„ AiMcuguc d/X jjaccTn, sulli blive tilladt indført,* baseres i, den gennemsnitlige Indførsel i ’ den sidste, derfra gaar Vejen J det fælles Samfund, Selverke delsens Vej til Pligt og Troska Det er den dybe Forskel p' Dansk og Tysk, to Folk, d naar til sit Sammenhold ad hv sin Vej. Instinktet ser øjeblikk lig Folkekarakteren derigenne^ Men derfor faar man i dem Sammenhæng ogsaa Lyst til spørge: véd Byerne i Danmar] hvad det vilde sige, om der sto'" en dansk Højskole Syd for Grær. sen? Stor, rig og med alle Midie til sin Kamp? Maaske det dansk Folk og den danske Stat kund< spare mange vægtige Summei om denne Bevidsthed blev ’even de hos os. En saasrm Højskok kunde blive det Midtpunkt, on hvilket vor Nationalitetskamx kunde samle Arbejdet i Lys Lykke og Glæde. Spørgsmaalet skal i alt Fald en Gang gøres, dets Løsning kunde faa Betyd ning ud over Gadekampe og Spektakler. Ax e l Ga r d e .
y* r\g.1Kr Ya Kg.50 Øre KAKAO G R A T /S K O P P E R 'K U PO N S I HVER KARTON lelse for Land og Folk, den sam me faste Vilje til at værne sin Nation og dens Historie. Ser vi ud over Øjeblikket og Dagens hastige, aktuelle Sensa tioner, er der virkelig igen en sand Kulturkamp i Gang imellem Dansk og Tysk paa den dansk tyske Grænse imod Syd. Hvis vi ikke hos os forstaar Sammenhol dets og Fællesskabets Aand, som Tyskerne paany vil hævde det for sig, forstaar vi heller ikke de Kaar, under hvilke vi skal fore vor Sag i Sønderjylland. Vi kan i dette Øjeblik ikke gøre nok for at fæstne og udvikle alt, hvad der er af dansk Kultur 1 Sønderjylland, ikke mindst i Sognene Syd for Grænsen, hvor det danske Mindretal lever sit farlige Liv. Hvis Mussolini har Ret i, at Livet skal leves farligt, saa kan Danskerne omkring Hensborg i hvert Fald forsikre, ■’t der e'* dem, der lever det saa- ’.edes. Selvfølgelig maa det danske
ger, at Situationen ikke er til strækkelig belyst ved, at dansk
Værn i første Række samle sig om de Foreninger dertil, som al lerede i lange Tider har gjort deres Gerning, Skoleforeningen, Sprogforeningen, Grænsefor eningen og Landevæmet. Men vi skal ogsaa fastslaa, at vi netop i denne Kamp og paa denne Grænse aldrig maa glemme, at vi er et dansk og et nordisk Folk, der kæmper for nordisk Frihed og for vor nordiske Tro paa den frie, menneskelige Per sonlighed. En norsk Kritiker har en Gang sagt om Sandheden, at den først bliver levende, naar den gaar gennem Personlighe dens Naaleøje, der er ogsaa noget dansk deri, saaledes forstaar vi Vejen til Fællesskab og Samar bejde. Den danske Højskole lever paa denne Tanke, overfor tysk Disciplin og Jern har den paa sin særegne, historiske Maade bun det sig til Grundlinierne i den danske Løsning af det rige poli tiske Problem: de mange og den enkelte. Højskolen begynder med
Made with FlippingBook - Online magazine maker