Sønderjysk Forening - Forhandlingsprotokol, 1931-35

nationale. Der e* Grund til nu at huske den ferste Formand, Pro­ fessor Vinding Kruses Ord om, at Grænseforeningens Sag skul­ de være en Folkesag. Der et mange Forudsætninger, der skal være til Stede, for at en Sag kan siges at være en Folkesag. Mer særlig vil jeg nævne, at der skat være et virkeligt levende Liv. saa der altid kan findes ny Veje til at naa Maalet. Og ser man paa den sønderjydske Sag blot gennem de sidste 100 Aar, fra Professor Chr. Poulsen for 100 Aar siden skrev sin Pjece i An­ ledning a f'Uwe Jens Lornsens Kampagne, til nu, vil man se, at Kampen dér stadig har fornyet sig og skiftet Karakter. For nærmere at vise dette, vil jeg bruge tre Billeder. # Sejler man ned gennem et af vore smukkeste Farvande, Lille­ bælt, opdager man, naar man kommer sydpra, S t ø t t e n pa a S k aml i n g s - b a n k e n . Den staar som et Symbol for det vakte Folk i Sønderjylland fra Professor Chr. Poulsens Tid til 1864. Her var Førere, der forstod at tale saadan til Folk, at de vakte den slumrende Danskhed hos dem. Disse Folk havde megen Modgang at kæm­ pe imod, herhjemme den almin­ delige Sløvhed over for nationale Spørgsmaal, og Vanskeligheder­ ne, der kom ude fra, var store. Vi kommer længere sydpaa, | sejler gennem Alssund og faar Øje paa v -

lille næst red, dvælede ret? Mødet 1 Hrbh^ Skanser i 1920, og sluttede •ale med et Lere for den genvund r * F*e! af Sønderjylland. ^^rp. L a w a e t z , Rolmegaard, tal* u Næstformanden, Gdr. Teter ^ran og foreslog nnder Bifald at sen- ham en Hilse« fra Sendemands­ modet. ^ nmæneforpagt er J ø r g. Lo* r r « t r e n. Rønsbare, Als, talte for Ungdommen og anbefalede at gire d*n Opgaver inden for Foreningerne, f. Eks. pom i Næstred. Han sluttede mpd at udbringe et Lere for Ungdom- m m , <>g man sang „Nu velkommen en­ hver". En af Deltagerne i Ungdomsarbej­ det i Næstred, Kommis J o h a n s e n , kvitterede for Talen til Ungdommen, ligesom ban under Bifald lovede, at Arbejdet skulde blive fortsat. Interes- ser for Grænseforeningen rar ikke en plndselig Opblussen. Redaktør H. T. Ol s e n , Nærved, talte for Damerne i Grænseforeningen og motiverede et Lere for dem. Inden den smukke og vellykkede Fest slutted Kl. benåd halv tolv, talte Fru Gråver L a r s e n , Sorø, Frk. Lan, i - ma ck . Ribe, og Lektor Gø t s c b e . Herlufsholm. * Sluttelig sang man „Kongernes Konge", og Sygehnsinspektør Mø l- I e r ildtrykte Haabet om. at Grænse- foreningen maatte hare Held og Lyk­ ke med sit Arbejde i det ny Arbejds- aar.

