vor Historie vil ogsaa vise den omtumlede Tilværelse, vor Landsdel har været ude for. Et uregerligt og umedgørligt Folk, det er vi (Munterhed). Og det skal vi blive ved med at være. Vil de da være Tyskere igen? — Nej, Sønderjyderne vil stadig være ved Danmark. Hvad er det da, der volder Uroen? — Det er dette, at J o r d e n og H j e m m e t e r t r u e t . Alle Lidelser har vi taget paa os, og jeg tør love, at vi atter vil tage ny Lidelser paa os; men naar H j e m m e t trues, da er det, vi farer op. Det var for Hjemmets Skyld, vi trak i den prøjsiske Soldatertrøje. Det var under Følelsen af Pligten overfor Hjemmet, at jeg som ung Mand kom hjem fra Dan mark for at blive prøjsisk Gre nader. Og hvad blev der ikke of ret under Verdenskrigen for Hjemmets Skyld? Hjemmene i Sønderjylland har som oftest været i Slægternes Besiddelse gennem Aarhundreder. Denne stærke Kærlighed til Hjemmet er netop Grænselandets Sær præg. Det klogeste vilde derfor være, om man søgte at tage Grundlaget for Uroen bort, nem lig ved a'; prøve paa, om det ikke var muligt, at Hjemmene kan bevares. Selvfølgelig skal vi være lovlydige; men dette med a t b r u g e Ma g t i et Grænseland skal man være meget varsom med. Det indsaa Frankrig ogsaa i 1926. Der maa kunde findes en Ordning for de 14,000 Landbohjem, som det drejer sig om. Denne Befolkning er jo netop en Skanse for Danskheden. Nej, find hellere det bedste frem af Folkets dybe Grund i Stedet for at bruge Magt. Giv Lovene og Administrationen s t ø r r e E l a s t i c i t e t ! Det var let nok åt sætte Ap- paratet i Gang efter 1920, det voldte ingen Vanskeligheder. Men man maa ikke glemme, at dette ny Land skal generhver ves helt og fuldt, og dette sker kun ved, at det evobres fra Dag til Dag. Der høre*’ Taalmod og Kærlighed til at vinde det ny Land og løse de mange Spørgs- maal. Til mine Landsmænd sydfor Grænsen vil jeg sige: Husk alt, hvad Danmark har ofret for os, og glem heller ikke de Tanker og de Følelser for Danmark, der berigede os, da vi under Ver denskrigen laa derude i Skytte gravene. Mine Landsmænd! Glem aldrig Kongens Ridt over den gamle Grænse og det Løfte, der blev givet: Vi v i l v æ r e d i g g o d e og t r o f a s t e Sø n n e r . Og lad os aldrig glemme de Værdier, vi øser af i Fællesskab med Danmark! Talen hilstes med varmt Bi fald, og fra Forsamlingen blev der udbragt et Leve for Taleren. Man. sang derefter „Jeg vil vær-
mit Land". \ Danskheden syd for Grænsen. •Dagens sidste Taler, Kieds- uagsmand J ør g* S ø g a a r d, Jaruplund, fik derefter Ordet. Kan gjorde opmærksom paa, at Grundlaget for den vaagnende- Danskhed i Sydslesvig skal man finde i 1912 . Dette Aar var Be vægelsen i Nordslesvig blevet saa stærk, at den vilde gøre et Fremstød mod Syd, og for før ste Gang efter 1864 blev der dette Aar holdt danske Vælger møder cLrnede. Med Stolthed kunde vor Repræsentant, Peter Grau, sige til os: H oId ud! Der kommer H j æ l p ! Vi fik Hjælp, ikke blot øko nomisk, men ogsaa gennem den Ungdom fra Nordslesvig, der sendtes ned til os. Sa kom Ver denskrigen. De unge blev paa Valpladserne, Pengene for svandt, ogArbejdet gik ganske i Staa. Ved Afstemningen i 1920 blev vi tilmed skilt fra Nord slesvig. Efter Afstemningen hævede der sig Røster for, at nu skulde vi holde op. Grænsen var lagt fast. Nordfor' skulde kun være Danskere og sydfor Tyskere. Det var vanskelige Tider for os i den første Tid — knuget som vi følte os af Tyskernes Hove ren overfor os. A l l i g e v e l t o g vi A r b e j d e t op. Naar Nordslesvigerne