Jubilæumsblad 1942

Im /n,

SØNDERJYDSK FORENING

FOR NÆSTVED OG OMEGN

18. FEBRUAR 1892-1942

NÆS TVED A/S NÆSTVED TIDENDES BOGTRYKKERI 1942

/^T\A TIDEN for „Sønderjydsk Forening for Næstved og Om- egn” s 30 Aars Fødselsdag nærmede sig, fremkom fra mange Sider Ønsket om, at Fødselsdagen vilde blive benyttet til Udsendel sen af et Mindeskrift til alle Medieminer. Foreningens Bestyrelse delte i høj Grad dette Ønske og vedtog at henvende sig til Forenin gens mangeaarige trofaste Medlem og — gennem en halv Snes Aar — Næstformand, flov. Lektor P. Gøtzsche, for at formaa denne til at forfatte Skriftet. Ved Skriftets Udsendelse siger vi Forfatteren vor hjertelige Tak for dette Arbejde, hvorved han paa særlig værdi fuld Maade øger sin forud betydelige Indsats for den Sag, Forenin gen tjener. En stor Tak fortjener ogsaa de Institutioner og Selskaber, som har gjort det muligt at udgive Beretningen. Megen, overmaade megen, Hjælp og Støtte har vi modtaget til Røgt og Pleje af de Opgaver, vor Forening har paataget sig igennem Aarene. Støtten er modtaget fra alle Sider, fra Pengeinstitutter, Sel skaber og talløse Enkeltpersoner, og vi har i Pressen af alle Partier mødt en Forstaaelse af vort Arbejdes Betydning, uden hvilken det havde været Ledelsen af Foreningen umuligt at naa de Resultater, der blev naaet. For det altsammen siger vi Tak. Intet tyder paa, at den kommende Tid vil stille færre Krav end den svundne til vor Kraft og Offervilje, men Foreningen vil trøstigt give sig sit Arbejde og sine Opgaver i Vold, vis paa, at netop dette er, hvad der ventes og forlanges af os. Ifald disse Mindeblade, som bliver udsendt til alle Medlemmer og Hjælpere, maa fremkalde i Erindringen gode Minder fra de mange henrundne Aars Foreningsliv, Bevidstheden om at have været med til at bære en stor Sag frem og Vilje til at bære i kommende Tider, da har vi naaet, hvad vi tilstræbte ved deres Udgivelse. N æ s t v e d , i Januar 1942. B E S T Y R E L S E N

VV-v ''

' / V \

■ P i

H j e r t e t s Treklang. — Det er en ung Flensborger, elsket og anset, som faa Dage før sin Død paa Slagmarken ved den russiske Front skriver dette i et Brev til Flensborg Avis i Sommeren 1941: Jeg har følt: Hvor er vi dog lykkelige, vi, der har denne Treklang i os, vort Hjem, vor Hjemstavn, Danmark. Intet har beriget os som den. Hvad Nytte vilde vort Liv være til, om vi ikke havde disse Toner i os, disse stærke Følelser, der hjælper os over alle tunge Timer og giver vor Tilværelse Indhold. Et godt og smukt harmonisk Hjem er Grund laget for hele vor Lykke. I dette Hjem har jeg faaet indplantet en dybt forankret Kærlighed til vor slesvigske Hjemstavn. Og derudover har jeg lært at elske Danmark, Længslernes Land. 1864 blev et Aar, der vakte stærke Følelser herhjemme. Hvad udad tabtes,skal indad vindes — blev Motto for en stor Bevægelse, som har givet rige Resultater. Hos andre fremkaldte det Haabet om en Genrejsning, en Tilbageerobring. Derfor synger Fr. Paludan-Muller.

Brat af Slaget rammet, kastet haardt til Jord, ligger brudt og lammet du, vor gamle Mo’r. Har du anden Tanke nu end: Lid og Taal, da forkynd, o Danmark, mig dit Fremtids-Maal.

Hans Fremtids-Maal er en vel udrustet Hær, stærke Kvinder i Hjemmet og et nordisk Forsvarsforbund. Har jeg først de tre — Drengen, Pigen, Vennen — svinder al min Ve. — Da til Lurens Toner

— blusser Bavn og Baal: — Slesvigs Land genvundet! — Det er Dan marks Maal. — For andre blev Ulykkes-Aaret Nederlaget, det uoprettelige, og medførte et stærkt Sortsyn i lange Tider. Disse „Nederlagets Bøm“ tvivlede om Danmarks Genrejsning, tvivlede om Kraften i et Folk, der er slaaet til Jorden. Hos vore tabte Landsmænd svigtede Modet ikke. Ganske vist var der i Aarene efter Adskillelsen mange — tusindvis kan de tælles — , som forlod deres Hjemstavn og drog til Kongeriget eller, endnu flere, over Havet, i Hovedsagen for at slippe for den prøjsiske Værnepligt. Men hos de hjemmeblevne levede der først et Haab om en snarlig Gen forening, i alt Fald for Nordslesvig, siden en stadig voksende Tro paa, at Bevarelse af dansk Sprog og dansk Kultur var Vejen for ikke at gaa aandeligt tabt. Deraf fremvoksede Foreningerne, først og fremmest de tre store Organisationer: Sprogforeningen, Vælgerfor eningen og Skoleforeningen, dernæst de mange mindre og lokale Foredragsforeninger, Landboforeninger og adskillige andre. Denne trofaste Følelse for Moderlandet blev forstaaet i Kongeriget, og for at støtte og fremme den aandelige Forbindelse mellem dem dernede og dem herhjemme dukkede da — i 1880’erne — de sønderjydske For eninger op, og Folk sluttede sig til, i By efter By, — som om de følte denne Treklang: Vort Hjem — vor By — vort Land, Danmark. I 1892 stiftedes „Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn". Den 18. Februar holdtes der et Møde paa Industriforeningsbygningen for at give Udkast til Love for den ny Forening og vække Interesse for den blandt Byens Borgere. De Mænd, der saaledes blev Forenin gens Fædre, var Skoleinspektør Beldring, Sagfører Chr. Fester, Læge H. Hansen, Fabrikant O. Hermansen og Cigarfabrikant Reiff. Den 28. April holdtes efter Indvarsling i „Næstved Avis“ og „Næstved Tidende" en konstituerende Generalforsamling paa Indu striforeningens Bygning for at vedtage Love og vælge Bestyrelse. Da var der paa Forhaand indtegnet 98 Medlemmer, men kun 13 af

dem var til Stede ved Mødet. Lovenes § 1 siger: „Foreningen er en Afdeling af „De samvirkende sønderjydske Foreninger" og er under kastet disses Fælleslove og Vedtægter. Dens Formåal er at vække

Sønderjylland. Formaalet søges navnlig fremmet ved Foredrag om sønderjydske eller andre nationale Emner." Enhver ube rygtet dansk Mand eller Kvinde kunde ind træde som Medlem af Foreningen. Kontin gentet blev mindst 2 Kr. aarlig. Et Emblem blev tilstillet hvert Medlem. Den første Be og vedligeholde Interessen for den sønder jydske Sag og særlig at støtte alle lovlige Bestræbelser for at bevare Danskheden i styrelses fem Medlemmer blev Læge H. Hansen (Formand), Cigarfabrikant Reiff, Realskolebestyrer Saul, Godsforvalter Niel- ** sen Og Bagermester Holm. Efter Valget

i i . u cu ia c i i ,

Foreningens Stifter og første For- mand, 1892—97.

vedtog man yderligere, at Foreningen skulde subskribere paa saa stort et Antal Eksemplarer af Medlems bladet „Sønderjyden", at det kunde tilstilles hvert Medlem gratis.

