Sønderjysk Forening - Forhandlingsprotokol, 1931-35

•«—» zz ZJ

T3 Zj r-

ju « g ^ ~o

C cZ = Q = 2 * v ^ u.

Næ s t v e d . Det var en god og smuk Tanke at samle de sønderjyske Forenin­ gers Medlemmer og andre Interes­ serede til et Par Sommermøder paa to saa smukke Steder som Gaunø og Raunstrup. I det gode Vejr i de Vj r

gaar frem, om end med smaa Skridt. Men selv om det ofte er meget smaa Skridt, er der ingen Grund til at se mistrøstigt paa det.

hvis der ikke var en saadan Vilje her- •oppe. Der er jo nu nye Toner ovre hos os, og der er Tegn til en Forsoning mellem os og vore hjemmetyske Lands- . _ - •*** | tf ^ r. cj ^ a j X3 ' j

H +-

CZ c sz v^ fS i E cj o > ,73 ’to c3 OE 5

mænd. Mod en saadan Folkeforsoning jj—D arbejder Tyskheden, men uden den op- giver dette bliver der ikke det rette

stadis 03 Selv’ °5’ vi har i os til at føre vor Sag frem

0

Søndags viste det sig, at den natio­ nale Sag meget vel formaar at ta­ ge Konkurrencen op med alt det, som tiltrækker sig Folks Opmærk- get stædige, men saa naragtige, som til i de kommende Tider. Man har ofte den fuldstændig forker­ te Opfattelse, at Sønderjyderne er me-

ZJ CO ~ 13

* *oT* o hjertelige Forhold mellem de to Lande > ^ Å og de to »Folk. Under varmt og stærkt Bifald slutte­ de Hans Andersen og tog Afsked med Forsamlingen. •Folketingsmand J u 1 i n fik saa Ordet. ^ 09 Ban dvælede ogsaa ved 25 Aaret for « 3 S jessens Død og fortalte interessante og § *f « hjærtelige Minder fra\ en Rejse ned til ^ ? Flensborg i 1906, hvor han og hans un- ^ ^ ge Studerekammerater dvælede ved c ~ ^ Jessens friske Grav — en Rejse, hvor Taleren selv fik sin illddaab som Taler for sønderjyske Landsmænd. Der knyt­ tedes dengang iBaand, som viste sig at holde, da Genforeningen i 1920 førte os “ O 3 T03 H GJ -4-* 0J r— T3. C C

tb ^ c. O v. CG o c c: o ScO (/) E CZ & tf) tp v- rZnJ cj c c ^ "aO '*®-* S cZ c z: J(ZA O ZJ TJ U~ -O ^ C3 C ZJ "O

Tider skildret, er vi dog ingenlunde. Det er rigtigt, at Brydningen mellem nyt og gammelt, hvor vi ofte havde den Opgave at nationalisere alle nye Rørel-

somhed paa en Sommersøndag, og det samme vilde sikkert være ble­ ven Tilfældet med Mødet i Gaar

F.ftermiddags i Raunstrup Have, ser sydfra, har givet os et særligt Ka­ men naar der her va. ca. 125 Til- Taktertræk, som bevirkede, at da me- hørere, var det egentlig ret over- get ny* Tansk etter Genforeningen . . • o ■ i. • £ , , , strømmede ind over os, tog »vi imod det raskende i Betragtning af den kol- , . ‘’ & & ;■] med samme Vagtsomhed, som vi tidli- de, næsten oikanagtige Blæst og orere tog mod Strømningerne syd fra. de jævnlige regnbyge-.. Der er haarde og trange Tider over

Havde Solen skinnet, vilde der vort Folk igen, og der rokkes ved Søn­ have været henrivende nede i Da- dejjydens Podfasthed og »Hjemstavns- len, hvor Elm og El, Ask og Birk kærl’»hed> men Vl tdler> at Krisen er sammen paany. stsår i Kreds om den væ'di*! *ld "?**,* v' ma! dele med hele Folket- Talerene sluttede

med at lykønske

Staar Kreds om

væ,Jle.t alU Alt det haardnakkede i Sønderjydens Sydsjælland til at have faaet en Mand med saa stort Initiativ og Offervilje og Kærlighed som Inspektør Møller ind i bar slet ingen Hast for den, der Grænseforeningens Hovedbestyrelse.

