Bogbilen er billigere i drift, og den er enmandsbetjent. Bogbilen giver større fleksibilitet, da der ikke er krav om særlige tilkørsels- eller vendeforhold. Den kan i samme omfang som den større bogbus fungere som rullende ”reklame” for biblioteket. Bogbilen har mindre kapacitet end en bogbus. Bogbilen kan ud fra et fagligt synspunkt erstatte bogbussen, som er dyrere i drift og som står over for en nødvendig renovering af indretning og it-udstyr. 3. Digital udvikling: Der er stigende efterspørgsel efter digitale tilbud og muligheder. Udvikling og øget vægt på digitale bibliotekstilbud udover basisdriften kræver dels personaleressourcer dels ressourcer til programmer m.m. Eksempelvis ny hjemmeside ca. 60.000 kr., abonnement på nyt e- bogstilbud ca. 30.000 kr., digitalt udlån af film ca. 50.000 kr., programmel til integration af eksterne databaser ca. 150.000 kr., opgradering af it-tilbuddet til brugerne ca. 110.000 kr. 4. Harmonisering af åbningstimer: Det nuværende antal ugentlige åbningstimer i lokalbibliotekerne i Fensmark, Fuglebjerg og Glumsø er ikke ens. Ved en harmonisering af åbningstimerne får borgerne i de største byer uden for Næstved et ensartet biblioteks- og borgerservicetilbud. Åbningstiden fordeles på 5 hverdage + lørdag (undtagen juni-juli-august). 5. Søndagsåbning Søndagsåbning på Hovedbiblioteket i 4 vintermåneder (november-februar) vil efterkomme ét brugerønske og bidrage til at skabe liv i midtbyen. 6.- 7. Servicepunkter og integrerede biblioteker: Der kan etableres forskellige typer bibliotekstilbud i forbindelse med eller integreret med andre borgerrelaterede funktioner (skoler, borgerservice, distriktskontorer, idrætshaller m.m.), hvor befolkningsunderlag og afstand kan begrunde et særligt tilbud. Bibliotekstilbuddet kan varieres efter behov og økonomi: afhentnings- og afleveringsmulighed for bestilte materialer, kombineret med f.eks. digitale tilbud og opholds- og samlingsstedsmuligheder, men med minimal vægt på egentlige udlånssamlinger. Der bør udarbejdes et forslag om integreret bibliotek på Korskildeskolen i Tappernøje/Brøderup, integreret med borgerservice, og om muligheden for en erstatning for nedlæggelsen af Herlufmagle Bibliotek, f.eks. i form af et mindre, digitalt servicepunkt i forbindelse med andet borgertilbud, f.eks. Herlufmaglehallen eller Herlufmagle Skole. 8. - 9.- 10. Lukning af Bogbussen, Herlufmagle Bibliotek og Toksværd Bibliotek: Forslag om lukning er begrundet i utidssvarende tilbud med utilstrækkelig åbningstid og indretning. Ved lukning henvises borgerne til at benytte de øvrige biblioteker, eventuelt suppleret med bogbil-betjening. Der kan evt. etableres et mindre servicepunkt i Herlufmagle med et digitalt tilbud og opholds og samlingsstedsfunktion. Hvis der ikke sker lukning må der påregnes merudgifter til at løse de eksisterende it- problemer med opkobling, netværksforbindelse og forskellige bibliotekssystemer i folke- og skolebiblioteker. 11. Reduktion/lukning af Sct. Jørgens Bibliotek Med hensyn til Sct. Jørgens Bibliotek kan man enten vælge en reduktion eller en lukning. Reduktion/lukning kan begrundes i den nære afstand til hovedbiblioteket. Ved reduktion ændres bydelsfilialen til satellitbibliotek og åbningstiden indskrænkes fra 34 til 15 timer om ugen, fordelt på 4 hverdage + lørdag (undtagen juni-juli-august). Biblioteket bemandes med personale fra hovedbiblioteket. Der kan skabes en særlig betjeningsprofil rettet mod børn og ældre og opholdsfunktioner, men der vil ikke være ressourcer til andre opgaver end at holde biblioteket åbent.
Byrådet 08.10.2007
786
Made with FlippingBook - Online magazine maker