Jernet vokse, eller en af Office rerne i LUtzows Friskare sU**ev om den gamle, tyske Gua, der værner og beskærmer, saaledes sluttede fornylig en af National socialismens Præster sin Felt gudstjeneste med disse lignende Ord: Saa lad da den nationale Bevægelses Væmeskare forene sin Troskabsed i Salmen fil den Gud, der lod Jernet vokse, og som ikke vilde Slaver. Eller læg en af Fichtes Taler til den tyske Na tion fra 1807—08 ved Siden af et af Nazismens Opraab, og man I vil have vanskeligt ved straks at afgøre, hvorfra Ordene stam mer. Er følgende et Citat fra Fichte eller fra Nutiden: „Egenkærligheden var den svundne Tids Kendemærke. Den har nu udført sit Arbejde og har derved tilintetgjort sig selv. De egenkærlige er komne i Fjen dens Vold. Nu er Tiden endelig kommen, hvor man skal tage sig sammen og mande sig op. Men hvorledes? Hvorved? Det voksne Slægtled er altfor fordærvet. Redningen maa komme fra Op dragelsen af Ungdommen, d. v. s.
tysk national Opdragelse. Den nye Opdragelse maa gaa ud fra Tyskere til Tyskere. — Tyskere, hold op med at smigre Udlændin gen, hold op med at strides ind byrdes i Eders Nød. — Gaar det tyske Folk til Grunde, er alt tabt. (Wenn Ihr versinkt, so ver- sinkt die ganze Menschheit mit, ohne Hoffnung einer einstigen Wiederherstellung). — Men den nye Tids Morgenrøde er allerede brudt frem og forgylder Bjerg toppene, og kaster Lys over den Dag, der skal komme". Naa, Citatet er nu fra Fichte. Men ganske paa samme Maade taler Nazismens Førere til Ung dommen, fører den ud paa Van dringer og militære Øvelser som Førerne den Gang, og retter det samme Spørgsmaal til den, som blev rettet til Frihedstidens mægtige Forsamlinger: Hvorle des skal vi redde Fædrelandet? Der er hele Traditionens Varme og Glød i den Kamp for Tysk land, som nu igen samler Ung dommen paa de tyske Grænser. Hvorledes møde den uden den samme Troskab, den samme Fø-
Made with FlippingBook - Online magazine maker