I «r ..rw cr „ rndl, . Land". 1 fående. rftrmandm for Asrsmøde-Fdvalgel. 1 Am{mand T o f t . bragte Grætisefoi- eningen Pn j av. fordi Sendemandsmø- domie Gang rar bleret benlagt til Næstved. Amtmanden ildtrykte rn dyb- Tak for det Arbejde, Foreningen udfarer for den sønderjjdske Sag, ibb* a,ene materielt, men ogsaa »åndeligt. Danskheden i Sønderjylland skal støt te* nu. 0m det* cr vanskeliga Ti der. DPr maa sluttes op om denne Sag- j Inden Amtmanden sluttede sin Tale med et Tæve for Grænseforeningen og 1 dens lædelse. meddølfe han under . slærkt Rifald, at en Indsamling i Næstvedkredsen foreløbig havde ind bragt ra. 800 Kr., og han var villig til at tage mod flere Gaver, som vilde bli ve stillet til Grænseforeningens Raa- dighed til Fortsættelse af Arbejdet syd for Grænsen. (Bifald). j Formanden. Rektor H. P. H a n s c n. takkede for denne glædelige Oplys ning. Man havde ofte nok mødt Ven lighed. men at man oven i Købet be talte for Venligheden, var mere, end ban havde været ude for. Rektor H. P. Hansen takkede Byen for den smukke Fdsmykning. der var et Bevis paa, at Grænseforeningen havde mange Ven ner i denne By. F.ndvidere vil jeg frem- hæve, at i det Udvalg, der har tilrette lagt dette Aarsmøde, sidder Mænd og Kvinder af alle Anskuelser (Bravo!) Næstved By og Omegn leve! Byraadsmedlem, Købmand L o r e n z e n takkede, fordi Sendemands mødet var henlagt til Næstved, og ud bragte et Tæve for Grænseforeningen. Hovedbestyrelsens Næstformand, Dr. med. H a r s 1ø f, København, mindede om, at naar der oaa forskellig Maade gøres et Arbejde inden for Grænsefor- eningen, sker det for at hjælpe vore Landsmænd syd for Grænsen. Efter 1920 var der kun en lille Flok tilbage dernede, knap 25 pG't. Der blev fortsat; men den lille Flok blev mindre. Nu, 12 Aar efter ser Forholdene helt anderle des ud. En Tak til Repræsentanterne syd for vor Grænse. Jeg siger udtryk- kelig, at Takken er paa vor Side! Formanden for den slesvigske For ening, Gdr. P. R u d a c k. Hornskov, takkede Grænseforeningen for dens Støtte og dvælede ved Begivenhederne i 1920, der slog saa haardt, at mange >ar ved at opgive. Men det Slag, som Ni fik, betragtede vi som et Ridderslag til at føre Kampen (Bifald). Vi følte, at vi stod paa samme Maade i en For- svarsstilling som de danske Soldater 1 > Sankelmarkpasset i 1864, og trods f mange Lokketaler og adskillig Mod- I gang, er der stadig i Befolkningen syd for Grænsen en trofast dansk Kerne. Den Udvikling, der er sket for Dansk heden i de senere Aar, er et Udslag at rt kulturelt Arbejde, som Grænsefor- eningen bar ydet sin Støtte. En Tak for al den Varmhjertethrd, vi bar mødt, og lad o* raabe et sydslesvigsk Leve for Grænseforeningen! Efter at man havde sunget „Jeg er en simpel Bondemand", talte Dommer D i d e r i c h s e n , Næstved, der min- ; dede om. hvorledes hans Bedstefader, [ Professor Cbr. Poulsen. Kiel, for 100 Aar siden som den første nationalt be- j sidste, traadte frem. Dommeren læste en karakteristisk Artikel af Professor Poulsen fra 184 i og sluttede med et j Leve for Sles-Gg og Danmark. (Bi- ; fald). Forstander H ø y. Jægerspris, frem hævede den sønderjydske Forening i
I mest; fortrøstningsfulde for niig, der som ung var med til al 1**- I grave de gamle, uden at jeg kunde se Afløsning for dem i den nationale Kamp, er at se >1° mange danske Børn i*Skolerne rundt omkring, valgresultaterne fra Landet var ogsaa e' Vidnes byrd om den groende Danskhed. Taleren dvælede sluttelig kort ved Forholdet til Modstanderen. Østersø-Aarets Tilnærmelser, de modstridende Udtalelser i den tyske Presse, de tyske Ordføre res og de tyske Myndigheders ulastelige Holdning i saa godt som alle Forhold. Helhedsbille det af det tyske Standpunkt er uklart, og Tyskerne ved knap nok selv, hvorledes de vil optræde. Vi maa *ære beredt paa, at ny Begivenheder kan forme ny Standpunkter. MéV i det lange Løb vil en ædruelig dansk Vilje til folkelig