gennem de mange Udlændighedsaar hav de kunnet holde ud, maatte vi vel ogsaa kunne. Tal. kom ind paa cn nærmere Udredning af Fordelene ved, at Grænsen er kommet Sydslesvi gerne nærmere. Dette har be virket,- at de er kommet i en livligere Forbindelse med Dan mark, dels gennem Højskolerne og dels gennem Landbrugssko lerne og det landbrugsfaglige Arbejde. At der i Sydslesvig skulde blive oprettet danske Privatskoler var noget, man al drig havde drømt om, men dette i Forbindelse med de unges Op hold paa danste Højskoler vir ker tilsammen saaledes, at der er en groende Danskhed. Om de ny „Toner" fra tysk Side udtalte Jørg. Søgaard* slut telig, at han ikke troede paa dem. Tal. hilstes med kraftigt Bifald, da han sluttede. Mødet sluttede med, at man staaende sang „Der er et yndigt Land —", og Sygehusinspektør Mø l l e r udbragte et Leve for Danmark. Dermed var sidste Akt — in- genlunde det mindst interessan te — af Grænseforeningens Aarsmøde til Ende, og Stævnet kunde afsluttes. Næstved By og Omegn havde Glæde af dette Samvær med Landsmændene fra alle Egne af Landet og syd for Grænsen. Det tør haabes, at
,
Kr* la Cour sluttede med at opfordre Ungdommen til at tage f^el i det nationale Arbejde. Ungdommen af i Dag forlanger kun at have et stærkt Realitets- grundlag for sine Følelser. (Bi fald.) Man sang „I alle de Riger og Lande —", og Børnekoret under Ledelse af Lærer N i e l s e n gentog Numrene fra i Fredags Aftes, hilst med stærkt Bifald. Kampen for Hjemmet og Jorden. Gør Lovene og Administrationen mere elastiske! f ormanden for Sønderborg Amts Grænseforening, Domæne forpagter J ø r g. L o r e n t zen, fik derpaa Ordet og sag de nogle klare og kloge Ord om Stillingen i Sønderjylland i For tid og Nutid. G r æ n s e f o l k e t — der lig ger Kamp i dette Ord, udtalte Jørg. Lorentzen til Indledning. Ser vi hen til Danmarks Græn sefolk, ser vi et Folk, der er præget af flere Aarhundreders Kamp, af Kærligheden til det gamle Land. Jeg kom som ung Mand til Mors for at tjene, og jeg havde ikke været der ret længe, inden jeg blev klar over, at de unge her ikke var Dan ske (Munterhed). Det var van skeligt for mig at forstaa, hvor for de kunde være saa kede af, at de skulde være danske Sol dater; jeg, som selv skulde være prøjsisk Grenader i Kønigsberg, kunde ikke sætte mig ind i den ne Tankegang. Men senere lær te jeg dog ogsaa at kende Dan skernes Fædrelandsfølelse. Den adskilte sig kun fra vor, der var lidenskabelig, ved at være præget af Jævnhed. Fædre landskærligheden var for Dan skerne, opdagede jeg, bygget paa noget selvfølgeligt. Nu kan man nok sige, at vi i den seneste Tiel ikke har set saa meget til sønderjydsk Fædrelandskærlighed Men den Skuffelse, der er kommet, maat te komme. De fleste Sønderjy der havde set saaledes paa det, at naar de først kom til Dan mark, saa var alting godt, og Danskerne saa paa os som „bed re Engle", og det er vi ikke! (Munterhed). Dette at flytte en I Grænse er ikke saa helt let en | Man kan tø]0{- tænke paa I al den Selvstyrespektakel, Frankrig havde med Elsass- I Lothringen. Frankrig forstod ! dog, at Roret maatte lægges om, og at man ikke kunde styre denne Del af Landet som f. Eks. Normandiet. S k a l S ø n d e r j y l l a n d da be ha n d i e s a n d e r l e d e s e n d d e t ø v r i g e L a n d ? — Ubetinget Ja, naar For holdene kræver det. Man maa huske paa, at sønderjydske Bønder altid har været selv stændige, og denne Frihed præ ger Folket. Et Tilbageblik over
I
Made with FlippingBook - Online magazine maker