Lovgrundlag Det er i forbindelse med de generelle overenskomster aftalt, at der skal gøres en ekstra indsats for at nedbringe sygefravær, afhjælpe risiko for stress m.v. Den lokale MED-aftale har særligt fokus på arbejdsmiljø, herunder indsatsen for nedbringelse af sygefravær. Der er tillige afsnit i personalepolitikken, som omhandler dette forhold, som yderligere er beskrevet i en retningslinie, som er aftalt i MED-Hovedudvalget.
Senest er der i trepartsaftalen formuleret, at der skal ske en ekstra indsats i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø.
Personalemæssige konsekvenser Det er vigtigt for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø – og dermed effektiviteten – at medarbejderne ved, at der handles i forhold til sygefravær og sygefraværsfaktorer.
Langvarig sygdom kombineret med manglende ledelsesmæssig opfølgning giver stor risiko for, at medarbejderen ophører med sin beskæftigelse. På en række områder kan dette medføre kritisk mangel på kvalificeret personale.
Det psykiske arbejdsmiljø – herunder systematisk sygefraværsindsats – opfattes som en vigtig konkurrenceparameter i tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.
Sundhedsmæssige konsekvenser Det siger sig selv, at arbejdsmiljøindsats og systematisk sygefraværsindsats bidrager til personalets fysiske og psykiske sundhed og trivsel. Det understøtter tillige det generelle arbejde for Næstved Kommunes generelle sundhedsprofil jf. den generelle sundhedspolitik.
Politisk behandling Sagen er til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet efter indstilling fra Direktionen.
Sagens bilag Opgørelse over sygefravær i hele kommunen
Indstilling Direktionen indstiller,
at sygefraværsindsatsen iværksættes som beskrevet at der følges op kvartalsvis på resultaterne af indsatsen
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 01.10.2007 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 08.10.2007 Kirsten Devantier og Søren Dysted var fraværende. Godkendt.
Bilag: Fraværsprocenter - hele året Tilbage til toppen
Byrådet 08.10.2007
757
Made with FlippingBook - Online magazine maker