Referat af Byrådets møde d. 08.10.2007

368. Affaldsgebyr 2008

Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen/Gitte Ambus

Sagsnr.: 2007-44695

Sagsfremstilling Denne sag indeholder forslag til gebyr for renovationsordningen i 2008, samt endeligt forslag til budget for 2008-2017. Gebyret er udarbejdet med grundlag i vedtagne affaldsordninger fra 1.1.2008. I forhold til det tidligere fremsendte budgetforslag for renovationsområdet er udgiften til I/S FASAN for genbrugsstationer reduceret med 3.013 kr. (bilag 1), mellemværendet med Næstved kommune er forrentet, og indtægter fra renovationsgebyrer er medtaget. Budgetbemærkninger er vedlagt (bilag 2).

Takststrukturen og beregning af taksten fremgår af vedlagte bilag 3 ”Notat vedr. gebyrberegning for renovationsordningen”.

I notatet ses følgende væsentlige faktorer for takstberegningen:  der foretages mellemregning mellem kommunen og ordningerne efter hvile-i-sig-selv- princippet  for at opnå stabile takster er takstforslaget baseret på et gennemsnit af det forventede budget for de næste 10 år  takstforslaget indeholder et samlet forbrug af mellemregningen på i alt 12,7 mio kr.  som hovedregel fordeles de samlede udgifter til en ordning på det samlede beregnede volumen for de forbrugere, som benytter ordningen  undtaget for denne hovedregel er udgiften til sække og containerkøb, hvor udgiften kun betales af de forbrugere, der har henholdsvis sækkeordning eller container stilles til rådighed for forbrugeren til såvel restaffald som aviser/papir  udgifter til administration er fordelt på ordningerne forholdsmæssigt på grundlag af de samlede udgifter til ordningerne Fra 1. januar 2008 serviceharmoniseres affaldsordningerne, således at alle affaldsdistrikter undtagen affaldsdistrikt Suså har samme ordninger og indsamlingsmetoder. Indsamlingsmetoden i affaldsdistrikt Suså er forskellig fra de øvrige distrikter, men serviceydelserne over for borgerne er ikke væsentlig forskellig fra de øvrige affaldsdistrikter, hvorfor det i takstberegningen er forudsat, at der opkræves ens gebyr i hele Næstved Kommune. Takstbladet (bilag 4) er opbygget således, at gebyret til de enkelte ordninger og det samlede gebyr tydeligt fremgår. Forbrugerne vil få disse oplysninger i forbindelse med opkrævningen, hvorved ønske om større gennemsigtighed tilgodeses.

Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Miljøbeskyttelseslovens § 48 om gebyr

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget

Byrådet 08.10.2007

770

Made with FlippingBook - Online magazine maker