gamle Ahorn, under hvis luede Karakter vil her yde gode Kræfter til Kroner den dannebrogssmykkede at staa imod Talerstol var rejst. Efter at Orkestret fra Næstved troJr' Det er rigtrgt* °en Stemning er

De tre nationale Foreninger har fun-

ved at gøre sig gældende igen. ^et hinanden til et frugtbart Samarbej- V' v'l trodb alt aldrig tabe vort Maal de for den store folkelige Sag, hvis sid- af Syne: Haabet, som er det bærende, ste /Frugt er (Bygningen af den danske

havde spillet et helt lille Koncert- program aabnedes Mødet

Inspektør Mø l l e r bød velkommen, En'ghL>d om Arbejdet. Skole i Slesvig By. Der er Arbejde nok ----------- — — - - — . Danmark er et rigt og lykkeligt Land for enhver at tage fat i. De dernede i Forhold til andre, og det vil ikke rok- sønden Grænsen skal ikke blive fdemt. An d e r s e n , Uandværnets ^es en kort Tidsperiodes Vanskelig- .Grænsen ligger fast, men den skiller sympatiske Formand,* talte ligesom ved e. hin første Genforertinssfest for Tykke og Frihed (Stærkt Bifald). Inspektør M ø 11 e r takkede o<^ man Inspektør Mø l l e r mindede om 0g man sang „Altid frejdig« og' „Det haver saa nyligen regnet«. H a n s - , sang som »Hyldest til Flaget Vift stolt _ . . _

aden n( g 10 Aar siden, men medens han ved hint talte om selve Grænsedragningen, talte han her onr^Forventningerne til g ^Pforeningen.'?PBWiyå3[. de 10 Aar

Red. Jessen> Dod for 25 Aar siden. Men paa Kodens Bølge«. nye Strid^mænd har taget Opgaverne I KamPen °P efter ham, og blandt grønne Lunde«. „ ... . , ___

Tilsidst sang man „Jeo- elsker de

V v- .ere t B r y d n i n g e r m e l l e m Ka.rt\- \ v*:?*. mell og nyt. Det er netop i Søn- \ Lande t i re derjyIland, a t a lt det ny er ble- \ føler, a t d vet omdannet, „om transforme- i Rod ude

i k k e m e r e , e n d a.L d e n f o l k e l i g e og nationale Udvikling i Søn- i derJylland siden Genforeningen I s t ø t og roligt ei gaae t fremad i 1 den rig tige R tn ing , om end 1 med sm aa Sk rid t. R e su lta te t er ikke blevet saa s to r t som ven te t, men det er dog e t Spørgsmaal, om der der­ for er Grund til at fæstne sig ved Skuffelserne og Mismodet, naar vi ser paa hele den Udvik­ ling, der er foregaaet. Det vil sikkert i det lange Løb vise sig at være bedst for os alle, at Genopbyggelsesarbejdet fore- gaar saa sundt og naturligt som muligt. Vi kan ikke paa en Gang hele det Saar, som de 54 Aars Adskillelse betød. De Kaar, som den sønderjyd­ ske Befolkning har været ude for, maatte give os et Særpræg og sætte ,sine Spor, men dette sønderjydske Særpræg er ofte blevet bedømt forkert og uret­ færdigt. f Det maa ikke glemmes, at Sønderjyderne gennem Aarhun- dreder har staaet som en Slags Transformatorstation for de Strømninger, som er gaaet fra Syd mod Nord, har levet paa det Sted, hvor der idelig har

S ø n d e r j y l l a n d o I » c . f o r - s t r D i n i * b e t e g n e r d e n Tid, der gik forud for L920, og den næste Linie '1 iden, som fulgte e fte r , og som vi endnu s ta a r m idt i.