Læge H. Hansen havde været den dri vende Kraft i Foreningens Stiftelse og blev dens første Formand. Efter fem Aars For løb bad han sig fritaget. Han afløstes af Lærer Viggo Wulff, der fungerede til 1909. Blandt Bestyrelsens Medlemmer i disse Aar træffer man Købmand L. P. Ferdi- nand, Sagfører Chr. Larsen, Boghandler Hinding, Bankassistent Schiøtt, Amtsvej inspektør Hans Hansen, Købmand Ferd. S. Bahnsen, Apoteker Petersen, Redaktør Regnar Petersen og Redaktør Vesten. Med lemstallet var i de første to Aar steget til 180, men dalede saa og holdt sig i en Aar- række mellem 140 og 150.

Translatør, Lærer Viggo Wulff, Formand 1897— 1909.

Foreningen har sikkert i denne første Tid levet et stille Liv og er kun enkelte Gange om Aaret traadt frem for Offentligheden, med den aarlige Generalforsamling i Januar-Februar og et offentligt Møde, først een Gang om Aaret, i Wulffs Formandstid som Regel to Gange aarlig. Møderne var gratis for Medlemmer, der bar For eningens Emblem, mens andre Deltagere maatte betale 25 Øre i

Entré. Møderne var gen- nemgaaende godt besøgt. Men da der i November 1899 kun var mødt 40 Del tagere, Bestyrelsens Med lemmer og deres Damer medregnet, skrev Forman den, Wulff, en manende Artikel: Er der Forstaael- se af den sønderjydske Sag i Næstved? — og den ne Henvendelse til Byens Borgere blev optaget i alle tre Blade. Ved de næste Møder var der 100 Tilhø rere. I 1901 samlede H. P. _ - Hanssens Foredrag om __

Foreningens Emblem fra de første Aar.

Kollerske Regimente henved 200 Deltagere, som „modtog Foredraget med levende og udelt Interesse". En anden Gang lod man uddele Løbesedler om Mødet ved Middagstid, og den Aften blev Salen fyldt, skønt Regnen skyllede ned hele Eftermiddagen og Aftenen. Til Mø derne kom der ikke faa ind fra Landet, ofte en Del Unge, undertiden ogsaa nogle Dragoner. Talerne var som oftest Folk fra Sønderjylland; H. P. Hanssen var her to Gange, ligeledes Tobaksfabrikant Mathias Andresen, Aaben raa; andre Foredragsholdere var Rigsdagsmand Gustav Johannsen, Gaardejer Philipsen, Broager, Gaardejer L. Arnum, Bovlund, Redak tør Hans Petersen, Graasten, Redaktør And. Lebeck, Aabenraa, Fru

Callø, Søndergaard, Boghandler Kasper Jensen, Broager, Forfatteren Nicolaj Andersen, Aabenraa, Gaardejer P. Skau, Bukshave, Fri menighedspræst J. Jørgensen, Skærbæk og Redaktør Andr. Grau, Men ogsaa Folk fra Kongeriget har været her som Talere: Dr. phil. Alex. Thorsøe, Redaktør Franz von Jessen, Sognepræst Th. Tomas- son, Oberstløjtnant Rambusch, Forfatteren Alfred Ipsen, Folketings mand, Dr. phil. H. L. Møller. I et Par Tilfælde har Foreningens Møde været arrangeret i Fællesskab med Industriforeningen og H ånd værkerforeningen. Ved alle disse Lejligheder har Foreningen stadig haft for Øje, hvad der staar i dens Loves første Paragraf: at fremme sit Formaal ved Foredrag om sønderjydske eller andre nationale Emner. Sammenkomsterne har været præget af Hygge og god Stemning. Der er blevet talt og sunget. Foreningen havde straks anskaffet en Del Sangbøger. „Bestyrelsen bevilger 10 Kr. til Musik under Mødet samt 4 Kr. til Salens Udsmykning/4 Efter Foredraget fulgte i de første Aar et Punchegilde. „Punchen skal leveres i Mokkerter og skjænkes i smaa Glas,4 staar der i Bestyrelsesprotokollen. En anden Gang hedder det: „Efter Foredraget skal afholdes Punchegilde, hvor til skal incasseres saa vidt muligt 25 Øre pro persona, idet Kassen garanterer eventuelt Underskud.4 Og senere: „Efter en halv Times Forløb samledes man i Salen ved et Glas Punch, hvor der blev talt for Kongen, for Danmark, for Sønderjylland, for Foredragsholderen (det var Gustav Johansen), for den tidligere Formand osv. Endelig (o: efter Punchegildet) samledes ved Tolvtiden en Snes Damer og Herrer med Foredragsholderen til et let Aftensmaaltid.4 En skønne Dag opgav man Punchen og nøjedes med Aftensmaaltidet. „Efter Fo redraget holdtes en selskabelig Sammenkomst med skaaret Smørre brød, 01 og Kaffe, hvori ca. 90 Damer og Herrer deltog. Taler og Sange vekslede livligt, og først Kl. 12^ skiltes man.4 Ved en anden Lejlighed: „Efter Foredraget samledes godt 80 Damer og Herrer i „Vinhuset4s nye Sal, hvor der serveredes Smørrebrød, 01 og Kaffe (75 Øre pro persona + Foreningens Bidrag 25 Øre), og hvor Taler og Sange afvekslede, indtil man henad Tolvtiden brød op.4

Foreningen var fra første Færd et Led af „De samvirkende søn- derjydske Foreninger". Disses Overbestyrelse skulde derfor i Følge Lovene have Aarsoverskuddet tilsendt. I 1893 indsendtes 125 Kr., det næste Aar 90 Kr., i 1899 kun 50 Kr., i 1900 intet, og saa hedder det Aar efter Aar: „Der vil for Aaret ... intet Overskud blive at indsende til Overbestyrelsen." Regnskabsprotokol for disse første Aar foreligger ikke længer, saa det kan ikke oplyses, hvad Udgifter Foreningen har haft ud over Møderne. Men der er ofte givet en lille Understøttelse af dens Kasse til trængende Sønderjyder; der er givet Bidrag til Mindesmærket for Provst Mørk-Hansen. Der er an skaffet Medlemsemblemer, Sangbøger; der er gratis uddelt til Med lemmerne H. P. Hanssens Pjece: Sønderjylland 1864—94 og H. V. Clausens Sprogkort med forklarende Tekst. Til Gustav Johansens Begravelse sendtes en Krans, og Foreningen lod sig repræsentere dér af Næstformanden, Boghandler Hinding. Undertiden foretog man en Indsamling i Byen til et bestemt Formaal, til Efterskolen i Hejis, til udviste fra Sønderjylland, — den gav 392 Kr. Viggo Wulff var Formand i en vanskelig Tid. Det var Kollerpoli- tikkens Aar. I 1897 var von Koiler blevet Overpræsident for Her tugdømmerne — som prøjsisk Regeringsprovins kaldt Slesvig-Hol- sten — , og han gik haardt frem imod de dansksindede Sønderjyder. Danske Karle og Piger fra Kongeriget, der havde taget Tjeneste i Sønderjylland, blev udvist med 24 Timers Varsel, hvis deres Husbond tog Del i danske Møder, eller tvunget til at tage Plads hos tysk sindede; man forsøgte at standse den sønderjydske Ungdoms Besøg paa danske Landbrugsskoler og Efterskoler, og man prøvede at tvinge de umyndige Børn hjem fra danske Skoler ved at berøve Forældrene Retten over Børnene, hvorefter Opdragelsesretten blev overdraget til en aller anden tysksindet Mand i Kommunen, fordi „Børnenes legemlige og sædelige Vel blev udsat for Fare" ved at søge danske Skoler; Landboforeninger og selskabelige Foreninger stempledes som politiske, danske Møder blev forbudt eller opløst under intetsigende Paaskud, og mange blev berøvet deres Valgret

under Paaberaabelse af, at de i sin Tid havde „opteret" for Danmark og derfor ikke var prøjsiske Undersaatter. Denne Modgang vakte Modstand hos Sønderjyderne og blev her hjemme fulgt med en stadig voksende Interesse. Ogsaa vor Forening levede med i vore Landsmænds ublide Kaar, stærkt støttet af den varmtfølende, udmærkede Formand Viggo Wulff. Men Sygdom

tvang ham til at nedlægge sit Lederhverv, og han afløstes som Formand af Sogne præst Schamby, Lille Næstved (1909—16). I hans første Aar dalede Medlemstallet, til det i 1913 var nede paa 110. Men Forenin gen levede og arbejdede. Der var Forhand linger flere Gange om Besøg af Sønder jyder, der ogsaa skulde gæste Skelskør- Foreningen, uden at det dog lykkedes at virkeliggøre Tanken; der indsamledes Bø ger og Julehefter, som sendtes over til vore Landsmænd; og da der i Foraaret 1914 samledes Bidrag Landet over til Fonden til dansk Kulturs Opretholdelse i Sønderjyl

