Referat af Byrådets møde d. 08.10.2007

378. Kvalitetsrapport for Næstved skolevæsen 2007

Sagsbeh.: Jan Lindholm Heilmann

Sagsnr.: 2007-13723

Sagsfremstilling I folkeskoleloven er der fastsat bestemmelser om kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapport om folkeskolen. Der er tale om nye bestemmelser, der har til formål at beskrive kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Af lovbestemmelsen fremgår det endvidere, at kvalitetsrapporten – efter høring i skolebestyrelserne - skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen med henblik på stillingtagen til opfølgning herpå. Kvalitetsrapporten skal behandles i Byrådet inden den 15. oktober hvert år, første gang i 2007. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole - ud fra en helhedsvurdering i forhold til skolens testresultater og prøveresultater – ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde og vedtage en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal forinden høres i den pågældende skoles skolebestyrelse. Det er første gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport, og bekendtgørelsen blev først udsendt midt i skoleåret. Dette har sammen med kommunesammenlægningen og den manglende historik gjort det særdeles vanskeligt, at tilvejebringe og beskrive det grundlag, som Byrådet skal have for at træffe beslutning om eventuelle konsekvenser af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten har været udsendt i høring i skolebestyrelserne, og der er indkommet høringssvar fra 22 skolebestyrelser. Derudover er der modtaget høringssvar fra Fuglebjerg Skoles MED-udvalg og fra Næstved Lærerkreds. En stor del af høringssvarene peger på, at grundlag og beskrivelser er for uensartede til at danne basis for konklusioner og indsatser. Flere skoler og Næstved lærerkreds peger på, at kommunens udgiftsniveau bør holdes op mod landsgennemsnittet, og at skolernes og kommunens resultater skal ses i lyset heraf. Desuden nævner flere af høringssvarene konkrete fejl i materialet. Disse fejl er rettet i den udgave, der forelægges til politisk behandling. Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten fremgår det, at resultaterne af de nationale test skal indgå i Byrådets grundlag for at træffe beslutninger om iværksættelse af handleplaner for en eller flere skoler. Da resultaterne af de nationale test er underlagt strenge krav om fortrolighed, indgår disse oplysninger ikke i kvalitetsrapporten, men behandles særskilt på det lukkede møde. Beslutning om iværksættelse af initiativer på baggrund af kvalitetsrapporten kan af samme grund først besluttes på det lukkede møde. Skoleafdelingen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra skoleledelserne, som skal  evaluere såvel proces som resultat af denne første kvalitetsrapport  udarbejde skrivevejleding til næste års rapport, som kan medvirke til at mere ensartede beskrivelser og sammenligneligt talmateriale.

Byrådet 08.10.2007

794

Made with FlippingBook - Online magazine maker