V
/ Q - J /
v o
Fra Scoresbysundti!SjællandsKyst Digteren og Fo r sk e r en skabte en u f o r g l e m m e l i g national Aften 1 Sønd e r j y sk ^ F o r e r i r g f Næstved. z é / / / 9 < * / ~ Næ s t v e d . Anlægge Kolonien ved Scoresby- Dct blev en national Aften med sun(j _ hér, hvor han allerede noget af det Vingesus, som gør paa sine første Rejser havde set,' en Forenings - Sammenkomst — at < 1 ^ burde en ny Ekimoby
„Guds Dukater", vandt han Til hørernes Øre og Bifald. Inspektør M ø l l e r takkede Digteren og slog fast, at var han allerede som Flagsangens Mester kær for alle, var han bleven det i højere Grad nu. Saa sang man med Styrke og Varme „Der er ingenting, der maner, som et Flag der gaar til- tops", og Stemningen udløstes efter sidste Strofe d en stormen de Hyldest. Den smukke Fest sluttede med „Kongernes Konge", og man van drede hjem med Følelsen af, at den gode, sunde nationale To ne heldigvis stadig har Sangbund hos en Mængde Mennesker. Jp. & X o
,
‘J:
*1
ufor-
grundes, fordi her var endnu ri gere Fangstkaar end noget Sted paa Vestkysten. Desværre var der ikke rigig Lydhørhed for en saadan Plan herhjemme. Det b?ov der først, da en fremmed Nation udstrakte sin Haand efter Østgrønland, som vi anser for at være og med fuld Føje hævder er dansk Land. Ved en smuk Hjælp fra den Fers- lewske Presse lykkedes det at ud ruste „Gustav Holm" med en rig Ladning, og Ekspeditionen hav de Lykken med sig. Man naaede hurtigt derop, hejste Dannebrog og rejste Koloniens centrale Hus, omkring hvilket Aaret efter Eski- mofamilierne fra Angmagsalik besatte sig. — I en Rigdom af Lysbilleder bladede han i sin store Billedbog fra dette Fjordland, der er et Par Gange saa stort som Danmark. Vel var Isen saa slem, at den skruede hele Tremasteren op af Vandet og knuste Roret, men til Gengæld var Sommeren saa hen rivende med sine Pilekrat og 92 Arter blomstrende Planter. Og en Masse Vildt — Isbjørne, Blaaræ- ve, Moskusokser, Hermelin, Hval rosser og Sæler, Ryper og Ter ner. Bedaarende at se de smaa forældreløse Bjørneunger slutte sig til Menneskene, og morsomt at se Moskustyren standse sine morderiske Horn en Meter fra Mikkelsens Hals, fordi der ud af denne stod et Brøl, som forbavse de Tyren, der mente at være ene om en saadan Røst. Her var Billeder og Anekdoteri rig Vekslen, friskt, frejdigt og fornøjeligt, som Inspektør Møl ler i sin Tak karakteriserede Fo redraget for at slutte med et „Leve for en god Fremtid for det danske Grønland" — det Hurra, der fulgte efter maatte vise Kap tajn Ejnar Mikkelsen, at han her havde vundet sig en varig Plads i sine gamle Bysbørns Hjerter. Ax e l J u e l læste atter nogle af sine Digte, og hvadenten han skildrede „Kroen ved Landevej n", Vor Fædr s Land" ller de ejer
desvserre alt for glemmelig.
~ Det var Sønderjysk Forenings Festmøde, og trods alt, hvad man ellers kan fortælle om Foredrags- træthed og Foreningstræthed — navnlig naar den har saadanne officielle Undskyldninger som In fluenza og Mund- og Klovesyge parat for de lade — gjaldt det ikke her. Der var saa overfyldt, at man var ved at sprænge Ram merne. Bestyrelsen havde fun det de rette Kræfter, to af vore bedste Mænd, den ene vor udøde lige skønne Flagsangs Digter, Axel Juel, den anden Forskeren, Fareren og Fangeren Ejnar Mik kelsen. De førte os til Sjællands hjemlige Kyst og til saa aktuelt et Sted som Østgrønland med den af Ejnar Mikkelsen grundlagte Koloni i Scoresbysund. Det var Strenge af Guld og Hjerter af Guld, og de erobrede i de 21/2 Time vore Sind med Digt og Daad. Den blaa. Efter at Inspektør Møller hav de indledet med en blomstrende Velkomsttale, sang man Biskop Ludwigs raske „Et stolt og trod sigt Land'*, som findes i den blaa Sangbog. Den var Aftenens før ste Overraskelse, da man fandt denne kære gamle Ven paa Plad serne. De Penge liar Bestyrelsen anvendt godt. Digteren Axel Juel læste saa af sine egne Digte med en dyb, kraftig Stemme og dog saa inderligt favnende Stemme. Der -var Kærlighedserklæringen til Fædrelandet: „Først lærte jeg ved Skolebord'', saa det tragiske, men mandige Mindedigt over My- lius Erichsen, Høegh-Hagen og Brøndlund: „I Nordlysnatten paa Fjæld de stod", og Hyldestdigtet til Scoresbysund: „Bræers Rand, Urtids Land" — alt modtaget med stækt begejstret Bifald. Ejnar Mikkelsen tørte saa med djærvt Sømands-
NORcJaST- R(JNOlN&
THULE v>* 4n . ;: - 4'-;*. "v ; m m . , . A s Y- • * ■ fVrfV-. ?• P'lf0 ( j
Fro«G . Vti| 5 IfiHD
il
u Vi
s
SUrjO !
’•. , DRV'Uv.--'
STRÆK
pfNewkes-
) éobwfiM-
I5IAND
IC'-NXi. i ' ' '
*•'
Humør Forsamlingen med paa eu , „ vure r »ures utum e sin Rejse til Østgrønland for at lykkelige Mennesker, der
Made with FlippingBook - Online magazine maker