Sognepræst Schamby, Herlufs holm, Formand 1909— 1916.

land, paatog Bestyrelsen sig, efter et Forslag af Sognepræst Knud sen paa Generalforsamlingen, at forestaa denne Indsamling i For bindelse med en Kreds af kendte Mænd og Kvinder i Næstved og Om egn og havde den Glæde at fremskaffe et Nettobeløb paa Kr. 1286,85. Der blev i denne Periode holdt et Møde eller to om Aaret; som Talere havde man bl. a. saa kendte Mænd som Lærer Jessen, Sønder borg, Gaardejer H. Jefsen Christensen, Pastor Rosendal, Aabenraa, Fabrikant M. Andresen, Aabenraa, som var Sprogforeningens For mand siden 1901, Landdagsmand H. D. Kloppenborg Skrumsager og i Februar 1914, Mindeaaret for den sidste Krig, Oberst Liljefalk. „Med Udbruddet af den store Krig i Begyndelsen af August" — saaledes skrev Formanden, Pastor Schamby, i Forhandlingsprotokol len — „indstilledes Sønderjydsk Forenings Virksomhed. Bladet („Sønderjyden", Medlemsblad for De samvirkende sønderjydske

Foreninger) ophørte at udkomme, og Hovedbestyrelsen anbefalede under de særlige Forhold stor Varsomhed i Retning af offentlig Op træden. Thi skønt de sønderjydske Foreningers Virken altid har været fuldtud lovlig og loyal og kun har betjent sig af lovlige og loyale Midler, vilde man undgaa alt, som i mindste Maade kunde berede vort Fædreland og dets Regering Vanskeligheder. Foreningens Virksomhed har derfor i Vinteren 1914—15 indskrænket sig til pe kuniært at støtte enkelte sønderjydske Familier, som den store Storm havde forslaaet til Næstved." Ved Udgangen af 1914 var Medlems tallet steget til 142. I Foraaret 1915, da det blev klart, at Krigen vilde trække i Lang drag, mente man dog at kunne genoptage Foredragsvirksomheden, og i Maj talte Oberst Rambusch om den store Krigs Aarsager og hidtidige Forløb ved et Møde paa „Vinhuset". Der var udstedt Ind bydelse til Garnisonen; de indkaldte Soldater var mødt særdeles mandstærkt, og Salen og tilstødende Rum var aldeles overfyldt, saa

at Vinduerne til Gaarden maatte aabnes, for at de mange udenfor staaende kunde høre det ildfulde og energiske Foredrag. Ved et nyt Møde i Oktober var Tilslutnin gen lige saa overvældende til Dr. med. Harsløfs Redegørelse for Stemninger 1og Tilstande i Sønderjylland, og „Tilhørerne var øjensynligt grebne", hedder det i Re feratet. Ved Generalforsamlingen i Foraaret 1916 frabad Pastor Schamby sig Genvalg til Formandsstillingen. Hans Helbred svækkedes i de følgende Aar, og 1919 døde han, 56 Aar gi. Til hans Efterfølger som

Sognepræst Chr. Knudsen, Formand 1916—26.

Formand valgte man Sognepræst Chr. Knudsen (1916—26), som et Aar i Forvejen var indvalgt i Bestyrelsen; han havde her afløst Apotekbestyrer Funck, dér var flyttet bort fra Næstved, og som i adskillige Aar havde været Bestyrelsen en udmærket Medarbejder,

ikke mindst som Kasserer. 1 10 Aar var Pastor Knudsen Foreningens Formand. I 1926 bad han sig fritaget for Hvervet, men fortsatte endnu et Aar som Medlem af Bestyrelsen. 1 1932 tog han sin Afsked som Sognepræst og flyttede til Hellerup, hvor han døde den 26. Ok tober 1934; Foreningen sendte en Krans til hans Baare i Taknemlig hed. Hans Efterfølger paa Formandspladsen blev Trafikassistent

Bakke, som dog allerede efter to Aars For løb saa sig nødsaget til at fratræde paa Grund af andet Arbejde. Som Verdenskrigen gik ind i sit tredie og sit fjerde Krigsaar, blev Forholdene lidt lysere, — ikke for Sønderjyderne ganske vist, for de var stadig udsatte for skrappe Forholdsregler fra de prøjsiske Embeds- mænds og den tyske Regerings Side, men mere for dem, der mente at kunne skimte Fremtiden. Op dukkede Tanken om, at Kri gens Afslutning mulig kunde medføre Bed ring i den Stilling, de ikke-tyske Folk inden for det tyske Rige saa længe havde lidt un

Overassistent Georg Bakke, Formand 1926—28.

der, en Lempelse i de nationale Mindretals Kaar. Den danske Regering holdt stadig paa, at alle skulde vise Forsigtighed i Tale og Skrift, og de sønderjydske Foreninger fulgte Parolen. Alligevel ser vi en jævn Vækst i vor Forening. Ikke alene Medlemstallet steg jævnt; ved Nytaar 1918 var det 150. Men ogsaa i Mødevirksomheden var der Fremgang, nu ikke længere et enkelt Møde eller to, men tre eller fire om Aaret. Foredragsholdere fra Sønderjylland kunde vi ikke faa. Ta lerne var derfor Folk her fra Kongeriget. Men Emnerne var stadig Sønderjyderne og deres Kaar og Krigens Gang, et Par Gange Beret ninger fra Krigsfangelejrene, f. Eks. af Pastor N. A. Jensen, Jern ved, som havde været Præst blandt Sønderjyder i Krigsfangelejren i Aurillac i Frankrig og siden i Krigsfangelejren i Rusland; til denne sidste gav Foreningen engang et ikke lille Pengebeløb. En enkelt Aften bød paa udelukkende Hjælp af lokale Kræfter med Foredrag,

Oplæsning, Deklamation og Musik. I denne Tid kom man ind paa at bede Damer og Herrer hjælpe med til at gøre Aftenens Forløb festligere ved Sang og Musik. Da Efteraaret 1918 bragte Krigens Afslutning og Tysklands Sam menbrud, og Tanken om Sønderjydernes Genforening med deres Landsmænd Uge for Uge nærmede sig Virkeliggørelsen, fremvoksede der Landet over en stærkere og stærkere Interesse for den nationale Sag. Ubevidst følte snart alle Hjertets Treklang: Vort Hjem, vor By, vort Land, Danmark! Tilstrømningen til nationale Møder og natio nale Tilkendegivelser var stigende. Ved et Møde i vor Forening i Januar 1919, hvor Redaktør Svensson og stud. polit. Ole Bjørn Kraft var Talerne, var der mødt langt over 300 Tilhørere, og en udmærket Stemning herskede i Forsamlingen. Da i Foraaret et Hold hjemven dende sønderjydske Krigsfanger kom til Næstved, blev deres Besøg en Fest. Der var ventet 30, men kom kun 18. De blev indkvarteret hos Familier i Byen, men var for øvrigt Sønderjydsk Forenings Gæster i to Dage; der var Udflugt til Herlufsholm om Eftermiddagen og stort Kaffebord i Teatersalen om Aftenen, næste Formiddag Morgenandagt i Set. Peders Kirke, Besøg paa Papirfabrikken, Van dring gennem Byen og Afskedssammenkomst i Industribygningen. Overalt kappedes man om at vise Sønderjyderne Venlighed, og ved Sammenkomsten i Teatersalen var der virkelig Feststemning. Og Festen gav et Overskud paa 88 Kroner. I September samme Aar blev der holdt en i høj Grad vellykket Fest for en Del saarede Sønderjyder, som var paa Hvileophold i Næstvedegnen. Den Sommer blev der Dan mark over syet Flag til de sønderjydske Hjem, for ved Afstemningen skulde der bekendes Kulør: Her m i t Hjem, her Danmark! De to Damer i vor Forenings Bestyrelse, Fru Sandal Jeppesen og Frk. Fi biger, var de ledende paa vor Egn. Sønderjydernes Afstemning i 1. og 2. Zone i det tidlige Foraar 1920 kaldte paa ikke faa af vor Forenings Medlemmer. Ved Mødet den 17. Februar kunde tre af Deltagerne i Afstemningen, Forpagter Lawaetz, Slagtermester Emil Petersen og Redaktør Porst give levende Skildringer af de bevægede Dage i 1. Zone. Paa Afstemnings

