Sønderjysk Forening - Forhandlingsprotokol, 1931-35

G enf ovening S‘ M.ødei i Gaunø Have. ----------- O----------- GOODeltagere i Sønderjydsk Forenings Stævne i Gaar. — Fore­ drag af Gdr. Hans Andersen, Kongsbjerg, og Forstander, cand. teol. Vagn Møller, Rodkilde. -----------o------------

Hans Andersen tage den Hilsen med derned, at vi slipper jer al- drig.Vi vil af al vor Evne støtte jer fremdeles. E t Leve for Lan­ deværnets Formand. Der blev sunget et Par Sange, „Du skønne Land med Dal og Bakker fagre" og „I alle de Riger og Lande". De nationale Værdier. Højskoleforstander Vagn M ø 1- 1e r modtoges ligeledes med Bi­ fald. Forstanderen indledede med at slaa fast, at vi omkring Valde­ marsdagen samles om vort Flag og taler om det. Store Begiven­ heder i vort Folks Historie er knyttet til Valdemaremes Dage, hvorfra vi har saa dyrebare Min­ der, Hovedstadens Grundlæggel­ se, Dannevirkes Opførelse for at nævne nogle af dem. Og endelig fik vi ogsaa den Gang vort Flag, det himmelfaldne Dannebrog. Vi kan kalde det Sagn, Myte eller hvad vi vil, men at Revalslaget og Dannebrog hører sammen, la­ der sig ikke omtviste. Vi maa ikke anlægge moderne Synspunk­ ter paa middelalderlige Begiven­ heder. i De n a t i o n a l e S a m l i n g s ­ m æ r k e r. Forstander Vagn Møllers Foredrag. Vi træffer senere hen Danne­ brog som Danskernes Mærke. Det oprindelige Banner tabte vi paa Ditmarskertoget, det kom senere til Slesvig Kirke, hvor det forgik af Ælde »smuldrede hen. Det oprindelige Dannebrog gik til Grunde, men dets Efterfølgere lever, og det synger vi pm i vore Sange. Ved Siden af Dannebrog har vi et andet nationalt Samlings­ mærke, Rigsvaabnet med Løver og Hjerter. Det stammer ogsaa fra Valdemaremes Tid som et .Udtryk for Mod og Uforfærdet- hed ,men ikke for Rovgridskhed, et Symbol — for Hjerteres Ved­ kommende — om det milde og ømme, om Sammenhold for alle Danskerne, at vi maa staa sam­ men som Brødre og Søstre med Hjertelag. N o r d e n — d e t i n t e r ­ n a t i o n a l e . De tre Kroner i Ragsvaabnet er Minder om Nordens Samhørig- ] hed, og det har vi godt af at hu­ ske paa, thi Nordens Riger skal holde sammen. Videre omtalte Forstanderen Symbolerne for Island, Færøerne og Grønlønd og Minderne fra Danmarks Storhedstid. Det er godt at samles og lade Minderne tale, men det, der er Spørgsmaa- let i vor Tid, er, om vi skal lade Nationalfølelsen vige for Ver­ densfølelsen. Jeg vil besvare det­ te Spørgsmaal med at sige, at li­ gesom vi ikke kan nøjes med Lo­ kalpatriotisme, kan vi heller ikke nøj s med Nationalfølelse, men denne er en nødvendig Forudsæt-

