den gro at vor Kærlighed* t rwkorii ' ^ n
D er er et yndigt Land, nær salten Østerstrand. det bugter sig i Bakke, Dal. det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal. Der sad i fordums Tid de harniskklædte Kæmper. udhvilede fra Strid, saa drog de trem til Fjenders Men det staar med brede Bøge Det Land endnu er skønt, ti blaa sig Søen bælter, og Løvet staar saa grønt, og ædle Kvinder, skønne Mo r og Mænd, og raske Sv ende bebo de Danskes Øer. \ ort Sprug er stærKt og blødt, vor Tro er ren og lutret, og Modet er ej dødt. Von gamle Danmark skjl bcstaa. saa længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa. nu hvile deres Bene bag Højens Bavtasten.
•t»*)' *•
* **$’%*o
Made with FlippingBook - Online magazine maker