7 T S
C j f .
.
„ A
S
é? r s
.
- t J
Smaalntk I i i r i a o s -
De to Slags Danske. Jeg forstaar godt ♦ • ' ( • , * Den danske Sydslesviger ser sin Mand an, før han lukker sig op. Fra Festmødet i Aftes i Sønderjysk Forening tor Næstved og Omegn. \ - > , « V N æ s t v e d. KUNSTEN at lede en Sønder- jydsk Forening er svær — For manden for Sønderjydsk For ening for Næstved og Omegn, Sygehusinspektør Mø l l e r , skal have den Ros, at han behersker den. Med ham som Leder er der ingen Fare for, at Arbejdet stiv ner i en ganske bestemt Form. Han forstaar den sværeste af al Forenings-Kunst: at finde det nye frem og placere det saadan, at ikke to af Aarets mange Mø der ligner hinanden. Ved Jule- • * 1 mødet talte Maren Sørensen fra Valsbøl. Hun havde s i n Tone, en dæmpet, indtrængende Tone, der mere kaldte paa Taaren end paa Smilet. Som den unge dan ske Flensborg-Præst, Pastor P e- t e r s e n , i Aftes talte i Næstved, var han hendes Modsætning. Han kan ogsaa være en Alvorsmand, bred og tung. Det er sikkert og vist. Men som han i Aftes stod der i Industriforeningens Sal og fortalte smaa selvoplevede Træk fra Hverdagen dernede Syd for Grænsen, var han en typisk Re præsentant for dem, Digteren saa træffende benævner: Lunets lyse Sønner. Selv bag Vemoden lyste hans Smil — ikke det tom me, intetsigende, der forflygti- ger Alvoren, men det ukuelige og sejrssikre, der vidner: Er Nøden end nok saa stor og Kampen tung, vi giver ikke op. Forude vinker Sejrens Krans! De gamle Mestre. Sønderjydsk Forening havde ind budt til Festmøde — og det b l e v et Festmøde. Formanden kunde byde velkommen til saa mange Mennesker, som der var dækket Kaffebord til. Mø det indlededes med Sangen „Slesvig, Slesvig, vort omstridte Land", hvoref ter en Kvartet, bestaaende af Fru D a n h o l t (Fløjte), Hr. E j n e r C h r i s t e n s e n (Violin), Dr. V i b- s k o v (Klaver) og Dr. K. M. A n- d e r s e n (Cello), underholdt Tilhø rerne med en Koncertafdeling. Og hvil ken Musik! En ung Pige sagde bag efter: Véd De hvad, jeg sad virkelig og blev helt flov, jeg, der troede, at de gamle Klassikere var nogle støvede, kedelig€ nogen, slet ikke til at for- staa undtagen for de særlig musikind viede. Som hun var der sikkert flere der følte. Men de forskellige Numre, ikke mindst Mozarts nu saa sjældent spillede Sløjfekvartet, fik ogsaa en for trinlig Udførelse. Bifaldet var ikke høfligt behersket, men saa stærkt, at ingen kunde være i Tvivl om, at de gamle Mestre havde sejret. Et godt Raad: Se aldrig paa det Ydre, naar De kommer ned i . Grænseegnene. Ved godt Halvnitiden indfandt Aftenens Taler sig. Han blev budt velkommen af Sygehusin spektøren, og derefter blev Kaf fen serveret. Først ved godt Ni- tiden fik Pastor P e t e r s e n Or- det. — Naar jeg tænker paa Nord- og Sydslesvig, danner der sig i mig t o Billeder. Det ene er af H. P. Hans sen ved Aarsmødet i 1914, hvor kan indledede med disse Ord: Vel kan du kr0 dig af Døgnets Kaar og Sejren, de har dig skabt, men du fører en Kamp imod Tusinde Aar, og i den har du visselig ta b t .---------- Det var mo digt sagt til Verdens største Militær magt. Tænker jeg paa Sydslesvig, saa ser jeg for mit indre Blik et lille, tar veligt Billede, der hang paa Væggen i mit Hjem i Aabenraa. Billedet fore stiller nogle danske Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget. Saadan er det gaaet i Sydslesvig. Gen nem Aarhundreder har Danskheden været paa Tilbagetog. Derfor er der ogsaa mange, der med Sjælen opfyldt af Tvivl spørger: Hvordan skal det saa gaa nu, hvor Hovedet er kappet fra? f
Made with FlippingBook - Online magazine maker