Ungdom af 1934. Ungdommen nu om Stunder maa ofte staa for mange skarpe Skud og for megen Kritik. Der kommer Kri tik fra mange Lejre, og bl. a. horer man ofte, at Ungdommen mangler Mo d. Og saa er Sandheden dog, at den Ungdom, der lever nu, har Mod saa godt som nogen Ungdom tidligere har haft. De gaar paa enhver Opgave, der gives dem, følger de Veje, der bliver anvist dem (omend de ikke altid er lige gode), og hvor der ingen Vej er, baner de selv Vej. Nye Arbejdsmulig heder og saakaldte „Job" dukker op fra Dag til Dag, og hvem finder dem: U n g d o m m e n . Ogsaa fra de Folk, der saa hjerte varmt taler Sønderjyllands Sag, maa Ungdommen hore Kritik. Den mangler n a t i o n a l F ø l e l s e , siges der. Det er sikkert forkert. Ganske vist kan vi ikke staa Maal med Tyskland, men det er uden Tvivl ogsaa godt det sam me; thi saa havde Blodet forlængst flydt mellem de unge ved den danske Grænse mod Syd. Der er imidlertid en historisk Skik kelse, en Sagnskikkelse, som gaai igen gennem store Dele af det danske Folk og den danske Ungdom,' og det ! er U f f e h i n Spage . . Højskoleforstander C. P. O. C h r i- s t i a n s e n, en af vor Tids store Hi storikere og en ivrig Forkæmper for s den sønderjydske Sag, har for et Par Aar siden i et stort Foredrag søgt at paavise denne Sagnhelts Gaaen igen i den danske Historie og den danske Mentalitet. „Der var noget vegt og tamt ved Uffe; alle troede, at han var bange, men da der endelig skulde kæmpes, da Landet var i Fare, viste det sig, at Uffe var baade tapper og stærk". Det samme gælder sikkert dansk Ungdom. Den er maaske nok tilsyne ladende lidt spag og ligt veg i sin
r jydsk Forening s ived og Omegn
det, er det ikke sikkert, at vi havde haft nogen Genforening. Vi skal nær me Øboernes Befolkning til Sønder jylland. Det cr de færreste, sluttede Taleren, der ser den Torden, der nu for Alvor trækker op fra Syd, og kan dansk Ungdom ikke se den og for- staa det, er Danmark ilde faren. Et varmt Bifald hilste Højesterets sagførerens Tale. Paa Ungdomskredsens Vegne tak kede Læge E l mo H a n s e n , Lou,og Hr. Elmo Hansen redegjorde derefter kort for Ungdomskredsens Møder i det forløbne Aar. Medlemstallet var steget til 140, hvilket maatte siges at være en pæn Fremgang. Til Bestyrelsen genvalgtes Frøk nerne Rigmor Christiansen, Rigmor Hesse, Erna Hansen, Erna Olesen samt Knud Christensen og Thure- holm, alle af Næstved. Nyvalgt blev Ole Bangild, Nørre Tvede, Robert Pe tersen, Trælløse, Henry Hansen, Ger- drup, Helge Andersen, Olstrup, Frøk nerne Inger Michelsen, Agnete Clasen og Else Andersen samt Landmand Arne Hansen, Rislev, Derefter sang man „Som en rejse lysten Flaade". Da Læge Elmo trækker sig tilba ge fra Formandsposten, benyttede Inspektør Møller Lejligheden til at rette en Tak til Hr. Elmo Hansen for hans energiske Arbejde for Forenin gen. Paa Opfordring af Inspektør Møl- ler gav Højesteretssagfører Bondo Svane et lille, kort Instruktionskur sus om, hvorledes Arbejdet bør ledes i en Ungdomskreds. Da Hr. Bondo f Svane havde sluttet, sang Forsam lingen „Unge Genbyrds L* i Nor den", og der sluttedes med en lille Dans i kulørte Lampers Skær.
i Lønnede, splet var »r beklædt en og ved red 754- e r paa tyreisens JO Men-
sig. Ef- i aaben agforcr art om lkygge d e t
_„cijyderne i vor egen -r uanHsdel, og det paa en saadan Maa- de, at de foler sig knyttet ogsaa til denne Landsdel. For det andet tkal r i kende den < sønderjydske Sag, saaledes at vi al- O ^ tid kan svare paa Spørgsmaalet: Hvordan har vi det med Hensyn til vor Indstilling overfor Sønderjylland. For det tredie maa vi have Offer vilje .Et gammelt Ord siger, at det, / der har ens Hjerte, det har man Raad til, og det maa ogsaa gælde den sønderjydske Sag. For det fjerde skal vi være med til at udjævne de Modsætninger, der kan eksistere mellem Sønderjyderne og os. Man hører altfor ofte, at Sønderjy derne er nogle kantede og stridbare Mennesker, men havde de ikke været
^ A
y
nationale Følelse, saa længe den ikke KcJNliNU mærker, at Faren er lige over Hove- OMEGN
Juli 1934.
det. Jeg tror imidlertid, at kommer den Dag, da der for Alvor raabes „Vagt i Gevær" ved den sønderjydske Grænse, saa vil det vise sig, at vi her
.
f°r ”Flensborghus Bogsamling«, Sekretær Frederik Pe-
i Danmark kun han
é n U,n,g,d,o,m, fho,des
uanset alle politiske Farver og Par-
2 M Ø D E R , ’
tier, og det er den n a t i o n a l e u jj j ^ j y d a n s k e Un g d om. Vær vis paa
Aften, i Haven ved H e r l u f l i l l e Skole.
det, I Kritikere, saa skal i ikke raabe ” ” 772 Aften’ ' Gdr> p- Mehlsens Have i Kyse. forgæves paa os unge; saa skal hver- > Medlemmer og alle andre, som af en særdeles dygtig Taler ken Arbejdsløshed, Krise, Jord eller løre om Forholdene blandt vore Landsmænd Syd for Grænsen Styret i Tyskland, indbydes til at komme til Stede. Taleren Det mest brændende Spørgsmaal B Leder af ”DatISke UnSes FæJlesfr 0 "t.“ som er det sydsles- for os unge i Øjeblikket, for Ungdom 'Stykke 4,1 ”Det un£e Gr*nseværn“ i Nordslesvig, hvorfor det over hele Jordkloden, er A r b e j d e , ^ mange unge vil benytte Lejligheden til at høre om den A r b e j d e og atter A r b e j d e , og sk Ungdom, som midt i Brændingen i Grænselandet vover at dot maa den Generation, der altid har Retten til dansk Liv paa gammel dansk Folkegrund. AfholdeaTtt 1)1 a? f ; r dft at fan Sognerepræsentanterne. Kapital skille os, den Dag staar xd sammen.
i,
rbejde som en Selvfølge, tænke lidt paa. Dansk Ungdom har baade Mod og national Følelse. H a n s W.
t •• D
Made with FlippingBook - Online magazine maker