Selvhævdelse og mel lemfolkelige Tilnærmelse sikre Danskhedens Fremtid i Sønder jylland. Et kraftigt og langvarigt Bi fald hilste Talen, og baade O r d s t y r e r e n og Forman den, Rektor IL P. Ha n s e n bragte Redaktør Christiansen en varm Tak, en Tak ti. denne al- vorlige Mand, der alligevel har en Sindsindstilling, saa han for- maar at se det skønne selv i en graa Dag. Besøg paa Herlufsholm. Da Eftermiddagsmødet var afslut tet, drog et stort Tal af de Delegere de, henved 100, til Herlufsholm, hvor Gæsterne fik en smuk Modtagelse i Skolens Fest-sal. Her bød Rektor K r a r up velkommen, til Herlufsholm, min ded* i kort* Træk om Skolens Histo rie og dens Virke i Fortid og Nutid. Efter at have indtaget en Forfrisk ning, Vin og Kage, i Festsalen og set paa de skønne Rammer om denne Sal gik man med Rekto** som Fører og med Assistance af Organist Ga d e og Skolens to Inspektorer, Lektor R o- r e 11 i M o l l e r og Adjunkt S t e f f e n s e n til Kirken og videre til Bi blioteket, Museerne, den ny Gymna stiksal m. m. Der var blandt Gæster ne megen Tilfredshed med dette BesOg paa Herluf Trolles gamle Skole. Festmiddagen i Teater* salen. En lang Række Taler. Fmiddelbart efter Besøget pa^ Her lufsholm samledes henred 200 Damer og Herrer, Delegerede og Gæster fra By og Egn. til en Festmiddag i Teater salen. hvor Formanden for Sønder jy d e Forening for Næstved og Om egn. Sygehus nspektOr Mø l l e r , overtog Ledelsen. bød velkommen og rettede en særlig Velkomst til Delta gerne syd for Grænsen. Formanden for Grænseforeningen, Rektor H. P. H a n s 2 n. talte for Kon ger og udbragte et nifoldigt Leve for Majestæten. Forsamlingen øanz staa- ende første og sidste Vers af ..Kong Christian". Kedakér F r a n z r. J e s s e n talte smakt og poetisk for Fædrelandet og sluttede med et Leve, øom efterfulgtes
»lemme. at der fer liar været ' 1 Sønderjylland. Vi led ojrsaa I , j . Pr Kri«'e'i: men da blev der 1 i Stilhed. Ile Folk, der i Dag r.aaber >»i*t <>P i Nordslesvig, er ikke dem. de. led mest under Krigen. (Hor!) Vi synes jo nok- al vi har haft Krise hos os, før den kon andre Steder, og nu maa vi huske paa. at der iFlens- lx>rg er i^ af Byens Befolkning, der modtager Understøttelse. Og paa Landet har de forlængst hatt deres Stenderup-Sag og de res Bombeattentater. Bevægelserne sydfra skyller ogsaa op til os. En Tid havde Kommunisterne tilsyneladende i kraftig^ Vind i Sejlene. Dette er taget af nu, og Nati^nalsociali; sterae dominerer heft. Kulmina tionen saa vi i del store Frilufts- mode pr* Angel med 20,000 Til hørere, der begejstret hftste en Personlighed ^sorn Hitler. Man har vanskeligt ved at forstaa denne Forgudelse i vor Tid. Det glædelige for os ved denne Lej lighed var imidlertid, at der ikke lød nogen udæskende Tale I mod os. Dette betyd'"' dog ikke. at vi skal være for sikre. Naar Nationalsocialisterne endnu ikke beskæftiger sij med Grænse revisionen. maa vi luiske. at Maalet for dem foreløbig kun er at erobre lilagten i Riget, Militærdiktaturet. Det ser nu ud til. at vi kan vente at komme under Militær diktatur, med andre Ord de samme Tilstande som under Kri gen, hvor de tyske Myndigheder satte os i Fængsel og underka stede vore Blade en skarp Cen sur. Men dette kan dog ikke skræmme os* der skal efter- haanden ikke saa lidt til. Vi er i Virkeligheden kommet godt gen nem det de sidste Aar trods Modgang, og saa tager det hele sig dog ud som ~r Idyl. Vor Tid med al dens Magtstræb og Mad stræb er ikke en Tid for højere Idealer. Me" i en saadan Tid er det, at vi dukker dybere ned i den Sag •g den Tro. der nu er vor. Hr. Franz von Jessen talte i Formiddag til os om Tallene fra de sidste Valg; men j*g kan dog henvise til flere Aarhundreders Fortyskning af Landet, en For tyskning, der var saa kraftig, at det er et Under, at der i Dag overhovedet findes negenDansk hed. Siden Refo; mationens Da ge erTyskheden
Made with FlippingBook - Online magazine maker