fund , og tag e en land e ts S Vi ve H a s t fo fo r vil Maale a det bær Arbejde Jeg til at dernede hed til lige og begyndt den vil derj y11a Danmar Vi

re t" til a t passe for de danske \ Forhold, og de tte h a r givet os \ et sæ rlig t K a rak te r træ k , som endnu gør sig gældende, D e tte fo rk la re r de t Forbehold, hvo r­ med vi efter Genforen ingen tog mod alt de t ny, der under Ad­ skillelsen var kommet til Dan­ mark u d e n o m Sønderjylland, og det var nu ikke altsammen afpasset lige godt efter vore Forhold her i Landet. Det rok­ kede ved noget af det dyre­ bareste af alt, nemlig vor Rod- fæstethed til Hjemstavnen, og vi følte det som vor Pligt at skære noget af alt det usunde bort, som var sneget sig ind i Folket og Nationen med Krigs­ tids-strømningerne. Det var det, der for en stor Del vakte Mismodet i Sønder­ jylland. Nu, hvor haarde og trange Tider igen er over os tages det hele meget mere roligt i Sønder­ jylland. Vi føler, at det er en Tid, vi maa igennem sammen med hele Folket, og her overfor vil Sønderjyderne sætte alle de-

I 1920 fo r ts a t te s det folkeli­ ge og nationale Liv, som be­ gynd te med det nationale Gen­ nembrud i 183 j 0— 40’erne, men srm ikke kunde udvikles frit under Fremmedherredømmet. Det var Ch •. Flor, dej den Gang lagde Spiren til det na­ tionale Gennembrud, og det var en Fortsættelse af hans Arbej­ de, vi gik ind til i 1920. Der var da en rig Muld at sætte Plov­ jernene i for at faa saavel de gamle som ny Spirer til at gro. Det gik dog ikke saa let og glat, som mange straks havde troet. Der har været meget til at modarbejde Bestræbelserne paa at naa frem til den fulde Genforening, men Tiden, som nu er gaaet, har dog vist, at Rørelserne blev stærkt over­ vurderet. De hørte heller ikke hjemme i den sønderjydske Fol­ kekarakter, men var indpodet og fik Næring fra Syd. Alligevel satte dette sine Mærker, hvor der viste sig at være svage Punkter; men dog

og Følelser i Mindet om det, der skete den Gang, møder der os en broget Sam ling at Ind tryk . Først og frer est Indtrykkene af de store Forventninger, der var knyttet til Genforeningen, og derfra Indtrykkene om Rø­ relsernes og Skuffelsernes Dao-e og endelig ogsaa Indtrykkene af alle de mange Mindestene, der nu er blevet rejst over hele Lan­ det af Kredse, som staar hele vort nationale Spørgsmaal nær. Af disse Kredse af gode dan­ ske Mænd og Kvinder er Asr.ov- kerdsen vel den, der har staaet i nærmeste Kontakt med os dernede og styrket os < vort (knforeningshcab i de trange Dage. Nu har denne Kreds ogsaa rejst en Genforeningssten i Ski­ belund Krat med følgende lille, stærkt talende Vers indmejslet i Stenen: Sværdtid er endt, det er Plovtid paany.

le ved unstrup

ning for de Møde i reningsda- Formand, n, Kongs- i sidste g præget og dens u svundne aende et ilstes med 'ter Gen- Tanker

de over os og v mænd, ke vil ningen der jo Tyskhe rette lem de

t • r Lti :