dagen i 2. Zone, den 14. Marts, var der om Aftenen Sammenkomst paa Industribygningen for Foreningens Medlemmer med Bekendte. Alle var stærkt betaget af Spænding ved de indløbende Meddelelser om Afstemningens Forløb; men Spændingen blev til en knugende Alvor over Udfaldet. Gladere blev Sindene, da Genforeningen var fuldbyrdet, og den 26. September, paa Kongens Fødselsdag, holdt Sønderjydsk Forening en straalende Genforeningsfest paa „Axelhus“ . I de følgende Aar fik vi rig Lejlighed til at se og høre Foredrags holdere fra Sønderjylland. Og det var kendte Folk: Folketingsmand Holger Andersen, Faktor Lausten ved „Flensborg Avis“ , Redaktør Ernst Christiansen og Journalist J. N. Jensen fra Flensborg, Gaard- ejer P. Lassen fra Strukstrup, Gaardejer Jørgen Søgaard fra Ja- ruplund, Redaktøren af „Neue. Schleswiger Zeitung“ M. Lorenzen, Landmand Lorenz Biichert, Folketingsmand, Amtsforvalter C. O. Pe dersen, Redaktør Jacob Kronika, der en Tid var Redaktør af „Neue Flensburger Zeitung", — og i Bakkes Formandstid Redaktør Jul. Bo- gensee ved „Neue Flensburger Zeitung", Gaardejer P. Grau fra Pøl og Folketingsmand Chr. Ernst Christensen fra Asserballe. Men næsten lige saa ofte var de hidkaldte Talere andre kendte Mænd. Man vil huske et udmærket Foredrag i November 1924 om „De folke lige Livsværdier" af Redaktør Marott, hvis Stilling til det sønder jydske Spørgsmaal dengang ikke fandt Tilslutning hos en stor Del af hans Partifæller. Ikke mindre værdifuldt var et Møde tre Aar senere, i Oktober 1927, hvor de tre Næstvedredaktører, d’Hrr. Neerup, H. P. Olsen og Porst var Aftenens Talere; de havde Uge del taget i et betydningsfuldt Møde i Sønderborg mellem Danske Nord og Syd for den gamle Grænse og Repræsentanter fra Syd- og Mellem slesvig, og Splittelsen mellem „Flensborgfolk" og „Aabenraafolk" var udjævnet. Alle tre manede til Tilslutning til de sønderjydske For eninger, og deres Blade har siden vist en stedse voksende Interesse for vor Forenings Arbejde, som vi kun kan være dem taknemlige for. I Juni 1923 havde vor Forening et tre Dages Besøg af ca. 40 Syd slesvigere; de var indkvarteret hos Familier i Byen, der var Udflugt til Holsteinborg og Herlufsholm, og der var selskabeligt Samvær

paa Hotel Vinhuset. Fra Næstved rejste Gæsterne til Haslev, hvor man den næste Dag afholdt et udmærket Møde ved Villa Gallina af sønderjydske Foreninger i Sydsjælland. Dette Besøg gav Foreningen en Udgift paa 628 Kroner, hvoraf dog en Del dækkedes ved forud indsendte Pengegaver til et Beløb af 170 Kroner. Et lignende Besøg af Sønderjyder, 48 i Tallet, hvoraf de fleste fra Nordslesvig, fandt Sted i September 1926 fra Lørdag Aften til Tirsdag Morgen. Den ene Dag var der stort offentligt Møde i Kvægtorvshallen, som var smukt pyntet. Her talte Redaktør Bogensee og Gaardejer Peter Grau, begge hilst med et uhyre stærkt Bifald. Om Aftenen Medlemsmøde i Kvægtorvets Sal med mange Taler og forskellig Underholdning og 200 Deltagere. Næste Dag var der Besøg paa Kåhlers Fabrik, De forenede Jernstøberier, Køretur til Herlufsholm og til Gaunø og om Aftenen atter Medlemsmøde med Gæsterne, Foredrag, Sang og Op læsning. Medlemmerne har aldrig holdt sig tilbage, naar Foreningens Be styrelse henvendte sig til dem med Bøn om Hjælp til et eller andet, som krævede Penge, ligesom Byens og Oplandets Beboere altid har været velvillige over for de aarlig tilbagevendende Indsamlinger. Det bedste Bevis er Interessen for Salget af Dybbølmærket. Tanken om den aarlige Forhandling af dette kendte lille Mærke, den røde Mølle paa hvid Grund, paa hvert Aars 18. April eller en af Dagene der om kring, var fremkommet straks efter Genforeningen. I 1923 paatog Bestyrelsen sig at organisere Salget, det første Aar kun i Byen og nærmeste Omegn; men allerede næste Aar blev der ført Forhand linger med Nabo-Foreningerne i Sydsjælland om, i hvilke Landsogne hver Forening skulde sælge Mærker. Da Danske Kvinders slesvigske Forening var gaaet i Gang med sin Indsamling af Tøj, Fødemidler og Penge til trængende i Sydslesvig, ydede vor Forening en ihærdig Støtte. En Juleindsamling af Penge til Børn og Gamle i Sydslesvig gav i 1924 1491 Kr., en lignende Indsamling det følgende Aar ind bragte 856 Kr., og til Hjælp for den dansksindede tyske Presse send tes der engang 300 Kr. — Da „Landeværnet“ var stiftet i 1927 for at skabe et Millionfond til at sikre Jordens Besiddelse paa danske

Hænder i Nordslesvig,blev der nedsat en Hovedkomité for Præstø Amt under Amtmand Tofts Ledelse, og denne Indsamling gav et Beløb af godt 16.700 Kr. i Næstved og Omegn; det samlede Beløb for hele Amtet var 33.000 Kr. Da den nye Sammenslutning af alle danske sønderjydske Forenin ger, Grænseforeningen, i 1921 iværksatte en Landsindsamling til Skolesagen Syd for Grænsen, blev der paa Næstvedforeningens Gene ralforsamling nedsat et Firemands Økonomi-Udvalg, som skulde fore- staa Indsamlingen her i Byen ved Henvendelse til Pengeinstitutter og andre Institutioner. Samtidig dannedes der et Agitationsudvalg paa 7 Medlemmer, der fik til Opgave at skaffe større Tilslutning til Foreningen. Dette Udvalg sendte alle Foreningens Medlemmer en indtrængende Anmodning om „at hjælpe med til at faa Medlemstallet forøget ved at foranledige vedlagte fire Indmeldelsesblanketter ud fyldte indenfor Deres Bekendtskabskreds". I Løbet af Aaret voksede Medlemstallet fra 213 til 310. Det dalede det følgende Aar til 260, men steg saa igen jævnt og naaede i 1928 atter 310. Lige fra sin Stiftelse i 1892 havde Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn været tilknyttet De samvirkende sønderjydske Foreninger. Denne Sammenslutning havde været ret løs, og ofte mær kedes det, ikke mindst under Grænsedrøftelserne forud for Genfor eningen, at der manglede Enhed i Ledelsen. For at raade Bod paa dette dannedes der i 1921 en ny Sammenslutning: „Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad“med det Formaal „ved alle lovlige Midler saavel aandeligt som materielt at støtte og udvikle Danskheden Syd for Grænsen". Ved sin Generalforsamling i 1921 vedtog Næstvedforeningen nye Love i Overensstemmelse med Grænseforeningens Regler. Bestyrelsens Forslag lød paa: Vedtægter for Dansk Grænseforening for Næstved og Omegn. Et Flertal af de fremmødte syntes dog ikke om dette nye Navn, men ønskede at be holde det gamle Navn Sønderjydsk Forening. Foreningen er et selv stændigt Led af Grænseforeningen og arbejder overensstemmende med dennes Love ( §1) . Det blev derfor dens Pligt ( §8 ) hvert Aar at indsende 50 pCt. af sin Aarsindtægt til Hovedforeningen. For

