Landsmænd dernede økonomisk uafhængigé, og som i trange Tider, saa vidt Midlerne rækker, laaner Penge til billige Renter, hvilket kan lade sig gøre derved, at der fra Danmark ad privat Vej skaffes Penge som Indskud i Kreditforeningen; bl. a. har mange af de sønderjydsku For eninger overgivet større og min dre Beløb, der staar som Ind skud,’ og som til enhver Tid kan trækkes tilbage. Endelig omtalte Tal., hvorle des samtlige Mindretal indenfor det tyske Rige ved fælles Op træden søger at naa frem til at blive repræsenteret paa den ty ske Rigsdag. Alt i alt et Arbejde, hvor det politiske og kulturelle gaar Haand i Haand for at naa frem til aandelig og kulturel Frigø relse, men som loyale Statsbor gere indenfor det tyske Rige.
I Tilslutning til disse danske Privatskoler og flere andre Ste der er der bygget Gympåstik- og Forsamlingssale, hvoi\ vort Foreningsliv frit kan trives. Vandrelæreme fortsætter sta dig deres store, og gavnlige Virksomhed. i +M * . » i # ^ • , L i (
g Der midte sig straks op mod 1000 Børn til den danske Kom muneskole, men da de tyske Myndigheder krævede, at alle Born, der optoges i denne dan ske Skole, paa Forhaand skulde kunne læse og skrive Dansk, skønt ingen havde haft Dejlig hed til at lære det, blev Tallet reduceret til ca. 300 Børn Disse kom nu i en sæilig Sko le med dansk Undervisnmgs- Torofif og med tysk-uddannede Lærere. Den Omstændighed, at over 600 Børn, som ønskede at komme i dansk Skole, men som var udelukket herfra, fordi de ikke kunde læse eller skrive Dansk,
Ligesom der var Trang for et Skolearbejde, var der ogsaa Trang for et kirkeligt Arbejde indenfor den danske Menighede
Dette Arbejde blev taget op med Støtte af Foreningen „Den danske Kirke i Udlandet". Med dennes Hjælp blev der ansat 2 danske Præster i Flens borg, men det var først efter et haardt Pres fra Menighedens Side, at den gamle danske Hel- ligaandskirke i Flensborg By blev aabnet for den danske Me nighed. Det var først, da Tyskerne blev klar over, at den danske Menighed selv vilde bygge sig en Kirke, at man gav efter for det danske Krav, og nu er Hel- ligaandskirken aabent for alle kirkelige Handlinger for den danske Menighed. De to danske Præsters Virk somhed indskrænker sig dog langt fra til at omfatte Arbejdet i Flensborg By, men de berej ser stadig Landdistrikterne og holder Gudstjenester med korte Mellemrum i de danske Privat skoler, og hvor saadanne ikke findes, holdes Gudstjenesterne rundt omkring i Hjemmene.
gav Stødet til, at Tanken om at oprette en dansk Privatskole, kom frem.
Efter tysk Lov skal alle Børn indtil det. fyldte 10. Aar gaa i den tyske Grundskole, og først naar Børnene naaede den Alder, kunde de derfor tages ud af de tyske Skoler og sættes ind i den private danske Realskole i Ma- riagade i Flensborg i en Byg ning, som Flensborgsamfundet overlod til dette Brug. Lokalerne her blev dog hurtig for smaa, og vi var nødt til at bygge en ny, dansk.Skolebyg ning, der kom til at ligge paa Duborg Banke.' Der ligger nu den store, smukke og fuldt moderne indret tede Duborgskole med ove'* 400 danske Skolebørn. I Landdistrikterne vav det be tydelig mere vanskeligt at faa del danske Skolearbejde i Sy stem. . Man begyndte med at antage danske Vandrelærere, som gik fra Landsby til Landsby inden for et bestemt Distrikt. Disse Vandrelærere underviste saa de danske Børn udenfor Sko letiden i forskellige private Hjem, og om Aftenen holdt de Kursus for de Voksne i dansk Læsning og Skrivning. . Selv om dette kun var en ufyldestgørende Under visning, var det dog et Grundlag at bygge videre paa. Der gik lang Tid, inden de ty ske Myndigheder vilde tillade danske private Skoler i Landdi strikterne. Det var først Staten Prøjsen, der gav en Undtagelse herfor i Skolelovene, hvorefter et Barn, hvis enten dets Fader eller Mo der var født i 2. Zone eller Nord for dette Omraade, kunde faa sin Skoleundervisning i en dansk privat Skole. Dette opnaaedes først i 1926, og siden den Tid er der nu rundt °m i Landdistrikterne i Sydsles vig oprettet "Privatskoler med Støtte fra væsentlig Skolefor eningen i Kobbermøllen, Tarup, Jaruplund, Langbjerg og Harres- lev, og nu fofnylig er der ogsaa oprettet en dansk Privatskole saa langt mod Syd som i Sles vig By. Denne Skole begyndte med 36 Børn og er i stadig ' Vækst. *
*
Overalt, hvor der kaldes naa Præsterne, kommer de, saa ofte de kan over komme det, og deres Ar bejde er af den største Betydning.
ir oruden det rent kirkelige er Præsterne med til at organisere det store Hjælpearbejde, der gø res for at lindre Nøden i de mange danske Smaakaarshjem, hvor Nøden stadig bliver større. Foruden de her nævnte Be stræbelser paa at fremme det danske Aandsliv og dansk Kul tur i Sydslesvig, maa dog ogsaa nævnes den Mønstring af de danske Tropper, som det aarlige danske Aarsmøde i Flensborg er. Her mødes alle, der tænker og føler sig som danske i Sydsles vig, og der gives en Oversigt over det forløbne Aars Arbejde. Dette Møde betyder navnlig en Styrkelse for de Danske ude i de fjerntliggende Sogne, og som til daglig ikke nyder den fulde Støtte af det danske Arbejde. De ser her, hvor s to r .den dan ske Flok egentlig er.
Det giver dem en Følelse af, at de ingenlunde staar ene.
Disse Møder samler indtil 4000 Mennesker, som ved deres Tilstedeværelse viser deres dan ske Sindelag. Sluttelig omtalte Gdr. B u- d a e h en lille dansk Kreditfor ening, som er blevet oprettet for ogsaa at gøre vore danske
Made with FlippingBook - Online magazine maker