og tilbage- førsel af nedskrivninger på tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes desuden i ad- ministrationsomkostninger.
EY | Årsrapport 2024 for Industri C Stor Koncern A/S | 49
Made with FlippingBook - Share PDF online