I
reste Tilknytning til Sønder- jydsk Forening.
G ø t z s c h e , Dommerfuldmægtig n u d s e n og Viceskoleinspektør P e- t e r 8 e n med Trafikassistent B a k k e S G „T alle de R ig’r og Lande". Hæderstegn. Rektor H. p. H a n s e n foretog Ud deling af Grænseforeningens Hæders tegn — Dybbølnaalen i Gtild og Emaille — til en Række Medlemmer, som havde opnaaet smukke Resultater ved Salget af Dybbølmærket. Det var følgende: Gdr. Joks.Hansen, Kagstrup, Gdr. Lars Jørgensen, Vredsløse, For pagter Chr. Nielsen, Basnæs, Gdr. N. P. Andersen, Olstrup, Førstelærer Lar sen, Fensmark, Lærer Nygaard, Her- luflille, Fru Pastorinde Clausen, Sværdborg, fhv. Mejeribestyrer Svend sen, Køng, Lærer A. E. Nielsen, Røn nebæk, Forpagter H. R. Hansen, Sten- bækgaard, Sallerup, og Gdr. Jørgen Christiansen, Nøddevanggakrd. Rektor H. P. H a n s e n overbragte samtidig Grænseforeningens Lykønsk ning og Tak for det gode Arbejde. (Bifald.) Mange. Taler. Ved Kaffebordet blev der holdt en lang Række Taler. Dommerfuldmægtig K n u d s e n tal te for Danmark og en til Lejligheden skrevet Sang blev sunget. Rektor H. P. H a n s e n talte for Foreningen hvis egne Gerninger pri ser den. Inspektør Mø l l e r talte for Græn seforeningen, og Gdr. P. Gran, Als, Medlem af Grænseforeningens Formandsskab, modtoges, da han stod paa Talerstolen, med stærkt Bifald. P. Grau holdt en ypperlig Tale om Træk fra det nationale Arbejde i Tiden fra 1892 til nu, en Tale bygget paa personlige Oplevelser og Erindringer og isprængt mange interessante En keltheder, dels af alvorlig, dels af fornøjelig Art fra dette Ar bejde. P. Grau omtalte de nationale Foreningers Oprettelse nord og syd for Grænsen, skildrede Køl lertiden, som ikke formaaede at slaa Danskheden ned, tværtimod. Valgene viste, at det gik denmod satte Vej af, hvad Tyskerne hav de regnet med. Efter at Skildringen var ført op til Genforeningen, stillede P. Grau Spørgsmaalet: Hvorledes er Stillingen nu? og besvarede det med at sige: Der er ikke no get at prale af! Rektor H. P. Hansen, i Grænseforeningens Formand, bragte efter Afsyngelsen af „Al tid frejdig" Grænseforeningens Lykønskning til den energiske og foretagsomme Forening og gav i j et Foredrag et Overblik over de sønderjydske Fo ningers Virk somhed. Har disse sønderjydske For eninger haft Betydning? Ja, thi uden dem vilde vi ikke have ople vet den Ltund, da Danmark atter blev større. Hovedgrundlaget var den urokkelige Genforeningsvilje og Haabet i Nordslesvig, men Forudsætningen var et tilsvaren de Haab i Moderlandet. Dette Haab gav sig Udtryk i d^ sønder- jydske Foreninger. Hvad betyder 1920 i de sønder- jydske Foreningers Virksomhed? Det betyder en Ændring i Ar bejdsgrundlaget. Paa det Grund lag, der blev skabt i 1920, hviler nu alt Arbejde i de sønderjydske Foreninger. Vi sætter en Ære i at opretholde Grænsen, og i dette Arbejde har vi et stærkt Værn i i Sydslesvig i det danske Mindre tal. Er det nødvendigt at værne om Grænsen? Ja! Det tyske Mindre tal paa 30,000 i Nordslesvig er ! stærkt og viljefast og støttes syd fra. Vi har en stor og stadig Op gave med at vedligeholde envarm og levende Forbindelse med det danske Mindretal i Sydslesvig og støtte alle danske Bestræbelser. 1 Sluttelig omtalte Rektor H. P. Hansen de forskellige nationale Foreningers Stiftelse og Udvik ling, i Særdeleshed de sønderjyd ske Foreninger, som skriver sig fra 80’eme og 90’erne. og ^om i 1889 blev samlet i én Organisa tion. Taleren fremhævede Træk fra Arbejdet og nævnte Navne paa Mænd, der har haft Betyd ning i dette Arbejde, saaledes for denne Egns Vedkommende Køb mand Ferdinand, FabrikantReiff og Veteran, fhv. Smedemester i Adolf Christensen. (Bifald.) Den økonomiske Tilstand er vanskeligere i Nordslesvig end i det øvrige Land, og i Sydslesvig er det endnu værre. Sønderjyderne mistede 250 Mili. Mark, da det tyske Pengevæsen brød sammen, og i Tiden fra 1921 til 1928 blev Formuerne formind sket fra 534 til 272 Mili. Kr. Husk paa det, naar de sønder- jydske „Bevægelser" skal vurde res. Disse „Bevægelser" har ikke ^været lystelige, men er udsprun get af den bitre Nød. Hvordan gaar det saa med det nationale? Saa som saa. Det er ikke ringe, men det kunde væle bedre. P. Grau udtalte sin Glæde over, at alle politiske Partier stod enige overfor de nationale Opga ver. Vor Sag staar og falder iøv- rigt med Erkendelsen hos Ung dommen. Det er en uafviselig Pligt for enhver dansk Mand og Kvinde at yde sit Bidrag til det nationale Arbejde. Da P. Grau sluttede, rejste For samlingen sig og hyldede ham med stærkt og langvarigt Bifald. En af Mødets mange unge Del tagere, Boghandlermedhjælper I n g e m a n n P o u l s e n , takke de paa den nystiftede Ungdoms kreds’s Vegne P. Grau og udtalte Haabet om, at Kredsen, der allerede tæller 50 Medlemmer;’ hurtigt maatte vokse sig stor og stærk. Kredsen arbejder i den snæv- Dr. med. Vald. J. Harsløf, Medlem af Grænseforeningens For mandsskab og Formand for Agitations- * udvalget, talte for Ungdommen og ud talte Ønsket og Haabet om, at For- I eningen maatte faa Glæde og Gavn af de unges Deltagelse i Arbejdet. „Det haver saa nyligen regnet". Lektor G ø t z s c h e hyldede H. P. Hansen og ønskede ham Kraft til det fortsatte Virke og rig Glæde af Ar bejdet. Trafikassistent B a k k e hyldede P. Grau, hver alle Danske er megen ^ak skyldig. Pastor K n u d s e n takkede Fru Wulff, Lille Næstved, Fru Saul, Fabri kant Reiff, Adolf Christensen og Køb mand Ferdinand for deres Troskab overfor den sønderjydske S?g. „Søndret laa det sidste Værn". Ad o l f C h r i s t e n s e n fremdrog Minder fra 64 og udtalte et: Ære være
Made with FlippingBook - Online magazine maker