Referat af Byrådets møde d. 09.11.2009

271. Aktivitetsudvalg med en 4 distrikts model

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2007-74167

Sagsfremstilling Som et led i ændring af ældreområdet gående fra 7 distrikter til 4 distrikter fremsendes vedtægter og retningslinjer for aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune. I hvert distrikt vælges et aktivitetsudvalg med tilknytning til aktivitetsområdet, der samarbejder med de frivillige og personalet fra aktivitetsområdet om planlægning og udførelse af aktiviteter for de ældre beboere/borgere i lokalområdet. Formålet: Aktivitetsudvalget skal i samarbejde med medarbejdere og leder  medvirke til at skabe et åbent og aktivt miljø med mulighed for selvaktivitet og styrkelse af det lokale netværk til gavn og glæde for ældre borgere i Lokalområdet og i samarbejde med disse  planlægge og udføre aktiviteter, som kan glæde både beboere og borgere i Lokalområdet  videreføre de aktiviteter og andre tiltag, som Lokalområdeudvalgene har haft i gang – både på centrene og udenfor centrene. Som en følge af at distriktsændringen sker midt i året, fortsætter de aktive aktivitetsudvalg som planlagt året ud. Distriktscheferne vil sikre, at dette håndteres lokalt i aktivitetsudvalgene. Distriktscheferne indkalder til valg af aktivitetsråd.

Hvert distrikt i 4 distrikt – modellen tildeles en budgetramme på 62.500 kr. Budgettet finansieres som hidtil indenfor distriktets selvforvaltningsramme.

Det skal bemærkes, at flere af de eksisterende aktivitetsråd har ønsket, at der bliver valgt et aktivitetsråd på alle centrene. Det er forvaltningens opfattelse, at de nye retningslinjer for aktivitetsråd ligger fuldstændig i tråd med den ny distriktsmodel med de 4 distrikter, ønsket om serviceharmonisering samt ønsket om at sikre et fælles fundament i hvert distrikt. Der vil i det fremlagte forslag ikke være noget til hinder for at der oprettes underudvalg i distrikterne. Økonomi Økonomiafdelingen bekræfter, at der er budgetmæssig dækning for 4 X 62.500 kr. til etablering af Aktivitetsudvalg.

Politisk behandling Udvalg for Omsorg-, Handicap og Psykiatri Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet Sagens bilag Vedtægter for Aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune Generelle retningslinjer for aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune Samlet høringssvar fra Ældrerådet (elektronisk).

Byrådet 09.11.2009

620

Made with FlippingBook - Online magazine maker