de kunde stemTne sig ind til bedre Forhold, end de hidtil havde le­ vet under. De vilde frigøre sig for det Tryk, der hvilede over dem. I Efter Genforeningen. Tiden gik, vi kom ind i Ar­ bejdsdagen, og den blev alvorlig nok. Det gav sig i 1926 Udslag i, a t de tyske Stemmetal steg.Naar vi alligevel kunde hævde os un- der vahskelige Forhold, maatte der ligge noget andet bagved end økonomiske Bevæggrunde alene, og saadan tror jeg ogsaa, det er den Dag i Dag. En national Kamp er en Bryd­ ning mellem to Nationer, og Re­ sultatet afhænger af Folkelivets Styrke. Som Eksempel herpr a kan j eg nævne, at naar vor Græn­ selinie mod Syd forskellige Ste­ der bøjer sig og ikke gaar efter en Lineal, saa skyldes det enkelte Familiers nationale Indsats. D e n p e r s o n l i g e I n d s a t s . Hans Andersen oplæste Car­ sten Thomsens lille, jævne Digt „I Sønderjylland, der er jeg født", for at paapege, hvorledes Sønderjyderne tænkte med Be­ kymring paa Fremtiden og der­ for gik ud i den nationale Ger­ ning, for at Tyskerne ikke skulde faa Fodfæste, men at Danskerne kunde sejre, da Afstemnings­ dagen kom. Naar enkelte Person­ ligheder er i Stand til at øve en Indsats som Carsten Thomsens, skabes der Tryghed om Frem­ tidens Grænsespørgsmaal. Hans Andersen fremdrog ad­ skillige Minder fra sin Deltagelse i det nationale Arbejde i Grænse­ landet, baade Nord og Syd for Grænsen, og pegede paa, hvor der særlig var Grund til at sætte ind. •fi D e t f a s t e G r u n d l a g . Der er aabnet mange Kilder nordpaa for de Danske dernede, saa de har bedre Betingelser for at underbygge deres Danskhed end før i Tiden. Der er blevet me­ re fast Grundlag at arbejde paa, og derfor tror vi paa en Fremtid for Danskheden. Det er glædeligt at se, at der i det „gamle Land" er saa god Tilslutning til Grænse­ foreningens Arbejde, ogsaa paa disse Egne. Det giver os Tro og Fortrøstning til det fortsatte Arbej de. En Hilsen til Sønderjylland. Inspektør Mø l l e r takkede for Foredraget og omtalte Hans Andersen i smukke Ord som en national Frontkæmper. Vi beder

og Sønderjydsk Forening for Næstved Omegn havde til i Gaar Eftermid­ dags indbudt til Folkemode i den skønne Park paa Gaunø. Paa en til ponnaalet udmærket egnet Plads for­ an Gartnerboligen var der rejst Taler- | stol og smykket med Flag, og i det herlige Vejr og de smukke Omgivelser var der alle Betingelser for, a t det kunde blive et stort og godt Møde. Det blev det da ogsaa, idet Deltagernes Antal var omkring 600. Mødet forløb paa en festlig Maade med Musik, Sang og Foredrag. Taler- i* ne var Landeværnets Formand, den stoute og dygtige Sønderjyde og natio­ nale Forkæmper, Gdr. H a n s An d e r - sen, Kongsbjerg, og Højskoleforstan- BL* ' 5; , ;. *M ' * 1 der Va g n Mø l l e r , Bødkilde, som hører til den Kreds af yngre Højskole- j mænd, dér' udfører et Arbejde, som fortjener Anerkendelse, og som altid ■ved et Møde har et godt Budskab at brinsre. Efter nogle Musiknumre tog Mødet sin Begyndelse henimod Kl. 4, idet Formanden for Sønderjydsk Forening, Inspektør Mø l l e r , indledede, og man sang „Altid frejdig, naar du gaar“. Inspektør Mø l l e r takkede Gaunø Gods, Godsforvalteren og alle, som havde været med til at smykke Omgi­ velserne. Formanden rettede et særligt Velkommen til de to Talere og udtalte , ^ aabet om„ at Mødet maatte blive et f godt Udtryk for dansk folkelig Selv- Il hævdelse. s 1' i Eiter Afsyngelsen af Holger Drach- wanns Midsommervise fik Gdr. Hans An d e r s e n Ordet. Danskhedens Stilling. Gdr. Hans Andersens Foredrag. Hans A n d e r s e n hilstes med bifald, da han viste sig paa Ta­ lerstolen. Ilan takkede sine sjæl­ landske Landsmænd, fordi de vil- *de være med til at samles om og findes Genforeningsdagen. Jeg ^ Prøve at bringe en Tone af Grænsens Sang ind i den Som- perstemning, som præger Mødet her i Dag. Taleren knyttede nogle Be­ mærkninger til de Begivenheder, der gik forud for selve Genfor- pingen, særlig Afstemningen. Aaar vore Landsmænd stemte Dansk i stort Tal, var der flere -Bevæggrunde. Mange mente, at

Made with FlippingBook - Online magazine maker