/ /

dansk Aandsliv og Kultur syd for Grænsen og for øget Tilslut­ ning til Arbejdet i Sydslesvig. Det er af den største moralske Betydning for det danske Arbej­ de dernede, at vi mærker, at vi har Venner, som er villige til at række os en hjælpende Haand. For os, som lever dernede, sta.ar det som noget af det skønneste, om det kunde blive en Folkesag for Danmark at være med i Be­ stræbelserne herpaa. Naar vi saa nu 11 Aar efter Genforeningen ser paa de Resul­ tater, som er naaet, maa vi først gøre os klart, at disse skal ses paa historisk Baggrund, hvorledes Sydslesvig natio­ nalt set er blevet behandlet gennem Aarhundreder. Det kan i denne Forbindelse ikke undgaas at nævne, at Syd­ slesvig er blevet misrøgtet der­ ved, at Danmark ikke alene gav march i dette gamle danske Land, men endog fremmede tysk Sprog og Kultur og tilsidesatte vort danske Modersmaal og vor danske Kultur. Paa Baggrund heraf forstaar vi, at Høstudbyttet ikke bliver fuldt paa en Gang, men at de fol­ kelige Agre først maa behandles. Efter at den før omtalte dan­ ske Sammenslutning, Den sles­ vigske Forening, var organiseret, saa vi snart, at det ikke var nok, at vi gjorde noget for at holde , de ældre sammen. Der maatte ogsaa og med ikke mindre Styrke gøres et Arbejde for de opvoksende Slægter. Med andre Ord: Vi maatte gøre noget fora t vore Børn kunde lære at læse og skrive det danske Sprog, som ingen af os efter 1864 havde haft Lejlighed til at pleje. I vore Bestræbelser paa dette, holdt vi os til et Løfte, der un­ der Folkeafstemningen blev gi­ vet os af de tyske Myndigheder i Flensborg, der havde lovet os — som Valgagitation — at hvis Sydslesvig vedblev med at være tysk, skulde det danske Mindre­ tal faa en dansk kommunal Skole (drevet af Byen) i Flens^rg. .>f 7*ØSV■OBM| \ -#t_ Da vi efter Afstemningen mindede Tyskerne om Løftet om den danske Kommuneskole i Flensborg, blev vi afviste flere Gange. Det var først efter, at Ty­ skerne havde set, under hvilke frie Former det tyske Mindretal Nordslesvig blev behandlet, at man indvilligede i at opfylde det

Det danske Mindretal i Sydslesvig.

Arbejdet for Bevarelsen af dansk A åndsliv og Kultur syd for Grænsen]

Skønt der ikke i den tyske For- fatning var givet Mindretallene indenfor det tyske Rige Lov­ hjemmel til frit at udvikle og dyrke deres Aands- og Kulturliv, tog vi fat og rettede gentagende Krav til de tyske Myndigheder om vor fokelige Ret. Først efter flere Gange forgæves at have fremført dette Krav, naaede vi et Resultat, og vi fik dannet den første danske Sammenslut­ ning i Sydslesvig. Denne Sammenslutning skulde være en Slags politisk Forening, der

Ved en Række sønderjydske Møder indenfor Læsekredsen i denne Uge har den kendte Sydslesviger, Gdr. B u d a c h, Homskov, givet en meget in­ teressant Redegørelse for det danske Mindretalsarbejde i Sydslesvig. Vi bringer i dette og i det følgende Nr. et Referat af Re­ degørelsen.

L Sydslesvig har altid været en Landsdel, hvor Kampen har bøl­ get frem og tilbage; det har langt tilbage i Historien været et omstridt Land, med aaben Port for alt, hvad der kom fra Syd, og det har sat sit Præg saavel paa Landsdelen som paa Befolk­ ningen. I den Tid vi nu lever i, og som begyndte med Aaret 1920, er det dog ikke længere den gamle Kamp, som føres dernede. Nu er det en Kulturkamp. Da vi i 1920 saa, at Grænsen blev draget fra Flensborg Fjord til Skelbæk, var det vemodige Følelser, der greb os, som blev tilbage. Det var et Slag for os, som lige straks ikke syntes at kunne overvindes. Der blev da ogsaa sagt, at med denne Græn­ sedragning vilde al Danskheden i Sydslesvig snart sygne hen, li­ gesom ogsaa Tyskhedens Dage i Nordslesvig var talte. Først da vi havde sundet os lidt oven paa Slaget, stod det os klart, at vi skulde og maatte slaa os til Riddere, der viede alle vo­ re Kræfter til fortsat Kamp for vor danske Nationalitetsret. Det gik op for os, at vor Opgave i Fremtiden laa i at styrke og bevare den danske Kultur som et Modtræk mod det tyske Ar­ bejde, der gøres nord for Grænsen, alt­ saa i det genvundne Sønderjyl­ land. - Det var vor Livsvillie, der bød os ikke at give op. Vi vilde kræ­ ve vor Ret til at udfolde vort na­ tionale Liv. Det var en Selvfølge for os, at Arbejdet maatte tages op. Det første vi maatte gøre, var at skabe en Sammenslutning, hvor alle Danske i Sydslesvig kunde samles i en aandelig og national Kamp ud i Fremtiden.