manden vælges af Generalforsamlingen. Desuden vælges 6 Besty relsesmedlemmer. Allerede to Aar før var Bestyrelsen blevet udvidet fra 5 til 7 Medlemmer; fra 1937 er det 10 Medlemmer. Paa en ekstra ordinær Generalforsamling i 1920 havde man yderligere valgt 6 Sup pleanter for Bestyrelsen; men denne ganske unødvendige Ordning gik man nu bort fra igen. I Lovene er der ingen Bestemmelse om, at der skal være Damer med i Bestyrelsen. Det har der dog været ad skillige Gange, ja i mange Aar; den første var Fru Dorotea Sandal- Jeppesen (1913—20); senere indvalgtes efterhaanden Frk. Fibiger, Frk. Cecilie Hansen, Pastorinde Ring, Fru Bering, Frk. Ditlevsen, Frk.Stella Aaris-Larsen, Frk. Inger Berth, Frk. Inga Bro, og alle har de utrætteligt taget hver sin Part af Arbejdet. For Pastor Knudsen var disse 10 Aar, hvor han var Formand, en betydningsfuld Tid. Han havde fra sin Ungdom en dyb Kærlighed til den sønderjydske Sag. Han evnede at lede Møderne stilfærdigt, byggeligt og elskværdigt, og han sad inde med et grundigt Kendskab til Sagen, Personer og Begivenheder. Foreningen har meget at takke ham for. En enkelt Gang kom der lidt Opposition frem. Det var, da han — i Følge Opfordring fra Biskoppen til Stiftets Præster — havde paataget sig for Næstveds Vedkommende at lede Indsamlingen til Børn i krigshærgede Lande (hvortil ogsaa tyske Børn maatte med regnes). Enkelte Medlemmer mente, at denne Opgave ikke kunde for enes med Hvervet som Formand for en sønderjydsk Forening, og ønskede derfor en ny Formand. Bestyrelsen stillede sig solidarisk med Formanden, og en ekstraordinær Generalforsamling, der blev sammenkaldt for at drøfte denne Sag, gav ham en ganske overvæl dende Tilslutning. Siden Genforeningen har vi mange Gange hørt den Udtalelse: Vor Grænse Uger fast; den kan ikke diskuteres. Derom siger Nic. Biædel i sin Bog: Er vor Sydgrænse truet — : „Lad det danske Folk være sig bevidst, at vor Grænse fra 1920 kun kan holdes, saafremt vi har Mod og Kraft, har Offervillie og Energi, har Selvhævdelse og en national Bevidsthed til at møde ... med et Modstød, til at samle vor

Veteran, Smedemester Adolf Christensen, Æresmedlem fra 1932.

Købmand L. P. Ferdinand Æresmedlem fra 1932.

Tobaksfabrikant A. Reiff, Æresmedlem fra 1932.

Anspændelse, ligesom Modstanderen gør det.“ Modstødene, vi skal anvende, er mangeartede; men i dem alle ligger der dette ene: Støt ten til dem, der kæmper i forreste Række, vore Landsmænd Syd for Grænsen af 1920. Forstaaelsen heraf er da heldigvis ogsaa vokset Aar for Aar i det danske Folk, — og ikke mindst paa vor Egn. Det ses tydeligt af Fremgangen i Medlemstal for Sønderjydsk Forening siden 1928, det Aar, da Sygehusinspektør Møller overtog Formands stillingen, som han har beklædt siden. Tallet ved Nytaarstid ser saaledes ud: 1928: 310 1935: 1050 1929: 583 1936: 1020 1930: 659 1937: ca. 900 1931: 877 1938: 1466 1932: 1015 1939: 1625 1933: 1003 1940: 1506 1934: 959 1941: 1650 1942: 2007 Enkelte Aars Tilbagegang kan skyldes Krisetider, men betyder ikke nogen Svækkelse i Interessen for Sagen. I 1931 var endnu to af Foreningens Stiftere stadig Medlemmer. Disse to, Købmand L. P. Ferdinand og Cigarfabrikant Reiff, og Ve

teranen fra 1864, Smedemester Adolf Christensen, blev da udnævnt til Foreningens Æresmedlemmer. Det foregik ved en ekstraordinær Generalforsamling, som kun havde dette ene Formaal paa sin Dags orden, ved Aftenmødet paa „Dybbøldagen“ den 20. April. For at naa et større Medlemstal og derved skaffe større Midler til Hjælpearbejdet blev det i 1928 bestemt at udvide Foreningens Virke kreds ud over Byen og nærmeste Opland, saa at den naaede til alle de Sogne i Omegnen, hvor der ikke i Forvejen fandtes sønderjydske Foreninger. Ved et Møde paa Industribygningen den 15. Juni, hvortil Indbydelser var sendt til Sogneraadsformænd, Sognefogeder, Lærere og Lærerinder og Præster, gav de 40 Deltagere deres ubetingede Til slutning. Hver enkelt fik Indbydelseslister med, og Resultatet blev smukt. I Tilknytning hertil blev det kort efter besluttet at søge valgt en Repræsentant, en Tillidsmand, i hvert Sogn til at virke for Til gang af Medlemmer og være Bindeled mellem Bestyrelsen og Med lemmer i Sognet, bl. a. ogsaa ved at opkræve Aarsbidraget. Saaledes er Foreningen blevet udvidet til følgende Sogne: Olstrup, Fensmark, Rislev, Herlufmagle, Tybjerg, Skelby, Vallensved, Hyllinge, Marvede, Fodby, Karrebæk, Herlufsholm, Vejlø, Vesteregesborg, Rønnebæk, Næstelsø, Mogenstrup. Faa Aar efter fik det sønderjydske Hjælpe arbejde i Sognene en fastere Opbygning ved Sognebestyrelser. Bestyrelsen har dog stadig været vagtsom for ikke at komme ind paa andre sønderjydske Foreningers Omraade. Ogsaa af den Grund er det heldigt, at der i Aarenes Løb er kommet et Samvirke i Gang mellem de sydsjællandske sønderjydske Foreninger. Grænseforenin gens Organisationsudvalg stillede i 1930 Forslag om, at Foreningerne danner en Sammenslutning amtsvis, bl. a. for at forøge Grænsefor eningernes Medlemstal ved Samarbejde. Ved et Møde i Næstved med Repræsentanter for Foreningerne i Fuglebjerg, Haslev, Præstø, Lundby, Vordingborg, Toksværd og Næstved etableredes et saa- dant Samarbejde. Dette er senere udvidet saaledes, at der nu ved Grænseforeningens Foranledning er skabt en fast Organisation af sønderjydske Foreninger inden for hvert Amt i Danmark med en valgt Amtsformand, som saa er Medlem af Grænseforeningens Hovedbestyrelse.

