Angel-Bonden i København. get havde Tyskerne i Afstemningsda gene malet for at genere hende. Siden 10n Angel-Bonde, der i Afstemnings- havde de flere Gange henstillet, at bagene var kommet til Erkendelse af hun lod det fjerne, men hver Gang sva_ sin Danskhed, aflagde for nogle Aar rede hun: „Nej, hvorfor skulde jeg dog
siden et Besøg i København. Paa Ga- den spurgte han en Officer, han mødte, om Vej og fik et overordentlig ven ligt Svar. Bagefter fik han al vide, a t det var K o n g e n, han havde talt med. Men det var alt del, han vilde tro det. Han kunde slet ikke forstaa, at en Konge kunde færdes paa Gaden som ’en jævn Mand. Den samme Angel-Bonde kom forøv rigt galI. af Sted. Paa Langelinje kom han til at sidde ved Siden af en ung Dame, og da han gerne vilde være lidt ridderlig, udbrød han: Ded er en møj fin Halmhat, do haar dær! Damen fjernede sig skyndsomst med en for nærmet Mine. Hun kunde jo ikke vide, a t han mente Straahat, o det, det er jef, der malede det, og det maa blive jeres Sag a t fjerne det igen. Mig gør det kun godt at vide. at det e r der." i 3 i a z * • 4W * 0 * 1 I L ^ . Det gror . . . Første Gang, jeg Og vor K. F. U. K.- Sekretær kom til Læk, var paa Lykke og Fromme. I Flensborg havde vi faaet a t vide, at dér var al Danskhed forlængst udryddet. Det kneb ogsaa at faa begyndt, det skal jeg villigt indrømme, men n. u har vi et Møde i hver Maaned dernede, og Kredsen, vi taler Iil, bliver større og større. Vi Præster Syt( for Grænsen er Præ ster i Flensborg, men ude paa Landet er vi Missionærer, Pionerer, der hakker Jorden op og bereder den for den gode Sæd. Høstens Velsignelse faar vi, der staar i Arbejdet i Dag, ikke Lov at opleve. Saa hurtigt gror det ikke om kring os. Men det g r o r , og det er det vigtigste. Sædemandens Ger ning har s i n Lykke. i Ny-Danskerne. Tyskernes Overgreb paa de saakald- te Ny-Danskere skal vi ikke lade os forbløffe af. Uden Ny-Danskerne vil de vort Arbejde være omsonst. Vi skal » • ikke ængsteligt granske Hjerter og^ Nyrer, men tage Folk for det, de gi ver sig ud for, selv om vi véd, at ikke alle er saa gode, som de burde være. Allerede nu spores en ny Luft. Begyn delsen er gjort i det nationale Arbejde dernede. For jer herhjemme gælder det, at I skal staa bagved. Stærkt Bifald hilste Taleren, da han sluttede med at citere de Verslinjer, han har gjort til sit Valgsprog*: Du endnu har det bedste tilbage, det ligger gemt hos de gamle af Dage. F o r m a n d e n takkede, me dens Forsamlingen rejste sig, idet han- bl. a. udtalte: Vi har mere at takke for end I, der staar Forpost dernede i Syd. Saa sang man „Se, her staar hver Flagstang", hvorefter In spektør Mø l l e r kort ridsede op, hvad der er foregaaet i Sønder jylland siden sidste Møde. Hr. Møller sluttede med at mane Eg nens Befolkning til ikke at svig te den sønderjyske Sag. Netop .nu, hvor Tiden er ond, gælder det om at holde trofast ud. Klokken var blevet henad el- /ve, inden der, Traditionen tro, * • • • • — * * ■ » . *. ;■' sluttedes af med „Kongernes Konge", der blev sunget staaen- de. •swi a U a L * J - •* .
Made with FlippingBook - Online magazine maker