søgte at samle alle de danske Stemmer ved de poli­ tiske Valg i Tyskland paa en tysk Kultui og Sprog fri Ind- dansk Kandidat.

Den første saadanne Sammen­ slutning blev dannet i Flensborg og omfattede Byen og det nær­ meste Opland. Senere oprettedes der en lignende Sammenslutning for Slesvig By og Opland, og en­ delig ogsaa en, omfattende de frisiske Egne. Alle disse forskellige danske Foreninger samarbejder med en fælles Ledelse, der igen har organiseret sig med et mindre Forretningsudvalg paa 5 Mand. Dette Forreetningsudvalg udgør det sydslesvigske danske Mindre­ tals centrale Ledelse i hele det nationale Arbejde. Det er dog ganske naturligt, at alle de store Opgaver vilde være vokset os over Hovedet, hvis vi ikke havde haft den store Støtte vi har faaet og fremdeles faar ganske særlig gennem den ene af de tre store nationale Foreninger her i Landet, nemlig Grænseforeningen, der har taget den store og smukke Opgave op, at værne og støtte om det danske Mindretals Arbejde syd for Grænsen. Lad mig her kraftigt under­ strege, at Grænseforeningen ikke under nogen Form arbejder for en Grænseflytning. Grænsen af 1920 ligger fast, det er vi alle klar over, ogsaa os, der bor syd for denne, og det er en Forbrydelse at rokke her­ ved. Grænseforeningen modar­ bejder netop det tyske Arbejde, der stadig søger at nære den Tanke. Dens Opgave er kun at sprede Kendskab til og Oplysning om

Landsmænd dernede økonomisk uafhængigé, og som i trange Tider, saa vidt Midlerne rækker, laaner Penge til billige Renter, hvilket kan lade sig gøre derved, at der fra Danmark ad privat Vej skaffes Penge som Indskud i Kreditforeningen; bl. a. har mange af de sønderjydsku For­ eninger overgivet større og min­ dre Beløb, der staar som Ind­ skud,’ og som til enhver Tid kan trækkes tilbage. Endelig omtalte Tal., hvorle­ des samtlige Mindretal indenfor det tyske Rige ved fælles Op­ træden søger at naa frem til at blive repræsenteret paa den ty­ ske Rigsdag. Alt i alt et Arbejde, hvor det politiske og kulturelle gaar Haand i Haand for at naa frem til aandelig og kulturel Frigø­ relse, men som loyale Statsbor­ gere indenfor det tyske Rige.

I Tilslutning til disse danske Privatskoler og flere andre Ste­ der er der bygget Gympåstik- og Forsamlingssale, hvoi\ vort Foreningsliv frit kan trives. Vandrelæreme fortsætter sta­ dig deres store, og gavnlige Virksomhed. i +M * . » i # ^ • , L i (

g Der midte sig straks op mod 1000 Børn til den danske Kom­ muneskole, men da de tyske Myndigheder krævede, at alle Born, der optoges i denne dan­ ske Skole, paa Forhaand skulde kunne læse og skrive Dansk, skønt ingen havde haft Dejlig­ hed til at lære det, blev Tallet reduceret til ca. 300 Børn Disse kom nu i en sæilig Sko­ le med dansk Undervisnmgs- Torofif og med tysk-uddannede Lærere. Den Omstændighed, at over 600 Børn, som ønskede at komme i dansk Skole, men som var udelukket herfra, fordi de ikke kunde læse eller skrive Dansk,

Ligesom der var Trang for et Skolearbejde, var der ogsaa Trang for et kirkeligt Arbejde indenfor den danske Menighede