Den stærke Stigning i Medlemstallet viser sig naturligt i, at Regn skabsindtægterne er vokset i Aarenes Løb, ikke alene Medlems bidraget, men ogsaa de Beløb, som Foreningen har modtaget ved sine forskellige Indsamlinger. Her følger en Oversigt for Aarene 1929—-40, hvor Regnskabet balancerer med:

1929: 1324 Kr. 1930: 1935 Kr. 1931: 2650 Kr. 1932: 3982 Kr.

1933: 3668 Kr. 1934: 3579 Kr. 1935: 4132 Kr. 1936: 2658 Kr.

1937: 2348 Kr. 1938: 3309 Kr. 1939: 3800 Kr.

1940: 5692 Kr. 1941: ca. 11.600 Kr.

Med de rigeligere Pengemidler er det blevet Bestyrelsen muligt at udvide Antallet af Møder; dette ligger i de senere Aar mellem 20 og 30; de fleste af dem falder rundt om ude i Sognene. I Næstved By har vi ofte set Salen fyldt af Tilhørere. Ved Festmødet paa Kongens Fødselsdag i 1940 var der ca. 530 Deltagere; og to Maaneder senere, da Kaptajn Otto Olsen talte om „Vor Danskhed", var Deltagernes Tal naaet 600, og saa maatte endda henved to Hundrede Mennesker gaa, fordi de ikke kunde faa Plads. Ved Møderne paa Landet er Til hørertallet meget svingende. Der har været 20, 40, 100, ja op til 150 Mennesker til Stede; alt afhænger af Sted, Tid, Taler, Bekendt gørelsesform og Vejret. Og undertiden ikke uden Skuffelse. Et Sted — det var kort før Jul — bestod Mødets Deltagere i to af Besty relsens Medlemmer, hvoraf den ene var Aftenens Taler, den Mand, der kørte for dem, den stedlige Repræsentant og hans Hustru, Vær ten paa Kroen, hvor Mødet blev holdt, og en ung Mand, der var kom met derind for at drikke en Bajer; der b l e v holdt Foredrag den Aften. En anden Gang blev der intet ud af Mødet, da det kun talte een Deltager foruden de fire Bestyrelsesmedlemmer, der var taget derud; man drak Kaffe med Gæsten og — kørte saa hjem. Saadanne Uheld ligger nu en halv Snes Aar tilbage. I de sidste Aar har hele Ordningen af Mødet for en væsentlig Del ligget i Hænderne paa den stedlige Tillidsmand, som saa ogsaa er Mødets Leder. En stor Glæde har det været for Bestyrelsen, naar man har kunnet faa en Foredragsholder, der kan ofre nogle Dage paa vor Forening.

Saaledes talte i 1936 Gaardejer P. Gad, Hejsel, i Løbet af en Uge fem Steder i Sognene. Adskillige Gange har en Taler besøgt to eller tre Sogne, — for at nævne nogle enkelte af disse: Gaardejer Jørgen Sø- gaard, Jaruplund, Sygeplejerske Frk. Maren Sørensen, Valsbøl, Se kretær Fr. Petersen, Flensborg, Pastor Smith, Øsby, Amtsraadsmed- lem Olav Fink, Gram, og af hjemlige Talere: Konsulent Møller, Has lev, Forstander Vagn Møller, Rødkilde, Lærer Kæstel, Arløse, Pastor Nissen, Marvede. Festligst har det været, naar Taleren var en Sønderjyde, der kunde fortælle os om Forholdene derovre af Selvsyn og Selvoplevelse. Man kan nævne blandt disse: Duborgskolens Rektor, Dr. Andreas Hansen, Landeværnets Formand, Gaardejer Hans Andersen fra Kongsbjerg, Folketingsmand J. P. Nielsen, Pastor Philipsen, Nakskov, Gaardejer P. Budach fra Hornskov, Smed Miinchow fra Flensborg, Gaardejer P. Grau fra Pøl, Domæneforpagter Jørgen Lorentzen paa Rønhave, Pastor H. F. Petersen fra Flensborg, Frk. Inger Enemark, Folketings mand, Gaardejer Chr. Ernst Christensen fra Asserballe, Seminarie lærer Claus Eskildsen fra Tønder, Redaktør Tage Jessen fra Flens borg, Pastor Halvdan Høgsbro, Pastor Waage Beck og nu sidst Biskop Noack, og ikke mindst Franskmanden, der elskede Danmark og havde lært sig at tale Dansk, Professor Paul Verrier fra Paris. Da styrkedes vi dobbelt i vor Kærlighed til det tabte Land og det gen vundne; vi styrkedes i vor Vilje til at hjælpe dem derovre, vi bøjede os i Beundring for deres Udholdenhed, og vi gav dem Ret, hvor det blev sagt om d em: For det samlede Norden som Fremtidens Maal vi er Bolværk og Forpost og Front, og ved Kampen i Kæden blev Viljen til Staal, og vor Vagt blev vor daglige Dont. Vi har taget vor Tørn, var den aldrig saa haard, under Skæbnernes skiftende Spil. Vi stod Brovagt for Norden i tusinde Aar, vi vil staa her i tusinde til! De hjemlige Talere, der har gæstet Foreningen i disse Aar, er mindst lige saa mange: Folketingsmændene Niels Andreasen, Vang-

gaard, Vagn Bro, Julin, Christmas Møller, Grænseforeningens For mand, Rektor H. P. Hansen, Grønlandsforskerne, Kaptajn Ejnar Mikkelsen og Dr. Lauge Koch og mange flere mere eller mindre kendte Mænd. Ved alle disse Møder har der lydt mange gode Ord, manende og oplysende, muntre og triste. Hvor var det ikke fornøjeligt, naar Pa stor Philipsen fortalte Træk fra sine Drengeaar i tysk Skole eller fra Soldateraarene i den hamborgske Garnison, og det gav Stof til me gen Eftertanke, naar Olav Fink sagde: „Det meste af Landeværnets Midler maa den Dag i Dag betragtes som tabt — paa Grund af Krisen", eller Beretningerne om Nød blandt vore Landsmænd i Flensborg. Som et Led i Mødet foruden Foredraget har Bestyrelsen altid søgt at skaffe lidt god Underholdning. Det er gerne Musik og Sang, Oplæsning eller Deklamation. Og som Regel er det velvillig Assistance; af og til har man dog maattet engagere en fremmed Sanger. Dem alle er Bestyrelsen Tak skyldig for deres beredvillige Hjælp; det gælder blandt mange Sangforeningen „Brage" og ikke mindre Hr. Erik Nielsen og hans Bømekor, der snart er blevet et fast Led i Underholdningen ved det aarlige Julemøde. At Møderne mange Gange har fundet Tilslutning hos Foreningens Medlemmer, det fortælles i vor Bys Blades Referater. Et Sted siges der: „Det var Sønderjydsk Forenings Festmøde, og trods alt, hvad man kan fortælle om Foredragstræthed og Foreningstræthed, — navnlig naar den har saadanne Undskyldninger som Influenza eller Mund- og Klovesyge parat for de lade — gjaldt det ikke her. Der var saa overfyldt, at man var ved at sprænge Rammerne". Navnlig synes Julemøderne at have det festlige Præg. „Ikke uden Grund" — saa- ledes begynder et Referat fra 1933 — „kaldte Sønderjydsk Forening sit Møde i Aftes for et Julemøde, skønt der endnu er op imod fire Uger til Juleaften. Man k om virkelig helt i Julestemning. Festsalens hvide Bordduge var smykket med duftende Grankviste, der stod brændende Julelys overalt paa Bordene, og der lød Julemelodier". Og i 1937 blev der skrevet om Julefesten: „Aar efter Aar knytter For eningen denne Tradition fastere og smukkere. For den er netop smuk,

