Jubilæumsblad 1942

paa Hotel Vinhuset. Fra Næstved rejste Gæsterne til Haslev, hvor man den næste Dag afholdt et udmærket Møde ved Villa Gallina af sønderjydske Foreninger i Sydsjælland. Dette Besøg gav Foreningen en Udgift paa 628 Kroner, hvoraf dog en Del dækkedes ved forud indsendte Pengegaver til et Beløb af 170 Kroner. Et lignende Besøg af Sønderjyder, 48 i Tallet, hvoraf de fleste fra Nordslesvig, fandt Sted i September 1926 fra Lørdag Aften til Tirsdag Morgen. Den ene Dag var der stort offentligt Møde i Kvægtorvshallen, som var smukt pyntet. Her talte Redaktør Bogensee og Gaardejer Peter Grau, begge hilst med et uhyre stærkt Bifald. Om Aftenen Medlemsmøde i Kvægtorvets Sal med mange Taler og forskellig Underholdning og 200 Deltagere. Næste Dag var der Besøg paa Kåhlers Fabrik, De forenede Jernstøberier, Køretur til Herlufsholm og til Gaunø og om Aftenen atter Medlemsmøde med Gæsterne, Foredrag, Sang og Op­ læsning. Medlemmerne har aldrig holdt sig tilbage, naar Foreningens Be­ styrelse henvendte sig til dem med Bøn om Hjælp til et eller andet, som krævede Penge, ligesom Byens og Oplandets Beboere altid har været velvillige over for de aarlig tilbagevendende Indsamlinger. Det bedste Bevis er Interessen for Salget af Dybbølmærket. Tanken om den aarlige Forhandling af dette kendte lille Mærke, den røde Mølle paa hvid Grund, paa hvert Aars 18. April eller en af Dagene der om­ kring, var fremkommet straks efter Genforeningen. I 1923 paatog Bestyrelsen sig at organisere Salget, det første Aar kun i Byen og nærmeste Omegn; men allerede næste Aar blev der ført Forhand­ linger med Nabo-Foreningerne i Sydsjælland om, i hvilke Landsogne hver Forening skulde sælge Mærker. Da Danske Kvinders slesvigske Forening var gaaet i Gang med sin Indsamling af Tøj, Fødemidler og Penge til trængende i Sydslesvig, ydede vor Forening en ihærdig Støtte. En Juleindsamling af Penge til Børn og Gamle i Sydslesvig gav i 1924 1491 Kr., en lignende Indsamling det følgende Aar ind­ bragte 856 Kr., og til Hjælp for den dansksindede tyske Presse send­ tes der engang 300 Kr. — Da „Landeværnet“ var stiftet i 1927 for at skabe et Millionfond til at sikre Jordens Besiddelse paa danske

16

Made with FlippingBook - Online magazine maker