Dette Arbejde blev taget op med Støtte af Foreningen „Den danske Kirke i Udlandet". Med dennes Hjælp blev der ansat 2 danske Præster i Flens­ borg, men det var først efter et haardt Pres fra Menighedens Side, at den gamle danske Hel- ligaandskirke i Flensborg By blev aabnet for den danske Me­ nighed. Det var først, da Tyskerne blev klar over, at den danske Menighed selv vilde bygge sig en Kirke, at man gav efter for det danske Krav, og nu er Hel- ligaandskirken aabent for alle kirkelige Handlinger for den danske Menighed. De to danske Præsters Virk­ somhed indskrænker sig dog langt fra til at omfatte Arbejdet i Flensborg By, men de berej­ ser stadig Landdistrikterne og holder Gudstjenester med korte Mellemrum i de danske Privat­ skoler, og hvor saadanne ikke findes, holdes Gudstjenesterne rundt omkring i Hjemmene.

gav Stødet til, at Tanken om at oprette en dansk Privatskole, kom frem.

Efter tysk Lov skal alle Børn indtil det. fyldte 10. Aar gaa i den tyske Grundskole, og først naar Børnene naaede den Alder, kunde de derfor tages ud af de tyske Skoler og sættes ind i den private danske Realskole i Ma- riagade i Flensborg i en Byg­ ning, som Flensborgsamfundet overlod til dette Brug. Lokalerne her blev dog hurtig for smaa, og vi var nødt til at bygge en ny, dansk.Skolebyg­ ning, der kom til at ligge paa Duborg Banke.' Der ligger nu den store, smukke og fuldt moderne indret­ tede Duborgskole med ove'* 400 danske Skolebørn. I Landdistrikterne vav det be­ tydelig mere vanskeligt at faa del danske Skolearbejde i Sy­ stem. . Man begyndte med at antage danske Vandrelærere, som gik fra Landsby til Landsby inden­ for et bestemt Distrikt. Disse Vandrelærere underviste saa de danske Børn udenfor Sko­ letiden i forskellige private Hjem, og om Aftenen holdt de Kursus for de Voksne i dansk Læsning og Skrivning. . Selv om dette kun var en ufyldestgørende Under­ visning, var det dog et Grundlag at bygge videre paa. Der gik lang Tid, inden de ty­ ske Myndigheder vilde tillade danske private Skoler i Landdi­ strikterne. Det var først Staten Prøjsen, der gav en Undtagelse herfor i Skolelovene, hvorefter et Barn, hvis enten dets Fader eller Mo­ der var født i 2. Zone eller Nord for dette Omraade, kunde faa sin Skoleundervisning i en dansk privat Skole. Dette opnaaedes først i 1926, og siden den Tid er der nu rundt °m i Landdistrikterne i Sydsles­ vig oprettet "Privatskoler med Støtte fra væsentlig Skolefor­ eningen i Kobbermøllen, Tarup, Jaruplund, Langbjerg og Harres- lev, og nu fofnylig er der ogsaa oprettet en dansk Privatskole saa langt mod Syd som i Sles­ vig By. Denne Skole begyndte med 36 Børn og er i stadig ' Vækst. *

*

Overalt, hvor der kaldes naa Præsterne, kommer de, saa ofte de kan over­ komme det, og deres Ar­ bejde er af den største Betydning.

ir oruden det rent kirkelige er Præsterne med til at organisere det store Hjælpearbejde, der gø­ res for at lindre Nøden i de mange danske Smaakaarshjem, hvor Nøden stadig bliver større. Foruden de her nævnte Be­ stræbelser paa at fremme det danske Aandsliv og dansk Kul­ tur i Sydslesvig, maa dog ogsaa nævnes den Mønstring af de danske Tropper, som det aarlige danske Aarsmøde i Flensborg er. Her mødes alle, der tænker og føler sig som danske i Sydsles­ vig, og der gives en Oversigt over det forløbne Aars Arbejde. Dette Møde betyder navnlig en Styrkelse for de Danske ude i de fjerntliggende Sogne, og som til daglig ikke nyder den fulde Støtte af det danske Arbejde. De ser her, hvor s to r .den dan­ ske Flok egentlig er.

