smilbestraalet, taaredøbt. Det er Danmarks frie Sprog, uden Tryk af fremmed Aag frejdigt Freja taler. Eget Brød til egen Dug, Danmarks Hvede, Danmarks Rug Dybbøl Mølle maler. Om din Frihed vil vi værne, om din Lykke og din Fred, ofre dig en moden Kerne, fra din Jord i tusind Led. Lev i Nordens frie Luft, Stilhed sød af Blomsterduft, Storm, som Søen saltcr, medens vi med trofast Sind sætter al vor Gerning ind, Danmark, paa dit Alter!
det var Sang fra din Barndoms Dago, Minderøst om din Fryd og Klage Minderøst! Thi du er vokset af hans egen Stamme, og du er fostret af den fælles Amme, og før han dig lod fare, og før han dig forlod, før vilde han ej spare sit bedste Hjerteblod. Ej paa Skrømt fo ’r hans Sværd af Skeden, tunge Slag drøned over Heden, tunge Slag! Den fagre Kampens Prishar Dansken vundet og Bruden har sin rette Brudgom fundet. Nu vil han Jaord drikke alt med sin Liljevand,
Helge Rode.
og mellem dem slet ikke er Plads til Tredjemand. Før hun skal rives fra hans Side, end en Dyst tør vel Dansken stride, end en Dyst!
3. Melodi af H. Rung. Hr. Peder kasfed Runer over Spange.
E. Lembcke.
Du skønne Land med Dal og Bakker fagre, med grønne Enge og med gyldne Agre, med Kløfterne, hvor Bækken sig gennem Krattet snor, og langs med Vejen Hækken, hvor Fugleskarcn bor! Skønne L and ! I din rige Have Mindets Blomst gror paa Heltegrave, Mindets Blomst! En Kampens Pris din Dejlighed er vorden. En Bejler kom fra Syd og en fra Norden;
4. Melodi af J. H. Stunz.
Unge Genbyrds Liv i Norden! Røst fra vore Fædres Grav! Vil du stvrre Verdens Orden, bryde Aandens Baner af? Vil du brede Oldtids Mørke over Nutids klare Dag? Vil du vække vilden Styrke, Fordom, Had og Vaabenbrag? Nej, du stvrrer Tidens Slummer for at vogte paa dens Tarv, og du vrager tyske Krummer for at løfte egen Arv. Mens du kalder fromt tilbage, frem du higer uden Sky, mens du mindes gamle Dage, herligt varsler du om ny. Og du spænder Styrkebæltet for at bane Aandens Gang!
den ene kom i Glansen af Rigdom og af Magt og bød dig Brudekransen og Herlighed og P rag t; fagre Ord talte han med Liste,
j)
[ J
1
fagre Ord mange Hjerter friste, fagre O rd ! Den anden rakte Haanden jævnt og stille og havde ikke mange Ord at spilde;
dog var der i hans Stemme den gamle kendte Klang, som ingen kan forglemme, der hørte den en Gang;
Made with FlippingBook - Online magazine maker