opførte Dilettanter her fra Byen og Egnen „Tidsbilleder fra 1848 — 1849 — 1850“ , som paa Baggrund af Heibergs berømte Gadeviser viste Glimt af den Aand og Stemning, som bar de bevægede tre Krigsaar. Forestillingen gik seks Gange i Næstved og Omegn i Løbet af Februar Maaned og havde samlet i alt henimod 1000 Tilskuere. Den var et Led i den af Grænseforeningen arrangerede Hverveuge, som skaffede vor Forening 500 ny Medlemmer. Ved Møderne synges der flittigt af „den blaa Sangbog“ , som Søn derjyderne kalder den. Foreningen har anskaffet 100 Eksemplarer; de følger med til alle Møder i Kredsen, i de fire brune Bogkasser med den sorte Bærerem, som mange Medlemmer nu saa godt kender. Da „den blaa“ var anskaffet, skrev et af vore Blade: „Det var Aftenens første Overraskelse, da man fandt denne kære gamle Ven paa Bor dene. De Penge har Bestyrelsen anvendt godt“ ; det er forhaabentlig en Anerkendelse af, at Pengene altid bliver godt givet ud. Som Sang bøgerne, saaledes ogsaa Fanen og „Møllen“ , begge følger med til hvert eneste Møde. Fanen er en Gave fra en Kreds af Damer inden for Foreningen. Den blev indviet og overrakt ved et Møde i 1928, da her var Besøg af Landeværnets Formand, Gaardejer Hans Andersen, Kongsbjerg; Amtmandinde Toft slog det første Søm i for Kongen, Hans Andersen det andet for Danmark og Formanden det tredje for Foreningen. Indsamlingsbøssen, „Møllen“ , er bekostet af Foreningen; de Penge, der puttes i den, har Bestyrelsen Bemyndigelse til at an vende til Hjælp ved Lejligheder, hvor saadan skønnes fornøden. Den første Aften, Møllen var fremme, kom der 17 Kr. 29 Øre i den, ellers er det som oftest mindre, men en Gang overraskede den: da laa der en Guldmønt, 10 Kroner, i den, pakket ind i en Seddel med Paaskrift: En Guldsmed giver 13 Kr. for den. Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad, holdt i Maj 1932 sit Aarsmøde i Næstved med Sendemænd fra alle de For eninger, der henhører under den, og Gæster fra Sydslesvig. Henved 180 fremmede kom her til Byen; Halvdelen af dem blev Gæster i private Hjem. Aarsmødets Forhandlinger var naturligvis kun for Sendemændene, men refereredes i Byens Blade. Men vor Forening,
25
Made with FlippingBook - Online magazine maker