Referat af Byrådets møde d. 09.11.2009

270. Afgangstider for første køretøj i forbindelse med udrykninger.

Sagsbeh.: Flemming Nygaard-Jørgensen

Sagsnr.: 2009-17014

Sagsfremstilling Beredskabsstyrelsen udsendte den 26. maj 2009 en oversigt over alle landets kommuners overholdelse af Beredskabslovens krav om en maksimal afgangstid på fem minutter for førsteudrykningen. Oversigten viste at Næstved Kommune overholdt kravet i 62,5 % af udrykningerne. Beredskabsstyrelsen har ikke udsendt en lignende oversigt for andet kvartal 2009, men efter Brand & Rednings egen opgørelse er kravet overholdt i 63,5 % af udrykninger i dette kvartal. Jf. sag nr. 8 på dagsordenen for mødet i Beredskabskommissionen den 10. juni 2009 er det forbundet med en væsentlig øget udgift til Brand & Redning, hvis opfyldelsen af fem minutters kravet væsentligt skal forbedres.

Lovgrundlag Beredskabsloven

Politisk behandling Beredskabskommissionen Byrådet

Sagens bilag Beredskabsstyrelsens oversigt af 26. maj 2009 over førsteudrykningens afgangstider.

Indstilling Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning Beredskabskommissionen, 28.10.2009 Til efterretning.

Byrådet, 09.11.2009 Daniel Lillerøi og Carsten Bering var fraværende. Til efterretning.

Bilag Kommunernes afgangstider 1. kvartal 2009 Tilbage til toppen

Byrådet 09.11.2009

619

Made with FlippingBook - Online magazine maker