— blusser Bavn og Baal: — Slesvigs Land genvundet! — Det er Dan marks Maal. — For andre blev Ulykkes-Aaret Nederlaget, det uoprettelige, og medførte et stærkt Sortsyn i lange Tider. Disse „Nederlagets Bøm“ tvivlede om Danmarks Genrejsning, tvivlede om Kraften i et Folk, der er slaaet til Jorden. Hos vore tabte Landsmænd svigtede Modet ikke. Ganske vist var der i Aarene efter Adskillelsen mange — tusindvis kan de tælles — , som forlod deres Hjemstavn og drog til Kongeriget eller, endnu flere, over Havet, i Hovedsagen for at slippe for den prøjsiske Værnepligt. Men hos de hjemmeblevne levede der først et Haab om en snarlig Gen forening, i alt Fald for Nordslesvig, siden en stadig voksende Tro paa, at Bevarelse af dansk Sprog og dansk Kultur var Vejen for ikke at gaa aandeligt tabt. Deraf fremvoksede Foreningerne, først og fremmest de tre store Organisationer: Sprogforeningen, Vælgerfor eningen og Skoleforeningen, dernæst de mange mindre og lokale Foredragsforeninger, Landboforeninger og adskillige andre. Denne trofaste Følelse for Moderlandet blev forstaaet i Kongeriget, og for at støtte og fremme den aandelige Forbindelse mellem dem dernede og dem herhjemme dukkede da — i 1880’erne — de sønderjydske For eninger op, og Folk sluttede sig til, i By efter By, — som om de følte denne Treklang: Vort Hjem — vor By — vort Land, Danmark. I 1892 stiftedes „Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn". Den 18. Februar holdtes der et Møde paa Industriforeningsbygningen for at give Udkast til Love for den ny Forening og vække Interesse for den blandt Byens Borgere. De Mænd, der saaledes blev Forenin gens Fædre, var Skoleinspektør Beldring, Sagfører Chr. Fester, Læge H. Hansen, Fabrikant O. Hermansen og Cigarfabrikant Reiff. Den 28. April holdtes efter Indvarsling i „Næstved Avis“ og „Næstved Tidende" en konstituerende Generalforsamling paa Indu striforeningens Bygning for at vedtage Love og vælge Bestyrelse. Da var der paa Forhaand indtegnet 98 Medlemmer, men kun 13 af
6
Made with FlippingBook - Online magazine maker