,* *f Hf mH H o m t r t * -

f o - H»u m IW a g l * H I + r r for favirillffnwit Hf« initinfiVrifT* ^nT* ***i»H. STfHrori««t»ffct«ar«keligbeder. Understfølelserne er i 1nrrejen «aa smaa, at de arbejdsløse ikke kan leve af dem. Inden for Hen danske Gruppe i Ryraadet kan der væ­ re et forskelligt Syn paa mange Ting: Men ri staar som Repræsentanter for cf Folk, og ri staar fast og slnttet om sort Modersmaal. (Bifald). Srgehusinspektør Mø l l e r talte for Formanden, Rektor Tf. P. Hansen, r r ndbragie et lære for barn som den fortræffelige Formand, ban er. Foreningens Sekretær, General Bi r ke , talte for Aarsmødeudralget. Der barde forud for Aarsmødet ræret udført et intensivt og maalberidst Arbejde, præget af Omhu og Omtanke. Generalen adresserede Takken til Ud­ valgets Formand, Amtmand Toft. for brem ban ndbragte et Leve. Iberer Kæs t e l , Arløse, talte rarmt og smukt for det danske Flag. det smukkeste i Verden. („Vaj bøjt, raj stolt og frit rort Flag"). Generalguremør H e 1w e g-L a r s e n . Købenbarn, fortalte om, brorledes det barde faaet international Godkelse, at det danske Flag rar det smukkeste i Verden. Det skete, da Suerkanalen Mer aabnet, og Her laa Skibe med forskel­ lige Nationers Flag red Indsejlingen, deriMandt ogsaa danske. De fremme­ de Søofficerer stemte da om. hrilket Flag. der rar det smukkeste, og her kom det danske ind som Nr. 1. (Bi­ fald). Adjunkt Frk. L a n g ma e k , Ribe, fortalte om en Oplevelse, bon barde haft. Ha hun for nogle Aar siden sejle­ de paa Mi**isippifloden. Hun barde da sfaaet red Siden af nogle amerikanske Børn. og da de saa Dannebrog, barde disse ogsaa udpeget det danske Flag som det smukkeste. (Bifald). Medlem af Folketinget, Fru G a u t i e r S c hmi t , nævnte, at der er H gammelt Ord. der tiger, at Kund­ skab er Magt. J. C. Christensen barde omskrevet dette til ,.Aand er Magt". Dansk Folkeaand er Magt. Fruen nævnte i denne Forbindelse den skøn­ neste danske Skole. Skolen paa Højden i Flensborg. I>nborgskolen. De mange jmaa landsbyskoler syd for Grænsen, bror der er dansk lår, er dog lige saa karre, og naar man ser hen paa den, kan man ikke andet end føle Glæde over disse «maa Oater. Noget af det, man kan »e med størst Glæde paa. er Skolearbejdet »yd for Grænsen. Det er H grønt ov et frisk Hegn for Dansk­ heden. (Bifald). Formanden for den danske Forening i Gottorp Amt. Gdr. T e l e r La s s e n , .MruksJrup. takkede for de mange gode Ord tål dem »yd fo r G ræ n sen . Han ud­ bragte et Leve for d*n danske Sag og den danske Nation. Fkr. Landstingsmand J u l . F r and- ,

Modet i Gaar paa Munkebakken.

Taler af Dr. pliil. Vilh. la Cour, Forpagter Jørgen Ix>rentzen, Hønshave. og Jørgen Søgaard, Jaruplund. I ’Tilslutning til Græpsefor- eningens Sendemandsmøde hold­ tes i Gaar Eftermiddag et Fol­ kemøde paa Munkebakken, hvor „Grænsevagtenes Redaktør, Dr. phil. Vilh. la Cour , Birkerød, Domæneforpagter J^rg. L o- r e n t z e n, Rønshave, og Kreds­ dagsmand Jørg. S ø g a a r d , Ja­ ruplund, talte. Der var kommet ca. SOOMen­ nesker til Stede., da Sygehns­ inspektør Mo l l e r paa Aars- mode-Udvalgets Vegne bød vel­ kommen, særlig til Talerne og Grænseforeningens Formand. Symbolet for Dansk* hedens Kamp. Efter at Musikorkestret hav­ de spillet et Par Numre, fik Dr. la Cour Ordet. Han omtalte indledningsvis, hvorledes man

Dy b b ø l Møl l e , Symbolet for det andet Slægt­ leds Kamp fra 1864 til 1920. Vi fornemmer den som en Del af I Jorden, den hviler paa. Vilkaa- rene for Kampen i Aarene fra 1864 op til 1920 var trods den store Modstand i Sønderjylland lettere end i Aarene før. For­ uden dette, at der stod Førere med hver sit sk. rpe Fysiognomi, var der stærke Orgnaisationer som Sprogforeningen, Skovfor­ eningen og Vælgerforeningen. Herhjemme fra.fik Sønderjyder­ ne ogsaa Støtte i deres Kamp. Op til 1920 var Stillingen over for Sønderjylland og Sønder­ jyder herhjemme præget af en vis Romantik, som forhindrede mange i at se reelt paa Forhol­ dene. Dette ændredes jo ganske i 1920; men det gør vist ikke noget, at vi i Aarene op til 1920 saa paa Sønderjylland gen­ nemRomantikkens forskønnende Giar. , Runder vi Broagerland og sej­ ler ind i Flensborg Fjord, vil Øjet atter inde ved Flensborg, naar man ser op paa Byens Høj­ der, finde et Symbol, der kan staa ved Siden af Dybbøl og Skamlingsbanken. Det er Du b o r g s k o l e n . Den er vor Tid3 Symbol, og skønnere Symbol kan vort Slægt-

havde diøftet ved Stiftelsen af Grænseforeningen i 1920, om denne Forening burde rejse en Folkebevægelse, der skulde søge at gøre sig gældende i det of­ fentlige Liv, f. Eks. gennem In­ terpellationer til de politiske Partiers Kandidater. Dette var nu ganske overflødigt. Inden for Partierne er ma enig om en FæHesindstilling over for ØØ fed

have

Made with FlippingBook - Online magazine maker