Det giver dem en Følelse af, at de ingenlunde staar ene.

Disse Møder samler indtil 4000 Mennesker, som ved deres Tilstedeværelse viser deres dan­ ske Sindelag. Sluttelig omtalte Gdr. B u- d a e h en lille dansk Kreditfor­ ening, som er blevet oprettet for ogsaa at gøre vore danske

c/~&

SØNDER JYDSK FORENING FOR NÆSTVED OO OMEGN

September 1931

MEDLEMSMØDE i Industribygningen i Næstved (Lille Sal) Onsdag 30. Septb. K l, 7 3/4 A ften , Foredrag af Professor Paul Verrier til Lysbilledledsagelse: De sønderjydske Krigsfanger i Frankrig o. a. Etter Foredraget C once r l med Sang af Organist N. R. Gade, Herlufsholm til Akkompagnement af Hr. Børge Diderichsen, Næstved. Et O rk e s te r v il m us ice re før og efter Mødet. Paa Grund af de med dette Mødes Afholdelse forbundne Udgifter ser vi os desværre nødsaget til at tage Entré: 50 Øre. Der er efter Mødet Kaffedrikning i de tilstødende Lokaler. Prisen for Kaffe med Kager, inclusive Drikkepenge, bliver 1 Krone. Billetter hertil kan løses ved Indgangen. Orkestret vil spille ved Kaffedrikningen. Da vi tør gaa ud fra, at Mødet vinder stor Tilslutning, anmodes man om at møde p ræ c is . Indmeldelser modtages ved Indgangen. P. -B. V. H. C. T. MØLLER Formand.

den, Inspektør M ø l l e r , indlede­ de og gav nogle Oplysninger om ___ * * ■ • Dybbøldagens Resultat, Grænse- foreningens Aarsmøde, det dan­ ske Aarsmøde i Flensborg m. m. Saa blev Aftenens Hædersgæst og Taler, Professor P a u l V e r- r i e r og Madame Ve r r i e r til Tonerne af Marseillaisen, og me- dens den store Forsamling rejste sig og hyldede Professoren, ført ian/1 n m v iø w \ S*r i l PM n . f w n n lp . n .f Rp.m

Næs t ved. Sønderjydsk Forenings første Møde i Efteraarssæsonen havde i Aftes samlet saa mange Medlem­ mer, at Teatersalen var fyldt , og det blev en interessant og ind­ holdsrig Festaften fra først til i sidst. En Kvartet under Ledelse af Violinisten Herbert P u p p e spil­ 1 _7

Sénderjydsk Forening for Næstved og Omegn En Festaften med stor Tilslut­ ning. — Professor Verrier om sit Arbejde for de sønderjydske Krigsfanger i Frankrig under Verdenskrigen.