fin og stemningsfuld. Man kan være træt og udmattet af Travlhed, naar man gaar til denne Fest, men næppe er man kommet ind i den store Sal, hvor Hundreder af venlige Ansigter smiler, røde og hvide Julelys brænder med rolige Flammer og en fin Duft af Grangrene spreder sig, før man er ligesom frisket op og er glad over igen i Aar at være med. Det er en Aften, man vil savne engang, naar man maa- ske sidder langt borte fra Næstved". Om Mødet, der afholdes som Afslutning paa Dybbølmærkesalget, hedder det engang: „Traditionen tro samlede Sønderjydsk Forening sine Medlemmer til et Festmøde, efter at Dagens Mærkesalg var vel overstaaet. Man tog denne Gang Teatersalen i Brug, og det viste sig at være saare betimeligt, idet Til slutningen var saa stor, at det endda i denne Sal kneb med at skaffe Plads til alle ved de festligt pyntede Kaffeborde i rød-hvide Farver med Flag og Blomster. Der maatte ogsaa dækkes op paa Balkonen, og den store Forsamling talte vel 4—500 Mennesker." Foredraget er ikke altid Hovedpunktet i Møderne. Der har endda været Aftener, hvor det talte Ord i Hovedsagen er erstattet af Frem visning af Lysbilleder. I 1933 fik Foreningen en stor Lysbilledserie stillet til Raadighed. Disse Billeder blev af to af Bestyrelsens Med lemmer vist ved en Række Møder — 21 ialt — rundtom inden for Foreningens Omraade i Dagene mellem 14. Februar og 7. April. 1664 Mennesker fik Billederne at se. To Aar senere kom Sekretær Fr. Pe tersen fra Flensborg hertil med en lignende Serie: „Sydslesvig i Hverdag og Fest", som han fremviste ved Møder fem Aftener i Træk. Og i Februar 1941 havde vi Danmarksfilmen: „Danmark i Farver" at fremvise for henved 400 Deltagere. Mange vil ogsaa mindes den Aften i 1934, Dybbøldagen, da Forfatteren Chr. Demuth og Frue læste hans dybt alvorlige Skuespil „Høsten"; det var den samme A f ten, vi havde Besøg af fire Sangere fra den sønderjydske Studenter forening „Hejmdal", en meget fornøjelig Kvartet. Og i 1937 havde man den Oplevelse at se og høre Dilettanter fra Flensborgegnen op føre Kronikas nationale Skuespil „Enten — Eller". Forestillingen blev en enestaaende national Tilkendegivelse og var som et ypperligt Foredrag om den nationale Kamp Syd for Grænsen. Ikke længe efter

opførte Dilettanter her fra Byen og Egnen „Tidsbilleder fra 1848 — 1849 — 1850“ , som paa Baggrund af Heibergs berømte Gadeviser viste Glimt af den Aand og Stemning, som bar de bevægede tre Krigsaar. Forestillingen gik seks Gange i Næstved og Omegn i Løbet af Februar Maaned og havde samlet i alt henimod 1000 Tilskuere. Den var et Led i den af Grænseforeningen arrangerede Hverveuge, som skaffede vor Forening 500 ny Medlemmer. Ved Møderne synges der flittigt af „den blaa Sangbog“ , som Søn derjyderne kalder den. Foreningen har anskaffet 100 Eksemplarer; de følger med til alle Møder i Kredsen, i de fire brune Bogkasser med den sorte Bærerem, som mange Medlemmer nu saa godt kender. Da „den blaa“ var anskaffet, skrev et af vore Blade: „Det var Aftenens første Overraskelse, da man fandt denne kære gamle Ven paa Bor dene. De Penge har Bestyrelsen anvendt godt“ ; det er forhaabentlig en Anerkendelse af, at Pengene altid bliver godt givet ud. Som Sang bøgerne, saaledes ogsaa Fanen og „Møllen“ , begge følger med til hvert eneste Møde. Fanen er en Gave fra en Kreds af Damer inden for Foreningen. Den blev indviet og overrakt ved et Møde i 1928, da her var Besøg af Landeværnets Formand, Gaardejer Hans Andersen, Kongsbjerg; Amtmandinde Toft slog det første Søm i for Kongen, Hans Andersen det andet for Danmark og Formanden det tredje for Foreningen. Indsamlingsbøssen, „Møllen“ , er bekostet af Foreningen; de Penge, der puttes i den, har Bestyrelsen Bemyndigelse til at an vende til Hjælp ved Lejligheder, hvor saadan skønnes fornøden. Den første Aften, Møllen var fremme, kom der 17 Kr. 29 Øre i den, ellers er det som oftest mindre, men en Gang overraskede den: da laa der en Guldmønt, 10 Kroner, i den, pakket ind i en Seddel med Paaskrift: En Guldsmed giver 13 Kr. for den. Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad, holdt i Maj 1932 sit Aarsmøde i Næstved med Sendemænd fra alle de For eninger, der henhører under den, og Gæster fra Sydslesvig. Henved 180 fremmede kom her til Byen; Halvdelen af dem blev Gæster i private Hjem. Aarsmødets Forhandlinger var naturligvis kun for Sendemændene, men refereredes i Byens Blade. Men vor Forening,

Lille Udsnit af et nationalt Folkemøde ved Genforeningsmindet i Næstved.

som ved forskellige Udvalgs Hjælp havde planlagt hele det tre Dages Besøg, havde arrangeret Sammenkomster, der var aabne for Med lemmerne. Fredag Aften var der Underholdning i Teatersalen med stor Tilslutning; de lange Rækker af Borde ned gennem Salen var fyldt til sidste Plads, og en Del maatte søge Plads oppe paa Balkonen. Hele Underholdningen blev udført af lokale Kræfter; der var Solo sang og Korsang, Solodans og Oplæ'sning, og alle Præstationer vakte uhyre Begejstring. Aftenen sluttede med et Tableau: Danebrog, der paa Scenen hejstes i en Majstang af en ung Pige i Nationaldragt, omgivet af unge, indhyllet i friske Bøgegrene, mens alle rejste sig og sang „Der er ingenting, der maner". Næste Dag, da Sendemands mødets Forhandlinger var afsluttet, var der Udflugt til Herlufsholm og om Aftenen i Teatersalen en Festmiddag for Delegerede og Gæster fra Byen og Egnen, henved 200 Damer og Herrer, og naturligvis Taler, 25 ialt, men — som Formanden havde befalet — ingen maatte tale mere end tre Minutter. I Tilslutning til Sendemandsmødet hold tes der Søndag Eftermiddag et offentligt Møde paa Munkebakken med Foredrag af Dr. phil. Vilh. la Cour, Domæneforpagter Jørgen Lorenzen, Rønshave, og Kredsdagsmand, Gaardejer Jørgen Søgaard, Jaruplund. I Anledning af Aarsmødet havde et Udvalg indsamlet en Gave paa 885 Kr. til Grænseforeningens Arbejde. I sin Tale udtalte dens Formand, Rektor H. P. Hansen, at man ofte havde mødt Ven-

............ J9U><«& Genforeningsmindet paa Munkebakken i Næstved. Stensætningen i Forgrunden t. h. benyttes som Talerpult. lighed, men at der ogsaa blev betalt for at faa Lov til at vise Ven lighed, var mere, end han nogensinde før havde været ude for. Det var under de Forhandlinger, der gik forud for Grænseforenin gens Aarsmøde i Næstved, at Tanken om at rejse et Genforenings minde her kom frem. Denne Tanke blev dog først realiseret senere, ved Næstved Bys 800 Aars Jubilæum i 1935. Sammen med Landbo foreningen og Turistforeningen skænkede Sønderjydsk Forening Byen dens Genforeningssten og Talerstolen paa Munkebakken. Ste nen bærer Aarstallene 1864—1920 og disse Linjer:

Sten til sene Slægt skal mæle: Troskab flytted Grænsepæle.

