Som en rejselysten Flaade ankret op ved Jyllands Bro, under Vejrs og Vindes Naade ligger Landet dybt i Ro. Haardt gaar Hav mod Bro og Stav møder Danmarks stille Navn. Hør, hvor blidt det klinger! Hvor vi stod, og hvor vi gik, kom dit Navn som sød Musik blødt paa hvide Vinger. Havombruset yngler Landet, Tusind Øer gik af Havn, lod sig bære bort af Vandet for at bære Danmarks Navn muntert frem til Livets Dyst gennem Mulm og Straalelyst. Hil jer, vore Skibe! Flaget blaffer rødt og hvidt. Her er Danmark, dit og mit, med sin Kølvandsstribe. Hør det! Husk det, alle Danske! Klar og frodig er vor Aand. Sproget slutter som en Handske om en fast og venlig Haand. Værn med Vid, hvad helt er vort, sig kun Sandhed, jævnt og kort, gladest ved det milde. Danskes Lov i Strid og Fred være Ret og Billighed, som Kong Volmer vilde. Vinterklart og sommerbroget, morgenmuntert, skumringssvøbt, . ligefremt og latterkroget, smilbestraalet, taaredøbt. Det er Danmarks frie Sprog, uden Tryk af fremmed Aag frejdigt Freja taler. Eget Brød til egen Dug, Danmarks Hvede, Danmarks Rug Dybbøl Mølle maler.
Made with FlippingBook - Online magazine maker