i Frankrig under Verdenskrigen. Professor Verrier udvirket, at Sønderjyderne fik samme Be­ handling som Fangerne fra sace-Lorraine, og efterhaanden blev alle Sønderjyder samlet t Krigsfangelejren i Fra \ Fangernes daglige Liv ■her for­ talte Professoren en Række Træk og Enkeltheder og viste talrige Lys'billeder i Tilslutning til sine Beretninger . Ogsaa i England lykkedes det ved Professor Verriers Mellem­ komst at opnaa gunstige Vilkaar for Sønderjyderne. Da Professor Verrier sluttede, hilstes han med langvarigt og stærkt Bifald . Inspektør M 0 II o r takkede for Foredraget, og der blev udbragt et kraftigt besvaret Leve for Pro­ fessoren. Denne Del af Mødet sluttede med Afsyngelsen af „Jeg elsker de .grønne Lunde". Sang og Musik. Organist N. R. Ga d e , Herlufsholm, som modtoges med Bifald, sang nu en Række Sange til Melodier af Edvard Grieg, den nordiske Komponist, som er bedst kendt i Frankrig. Hr. Gade indledede med H. C. Andersens „Min Tanke er et mægtigt Fjeld", dernæst Andreas Munchs „Ved Solnedgang", Bjømsons „Jeg giver mit Digt til Vaaren", et Par af de saakaldte Vinje- Sange og sluttede med Drachmanns „Ragnhild". Efter hver Sang lød Bifal­ det Hr. Gade i Møde som Paaskønnelse for den smukke og dygtige Udførelse, Hr. Gade gav de forskellige Sange. Akkompagnementet varetoges paa en god og forstaaende Maade af Hr. B ø r g e D i d e r i c h s e n , Næstved. Inspektør M ø l l e r takkede under Tilslutning for den udmærkede Under­ holdning. Saa sluttede Mødet med Afsyngelsen af „Kongernes Konge". Foreningens Program for Efter- aaret og Vinteren. En stor Del af Medlemmerne samle­ des ved Kaffebordene i den lille Sal, og her benyttede F o r m a n d e n Lejlig­ heden til at give en Del Oplysninger om Foreningens Arbejdsprogram for Efteraaret og Vinteren. I November bliver der Foredrag af Indenrigsmini­ ster B e r t e l D a h l g a a r d , først i December kommer Smedesvend S. M ii n k o v, Flensborg, og taler om danske Arbejderes Kaar syd for Græn- - sen. Om Mødet i Januar er endnu ikke truffet Bestemmelse. 18. Februar hol­ der Foreningen sit Aaumøde, og ved denne Lejlighed taler Rektor H. P. H a n s e n og P. Gr a u . Om Marts er ingen Afgørelse truffet; i April bliver der som sædvanlig Dybbølfest. Grænse­ foreningen holder næste Aar sit Aars- møde her ; Næstved. I Oktober og November holder vi 9 Sognemøder, ved hvilke Adjunkt, Frk. H a a h r, Næstved, Landbrugslærer

M ø l l e r , Haslev, Forstander K v æ r i v d r u p o Lærer ICæ s t e I, Arløse, vil føre Ordet. Ved Bordene blev iøvrigt sunget; „Du skønne Land med Dal og Bakker fag ­ re", og da Professor og Madame V e r r i e r forlod Salen, blev de paany hyldet med Bifald fra Forsamilngen og Tousch fra Orkestret. Der sluttedes lidt senere med Afsyn­ gelse' af „Der er et Land".

styrelsens Medlemmer med Lek­ tor G ø t z s c h e , Herlufsholm , i Spidsen . Efter at man havde sunget „Liflig fløjter Vælsklands Nat­ tergale", bød F o r m a n d e n i hjertelige Ord Professor Verrier velkommen og mindede om Pro­ fessorens store Arbejde for Søn­ derjylland, Danmarks Alsace, og de sønderjydske Krigsfanger. Og- saa velkommen til Madame (For­ samlingen rejste sig, og Profes- soreyi fik overrakt en smule Blomsterbuket omvundet med Baand i Trikolorens Farver). ProfessorVerriers Foredrag

PROFESSOR VERRIER i takkede for den venlige Mod­ tagelse og de Ord, der havde lydt kam i Møde, og indledede dernæst sit interessante Foredrag med ud fra Ordene i „Hr Peder kasted’ Runer over Spange" træffende og vittigt at gøre Rede for, hvor­ for han var kommet til at elske Danmark, hvorledes han havde taget Runerne op og faaet . bliden Bør i sin Kærlighed til vort Land. Jeg er Normanner , slægter min Moders Familie paa og kom i sin Tid til Danmark for at drive videnskabelige Studier. Men jeg blev da saa indtaget i Landet og Folket, at jeg glemte Studierne og begyndte at rejse hertil for Lan­ dets egen Skyld . Min Beundring og Kærlighed voksede fra Aar til Aar,.saa De kan forstaa, hvad jeg følte for Sønderjyderne, da Krigen brød ud. Dernæst begyndte Professo varede halvanden Time, paa et smukt og fejlfrit Dansk, en Præ­ station uden Lige hos nogen Ud­ lænding, paa sin interessante Beretning om sin Virksomhed for de sønderjydske Krigsfanger

Made with FlippingBook - Online magazine maker