Møderne har til Hensigt at vække og vedligeholde Interessen for vor nationale Sag. Naar Foreningens Love (1937) siger: „Forenin gens Hovedformaal er med alle lovlige Midler, saavel aandeligt som materielt, at støtte og udvide Danskheden i Sønderjylland", saa be tyder det Ord m a t e r i e l t ikke lidt i Foreningens Arbejde. Vel er

Driftsudgifterne vokset med Medlemstallet og Virkeomraadet, men det er Medlemsbidragene ogsaa. Disse vilde dog ikke alene kunne dække de Udgifter, der kræves til de forskellige Hjælpe- og Under støttelsesopgaver, som Foreningen paatager sig. Derfor maa Besty relsen ofte appellere til Medlemmerne og bede om Gaver; og Gaverne er kommet i rigeligt Maal. Det gælder navnlig den aarlige Juleind samling, som Danske Kvinders slesvigske Forening og Sønderjydsk Forenings Bestyrelse er fælles om; hvad der er kommet ind her i Tiden 1931—41, ligger mellem 2142 Kr. og ca. 5100 Kr. aarligt. En særlig Opgave har vor Forening paataget sig ved at støtte Børnelæsesalen i Flensborghus. For 10 Aar siden maatte Grænse foreningen af økonomiske Grunde inddrage sit hidtidige Bidrag til den, og det beløb sig til 2000 Kr. aarlig. Da paatog vor Forenings Bestyrelse sig at finde Midler til at skaffe 1500 Kr. aarlig paa Be tingelse af, at Grænseforeningen vilde give Resten og Børnelæse salen saaledes kunde fortsætte sin Virksomhed. Bestyrelsen mente at kunne skaffe 500 Kr. blandt Medlemmerne i Næstved og haabede da, at andre sydsjællandske sønderjydske Foreninger vilde give deres Bidrag. Ved Forhandlinger med disse kom der Tilslutning fra For eningerne for Møen, Vordingborg, Lundby, Toksværd, Haslev, Skel skør og Fuglebjerg, hvortil senere er kommet Præstø, Sdr. Bjerge, Glumsø og Stevns. Det første Aar tegnedes der ca. 1400 Kr., og saa ledes var Børnelæsesalen reddet for de danske Børn. Arbejdet er fortsat Aar efter Aar — hver eneste Giver inden for vor Forening ofrer stadig sine 5 eller 10 Kr. til dette Formaal. I 1929 havde Grænseforeningen paa Grund af paakrævet Støtte til forskelligt Arbejde paadraget sig en Gæld paa 17,000 Kr. og hen vendte sig da til Foreningerne om Hjælp. Fra vor Side skaffedes der 750 Kr. Aaret efter indsamledes 1673 Kr. til Afhjælpning af Nøden Syd for Grænsen. En Indsamling i 1936 til „H- P. Hanssens Minde- fond“ gav 2003 Kr. Der er ydet Bidrag til Sygeplejerske Maren Sø rensens Virksomhed i Valsbøl, til Oprettelse af et Forsamlingshus i Kværs og meget forskelligt Arbejde i Sydslesvig. Det var, som Formanden engang maatte udtale ved en Generalforsamling,

ikke smaa Veksler, der blev trukket paa Medlemmerne i Aarets Løb, men Bestyrelsen havde stadig den Lykke at føle, at det ventedes af den, at den vaagent fulgte Begivenhederne i Grænselandet og satte sine Kræfter ind af al Evne, hvor det tiltrængtes. For Bestyrelsen er det da en særlig Glæde at mærke Medlemmer nes Tilslutning. Af og til har denne givet sig meget stærke Udtryk. Engang modtog Foreningen en Gave paa 1000 Kr., som man haabede skulde blive Grundstammen i et Fond, hvis Renter hvert Aar skal tilfalde kulturelle Grænseformaal, en anden Gang et Legat paa 2000 Kr. Men den største Glæde har Bestyrelsen maaske af sit Arbejde for Salget af Dybbølmærket i hvert Aars April Maaned. At det lykkes, og at Resultatet stiger Aar for Aar, ses af følgende Oversigt over af satte Mærker: 1925 4628 1933 18297 1926 6959 1934 18700 1927 8057 1935 ca. 22000 1928 12028 1936 24500 1929 13778 1937 25964 1930 17772 1938 ca. 29000 1931 17826 1939 34300 1932 16862 I 1940 forhindrede Krigsbegivenhederne, at der blev holdt „Dyb- bøldag“ . Det blev skæbnesvangert for Grænseforeningen, for hvis Arbejde den Dags Indtægt er af allerstørste Betydning. I Næstved- kredsen blev der da arrangeret et Lotteri, hvortil Justitsministeriet gav sin Tilladelse og en Del Kunstnere skænkede Gaver. Lotteriet ind bragte ca. 2750 Kr. og en yderligere Indsamling gav 1450 Kr. Bekla geligt var det i 1941, da „Dybbøldagen“ igen blev tilladt, at man ikke kunde naa op til det vante Tal. Salget blev kun 17200 Mærker, som en Listeindsamling bødede paa ved at tilvejebringe 834 Kr. — Naar Salget er sluttet og gjort op, bliver Resultatet bekendtgjort paa et Aftenmøde, der hører til Aarets Fester. De unge Sælgere er Forenin gens Gæster, og med største Spænding modtages Meddelelsen om Be lønning med Dybbølnåal eller Bordflag til de bedste Sælgere. Hvem er saa det, som hjælper Foreningen i dette Arbejde og til

disse Resultater? Det er a l l e uden Undtagelser. Til Foreningens Møder kommer Mænd og Kvinder, unge og gamle. Og disse sidste 10 Aar har navnlig draget en Mængde unge ind i Foreningen, ind i dens Arbejde, og de unge er til uvurderlig Hjælp. Denne de unges Hjælp ligger først og sidst i U n g d o m s k r e d s e n , dannet den 18. Fe bruar 1932 og organiseret som en særlig Forening med egen Besty relse, egne Møder, i nær Tilknytning til Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn. Fra vor egen Ungdom kender vi alle dette, at modsatte Anskuelser støder os bort, fælles Følelse trækker os til. Men Ungdomskredsen her har forstaaet at vise jævnaldrende, at intet kan skille i Opfattelsen af Arbejdet for den sønderjydske Sag. Et levende Vidnesbyrd derom fik man bl. a. ved et Møde i November 1934, da Ungdomskredsen i Fællesskab med Næstved Ungdomsfor ening, Radikal Ungdom, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom havde sammenkaldt til Møde i Eksportmarkedets Sal, og 190 Unge kom til Stede. Aftenens Taler, Højskoleforstander C. P. O. Christian sen skrev nogle Dage efter i „Frederiksborg Amtstidende": „ ... Mødet viste mig, at de politiske Ungdomsforeninger ogsaa kan bruges til at bringe Samling, og kendeligt var det, at mange af de unge var stærkt grebne af her at sidde Ryg mod Ryg med „de andre", dem, som de ellers skifter Hug og Parade med i deres Maanedsblade. Ar bejdet for at lindre Nøden i Flensborg og bringe Hjælp til Arbejdet dernede bragte alle andre Modsætninger til at blegne for en Stund. Et lille Glimt af det, vi alle længes efter i disse store og stærke Tider, kom frem forleden i Sydsjællands Hovedstad: den danske Linje, den frivillige Ensretning af stærkt forskelligartede og selvstændige Viljer mod samme store Maal". Ungdomskredsen tæller lige ved 300 Med lemmer. Har Foreningen haft Gavn og Glæde af de unges Tilslutning, har den i lignende Grad haft det af sine Garnisonsaftener, der er begyndt i den allernyeste Tid. Kornetter, Korporaler, Underkorporaler og Me nige, Korporals- og Kornetelever kan blive kontingentfri Medlemmer; ea. 250 har meldt sig. Et Par Gange om Aaret skal der være Møde aften for disse unge i Garnisonen og de militære Skoler; der bliver

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32

Made with FlippingBook - Online magazine maker