Jubilæumsblad 1942

gaard, Vagn Bro, Julin, Christmas Møller, Grænseforeningens For­ mand, Rektor H. P. Hansen, Grønlandsforskerne, Kaptajn Ejnar Mikkelsen og Dr. Lauge Koch og mange flere mere eller mindre kendte Mænd. Ved alle disse Møder har der lydt mange gode Ord, manende og oplysende, muntre og triste. Hvor var det ikke fornøjeligt, naar Pa­ stor Philipsen fortalte Træk fra sine Drengeaar i tysk Skole eller fra Soldateraarene i den hamborgske Garnison, og det gav Stof til me­ gen Eftertanke, naar Olav Fink sagde: „Det meste af Landeværnets Midler maa den Dag i Dag betragtes som tabt — paa Grund af Krisen", eller Beretningerne om Nød blandt vore Landsmænd i Flensborg. Som et Led i Mødet foruden Foredraget har Bestyrelsen altid søgt at skaffe lidt god Underholdning. Det er gerne Musik og Sang, Oplæsning eller Deklamation. Og som Regel er det velvillig Assistance; af og til har man dog maattet engagere en fremmed Sanger. Dem alle er Bestyrelsen Tak skyldig for deres beredvillige Hjælp; det gælder blandt mange Sangforeningen „Brage" og ikke mindre Hr. Erik Nielsen og hans Bømekor, der snart er blevet et fast Led i Underholdningen ved det aarlige Julemøde. At Møderne mange Gange har fundet Tilslutning hos Foreningens Medlemmer, det fortælles i vor Bys Blades Referater. Et Sted siges der: „Det var Sønderjydsk Forenings Festmøde, og trods alt, hvad man kan fortælle om Foredragstræthed og Foreningstræthed, — navnlig naar den har saadanne Undskyldninger som Influenza eller Mund- og Klovesyge parat for de lade — gjaldt det ikke her. Der var saa overfyldt, at man var ved at sprænge Rammerne". Navnlig synes Julemøderne at have det festlige Præg. „Ikke uden Grund" — saa- ledes begynder et Referat fra 1933 — „kaldte Sønderjydsk Forening sit Møde i Aftes for et Julemøde, skønt der endnu er op imod fire Uger til Juleaften. Man k om virkelig helt i Julestemning. Festsalens hvide Bordduge var smykket med duftende Grankviste, der stod brændende Julelys overalt paa Bordene, og der lød Julemelodier". Og i 1937 blev der skrevet om Julefesten: „Aar efter Aar knytter For­ eningen denne Tradition fastere og smukkere. For den er netop smuk,

23

Made with FlippingBook - Online magazine maker