Referat af Byrådets møde d. 08.10.2007

370. Den østlige fordelingsvej.

Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen

Sagsnr.: 2007-56449

Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for anlæg af Nye Veje ved Næstved, den østlige og sydlige etape plus byforbindelserne, skal der i 2007 gennemføres geotekniske- og arkæologiske undersøgelser. I 2008 udføres udvidet skitseprojektering, således vi er klar til ekspropriation og anlægsstart i 2009. Hvis denne tidsplan fastholdes, vil vejene kunne åbnes i 2012. Der er indhentet tilbud fra geotekniske firmaer vedrørende de geotekniske undersøgelser. Det foreslås, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages. Næstved Museum har sendt et prisoverslag på 558.987,50 kr. ekskl. moms. Ud over de nævnte udgifter må der påregnes ikke ubetydelige udgifter til arealerstatninger, afgrødetab og strukturskader i forbindelse med de geotekniske- og arkæologiske undersøgelser. Af de overførte midler på 1.035.000 kr. fra 2006 er der indtil nu anvendt ca. 280.000 kr. til bl.a. samfundsøkonomiske beregninger, fremstilling af minihvidbog, justering af skitseprojekt samt rådgivning i forbindelse med udbud af geoteknik.

Lovgrundlag Det aktuelle vejprojekt er godkendt af Storstrøms Amtsråd og medtaget i regionplantillæg.

Økonomi Der er på budgettet 2007 afsat 3.000.000 kr. til kommunal medfinansiering af omfartsvejen ved Næstved.

Økonomiafdelingen bekræfter, at der er budgetmæssig dækning.

Bæredygtighed (Agenda 21) Vejens påvirkning på miljøet er søgt optimeret ved en omfattende VVM-undersøgelse.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalg Byråd

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud vedrørende geotekniske undersøgelser antages.

Der forberedes EU-udbud af udvidet skitseprojektering, som er planlagt gennemført i 2008.

Byrådet anmodes om at frigive 3.000.000 kr. fra anlægsbudgettet til gennemførelse af geotekniske- og arkæologiske undersøgelser med afledte udgifter til erstatninger samt EU- udbud af udvidet skitseprojektering. Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 11.09.2007 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Anbefales med den tilføjelse, at udvalget ønsker at få forelagt tildelingskriterier.

Byrådet 08.10.2007

774

Made with FlippingBook - Online magazine maker