Stemningsfuld Aften i Sønderjysk Forening. Miinckow skildrer Nøden i Flens borg'. Ingen anden Forening forstaar som Sønderjysk Forening at skabe en hyggelig, festlig Ram me om en Sammenkomst. I Af tes slog man paa Julestemningen —det kan siges at være lidt vel tidligt, og vi er ildve ,[ Alminde lighed Tilhængere af at forfuske selve Julen. Men her ønskede man at skabe Stemnng for Hjæl pen i vore sydslesvigske Lands- mænds Nød, og man havde da valgt Julerammen. Det skulde i og for sig ikke være nødvendigt, thi det er givett at selve den Kendsgerning, at der er 8000 Arbejdsløse alene i Flensborg og Omegn, og at tre Fjerdedele af de 3000 danske Foreningsmedlemmer dernede maa understøttes, kræver af os, at vi ikke glemmer dem. Men Rammen skabte som sagt Stem ning og gjorde Aftenen festlig. Efter at et lille Orkester af Hr. og Fru Sauers Elever havde spil let nogle Koncertnumre under stærkt Bifald, bød Inspektør Møl ler velkommen, særlig til Taleren, Smed Mii h c k o w. Ingen Gæst er saa velkommen som een der nede fra. Siden sidst. Formanden sagde nogle smuk ke Mindeord om Klosterpræsten fra Vemmetofte, Thordur Tho- massen og citerede dennes be rømte Vers paa Mindepladen paa Dybbøl Mølle. Formanden erindrede om den store Begivenhed, at den danske Skole i Slesvig By er bleven aab- net. Den viser, at Danskheden kolder Fodslag med Tyskerne og hævder Retten for danske Børn til at vokse op i Fædrenes Aands- ifr- Saaledes som Sangen, der ,}lev sunget ved Indvielsen, end te: Vi rejser et Dannevirke til Danmarks Værn. Formanden udtalte de bedste ønsker for Skolens Fremtid, og ' ^kildrede i faa Ord den økonomi- Krise, der tynger baade syd °S’ nord for Grænsen.
Indelig mindede han om den nærmeste Tids Program indenfor Foreningen — den 15. Januar ta ler Red. Sven Poulsen og den 18. Februar Rektor H. P. Hansen og Peder Grau. Efter at man havde sunget „Moders Navn" fik Smed Miinckow Ordet. Han er jo kendt fra tidli gere Besøg som en djærv Realist uden Sentimentalitet. Jeg er Flensborgdreng, begyndte han, og jeg er derfor aldrig forknyt. Og saaledes kan det ogsaa siges om Situationen blandt os Danske i Flensborg. Situationen kan væ re aldrig saa slem, vi taber ikke Modet. Og det skyldes i høj Grad, at I heroppe har ydet os baade moralsk og’ økonomisk Støtte, saa at vi har kunnet staa baade -nationalt samlet og holde Hjemmene oppe. Jeg takker Jer for alt. Paa den anden Side vil jeg slaa fast, at Tyskerne har lært at respektere det danske Mindretal som andet og mere end det, de spottende kaldte os „Flæ- skedanskere". Miinckow skildrede derefter Nøden gennem Eksempler og hvorledes der hjælpes — en langt videregaaende Hjælp til alle ar bejdsløse og nødstedte, end vi hidtil har kendt herhjemme. Alligevel er der stor Nød, thi Priserne er høje. Krigstiden var slem, thi da var der ingen Varer, men nu er der nok af Varer, men ingen Penge. Vi Danske maa sørge for os selv. Vi havde til at begynde med i Vinter 680 Familier, der var i Nød. Vi har ca. 3000 Medlemmer og % af dem faar Understøttelser. Vi fik i Fjor 22,000 Kr. fra Danmark, men da stod Kronen i 110 Mark. Nu staar den kun i 80. PastorNoack fortalte mig for leden om alt det, der skal til, i Børnehaven, til Børnebespisnin gen, til de Syge, til de Arbejds løse — baade af Penge og Mad varer, men særlig Tøj, thi det er dette, der trænges mest til, og det er det, som der ikke kan bli ve Penge til.
Vore Kvinder har det svært i denne haarde Tid med at holde Hj emmene oppe, men de er be undringsværdige i deres Kamp. Hvis De kunde have set de straalende lykkelige Ansigter, da vore Stakler derhjemme fik De res Julegaver i Fjor, saa vilde De forstaa, .at det var mere end Ordet Tak. De har det haardt nok heroppe, men husk alligevel vore fattige og lidende dernede, og skænk dem lidt af Julens Glæde. Stærkt Bifald viste, at Taleren havde Sangbund i alle Hj ærter. Inspektør M ø l l e r lovede, at vi ikke skal svigte deres Haab. Man sang Erling Stensgaards skønne Sang fra 1908 om r det usynlige Flag: Og fylkes til Fremgang- vor frejdige Hær, mod Trængsler, der truer og trykke, usynligt for Fjenden er Flaget vi bær, men viser det bdlge i vekslende Vejr for vor Hjemstavn, vor Sag og vor Lykke. De elektriske Lys slukkedes og en Mængde Julelys i Gran tænd tes rundt om paa Bordene, me dens det lille Orkester spillede de gamle kendte Julesange, og der ved skabe noget af Julefestens Stemning og Forventningens Glæde. Flere Medlemmer stillede Spørgsmaal til Taleren og han besvarede dem alle. Inspektør Møller oplæste nogle Breve fra Danske og fortalte nogle Smaatræk fra Indsamlin gen. En Klasse i en af Skolerne havde saaledes paa en af Indsam lingslisterne givet 290 Øre — de smaa Piger havle givet alle deres Lommepenge. Aftenen sluttede med endnu nogle Koncertnumre, og Forsam lingen hyldede de fortræffelige Musikere ved at rejse sig og klappe.
Made with FlippingBook - Online magazine maker