været præget af Hygge og god Stemning. Der er blevet talt og sunget. Foreningen har straks anskaffet en Del Sangbøger. „Besty relsen bevilger 10 Kr. til Musik under Mødet samt 4 Kr. til Salens Dekoration". Efter Foredraget fulgte i de første Aar et Punche gilde: „Punchen skal leveres i Mokkerter og skjænkes i smaa Glas", staar der i Protokollen. Derefter et let Aftensmaaltid. Siden faldt Punchen bort, og man nøjedes med Aftensmaaltidet: Smørrebrød, 01 og Kaffe, hver Foreningen betalte en Fjerdedel af Udgiften, der var 1 Krone pr. Deltager. Foreningen var straks blevet et Led af „De samvirkende sønderjydske Foreninger"; disses Overbestyrelse skulde derfor i Følge Lovene have Aarsoverskudet stillet til Raadighed. Hvor meget dette kunde beløbe sig til, oplyses sjældent; fra 1901 af noteres der aarligt, at der intet Overskud er at indsende. Men Penge kunde man dog skaffe. Til Efterskolen i Hejis blev der samlet Bidrag. I 1898 iværksatte V. Wulff en Indsamling til udviste Sønderjyder, cg der indkom Kr. 392,17. Oftere ydedes der Bidrag af Forenin gens Kasse, til adskillige trængende Sønderjyder, til Mindesmærket for Pastor Mørk Hansen o. s. fr. Ved Gustav Johannsens Begra velse var Foreningen repræsenteret af C. Hinding, der medbragte en Palmekrans. SVÆRE AAR. Viggo Wulff var Formand i en vanskelig Tid. Kollerpolitikken bragte vore Landsmænd strenge Tider, og fra de sønderjydske Foreningers Side skulde der handles varsomt. Det for stod Wulff. Han var en god Formand, til Sygdom nødte ham til at frasige sig sit Hverv. I hans sidste Formandstid begyndte interes sen hos Folk at slappes, uden at dog Rubins Ord om „Taaber og Folk uden Indflydelse" helt har passet paa vor Forening. Men Medlemstallet gik ned; ved Udgangen af 1912 var det 110. I disse Tvivlens Aar havde Sognepræst Schamby overtaget Formandshvervet. Varmt interesseret søgte han at holde Foreningen ude aUdet truende Dødvande. Som Talere skaffede han bl. a. fhv. Lærer Jessen, Søn derborg, H. Jefsen Christensen, Kloppenborg-Skruinsager. Da der i Foraaret 1914 indsamledes Bidrag Landet over til Fonden til dansk Kulturs Opretholdelse i Sønderjylland, indkom der i Næstved og Omegn Kr. 1286,85. Medlemstallet steg til 142. Ved Udbruddet af Verdenskrigen indstilledes Foreningens Virk somhed foreløbig for at undgaa, at der i mindste Maade kunde beredes Fædrelandet og dets Regering Vanskeligheder, skønt For eningens Virken altid havde været fuldtud lovlig og loyal. Under- haantlen blev der givet pekuniær Støtte til enkelte sønderjydske Familier, som den store Storm havde forslaaet til Næstved. I 1916 bad Schamby sig fritaget for Formandshvervet. Han afløstes af Sognepræst Chr. Knudsen. Virksomheden var blevet genoptaget. 1 Krigsaarene holdtes der 3—4 aarlige Møder; Talerne var inden rigske Mænd. SØNDERJYLLAND VUNDET. I Krigens fjerde Aar lysnede det for vor Sag. Haabet forjog Mismodets giftige Taage. Møderne blev talrigt besøgt, og „Stemningen var udmærket", — „lys og frimodig Stemning", skrives der. Medlemstallet steg i 1918 til 150, naaede i 1919 180 og kulminerede foreløbig i 1924 med 309. Efter Genforeningen ophævedes „De samvirkende sønderjydske Forenin- ger“. Næstvedforeningen gik ind i den ny Sammenslutning, Grænse foreningen, med dens Opgave at styrke Danskhedens Sag i Grænse egnene. Generalforsamlingen 10/i 1921 vedtog ny Vedtægter for Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn. Dens Hovedformaal er derefter „ved alle lovlige Midler, saavel aandeligt som materielt, at støtte og udvikle Danskheden Syd for Grænsen". Derfor har man tilstræbt en nøjere Tilknytning til vore Lands mænd ved forskellige Besøg her: i 1919 Besøg i April af hjem vendende Krigsfanger, og i September holdtes der en Fest for
Made with FlippingBook - Online magazine maker