/ /
dansk Aandsliv og Kultur syd for Grænsen og for øget Tilslut ning til Arbejdet i Sydslesvig. Det er af den største moralske Betydning for det danske Arbej de dernede, at vi mærker, at vi har Venner, som er villige til at række os en hjælpende Haand. For os, som lever dernede, sta.ar det som noget af det skønneste, om det kunde blive en Folkesag for Danmark at være med i Be stræbelserne herpaa. Naar vi saa nu 11 Aar efter Genforeningen ser paa de Resul tater, som er naaet, maa vi først gøre os klart, at disse skal ses paa historisk Baggrund, hvorledes Sydslesvig natio nalt set er blevet behandlet gennem Aarhundreder. Det kan i denne Forbindelse ikke undgaas at nævne, at Syd slesvig er blevet misrøgtet der ved, at Danmark ikke alene gav march i dette gamle danske Land, men endog fremmede tysk Sprog og Kultur og tilsidesatte vort danske Modersmaal og vor danske Kultur. Paa Baggrund heraf forstaar vi, at Høstudbyttet ikke bliver fuldt paa en Gang, men at de fol kelige Agre først maa behandles. Efter at den før omtalte dan ske Sammenslutning, Den sles vigske Forening, var organiseret, saa vi snart, at det ikke var nok, at vi gjorde noget for at holde , de ældre sammen. Der maatte ogsaa og med ikke mindre Styrke gøres et Arbejde for de opvoksende Slægter. Med andre Ord: Vi maatte gøre noget fora t vore Børn kunde lære at læse og skrive det danske Sprog, som ingen af os efter 1864 havde haft Lejlighed til at pleje. I vore Bestræbelser paa dette, holdt vi os til et Løfte, der un der Folkeafstemningen blev gi vet os af de tyske Myndigheder i Flensborg, der havde lovet os — som Valgagitation — at hvis Sydslesvig vedblev med at være tysk, skulde det danske Mindre tal faa en dansk kommunal Skole (drevet af Byen) i Flens^rg. .>f 7*ØSV■OBM| \ -#t_ Da vi efter Afstemningen mindede Tyskerne om Løftet om den danske Kommuneskole i Flensborg, blev vi afviste flere Gange. Det var først efter, at Ty skerne havde set, under hvilke frie Former det tyske Mindretal Nordslesvig blev behandlet, at man indvilligede i at opfylde det
Det danske Mindretal i Sydslesvig.
Arbejdet for Bevarelsen af dansk A åndsliv og Kultur syd for Grænsen]
Skønt der ikke i den tyske For- fatning var givet Mindretallene indenfor det tyske Rige Lov hjemmel til frit at udvikle og dyrke deres Aands- og Kulturliv, tog vi fat og rettede gentagende Krav til de tyske Myndigheder om vor fokelige Ret. Først efter flere Gange forgæves at have fremført dette Krav, naaede vi et Resultat, og vi fik dannet den første danske Sammenslut ning i Sydslesvig. Denne Sammenslutning skulde være en Slags politisk Forening, der
Ved en Række sønderjydske Møder indenfor Læsekredsen i denne Uge har den kendte Sydslesviger, Gdr. B u d a c h, Homskov, givet en meget in teressant Redegørelse for det danske Mindretalsarbejde i Sydslesvig. Vi bringer i dette og i det følgende Nr. et Referat af Re degørelsen.
L Sydslesvig har altid været en Landsdel, hvor Kampen har bøl get frem og tilbage; det har langt tilbage i Historien været et omstridt Land, med aaben Port for alt, hvad der kom fra Syd, og det har sat sit Præg saavel paa Landsdelen som paa Befolk ningen. I den Tid vi nu lever i, og som begyndte med Aaret 1920, er det dog ikke længere den gamle Kamp, som føres dernede. Nu er det en Kulturkamp. Da vi i 1920 saa, at Grænsen blev draget fra Flensborg Fjord til Skelbæk, var det vemodige Følelser, der greb os, som blev tilbage. Det var et Slag for os, som lige straks ikke syntes at kunne overvindes. Der blev da ogsaa sagt, at med denne Græn sedragning vilde al Danskheden i Sydslesvig snart sygne hen, li gesom ogsaa Tyskhedens Dage i Nordslesvig var talte. Først da vi havde sundet os lidt oven paa Slaget, stod det os klart, at vi skulde og maatte slaa os til Riddere, der viede alle vo re Kræfter til fortsat Kamp for vor danske Nationalitetsret. Det gik op for os, at vor Opgave i Fremtiden laa i at styrke og bevare den danske Kultur som et Modtræk mod det tyske Ar bejde, der gøres nord for Grænsen, alt saa i det genvundne Sønderjyl land. - Det var vor Livsvillie, der bød os ikke at give op. Vi vilde kræ ve vor Ret til at udfolde vort na tionale Liv. Det var en Selvfølge for os, at Arbejdet maatte tages op. Det første vi maatte gøre, var at skabe en Sammenslutning, hvor alle Danske i Sydslesvig kunde samles i en aandelig og national Kamp ud i Fremtiden.
søgte at samle alle de danske Stemmer ved de poli tiske Valg i Tyskland paa en tysk Kultui og Sprog fri Ind- dansk Kandidat.
Den første saadanne Sammen slutning blev dannet i Flensborg og omfattede Byen og det nær meste Opland. Senere oprettedes der en lignende Sammenslutning for Slesvig By og Opland, og en delig ogsaa en, omfattende de frisiske Egne. Alle disse forskellige danske Foreninger samarbejder med en fælles Ledelse, der igen har organiseret sig med et mindre Forretningsudvalg paa 5 Mand. Dette Forreetningsudvalg udgør det sydslesvigske danske Mindre tals centrale Ledelse i hele det nationale Arbejde. Det er dog ganske naturligt, at alle de store Opgaver vilde være vokset os over Hovedet, hvis vi ikke havde haft den store Støtte vi har faaet og fremdeles faar ganske særlig gennem den ene af de tre store nationale Foreninger her i Landet, nemlig Grænseforeningen, der har taget den store og smukke Opgave op, at værne og støtte om det danske Mindretals Arbejde syd for Grænsen. Lad mig her kraftigt under strege, at Grænseforeningen ikke under nogen Form arbejder for en Grænseflytning. Grænsen af 1920 ligger fast, det er vi alle klar over, ogsaa os, der bor syd for denne, og det er en Forbrydelse at rokke her ved. Grænseforeningen modar bejder netop det tyske Arbejde, der stadig søger at nære den Tanke. Dens Opgave er kun at sprede Kendskab til og Oplysning om
Made with FlippingBook - Online magazine maker