380. Byggemodning - lokalplanområde E20.1-1, etablering af Enggårdsvej
Sagsbeh.: Johan Leo
Sagsnr.: 2007-56822
Sagsfremstilling Lokalplan E20.1-1 /D44.1-1 for et område ved Holsted Allé omfatter arealet til det kommende plejecenter og et mindre erhvervsareal til Serviceerhverv, eksempelvis dyrehospital. Til vejbetjening af Plejecentret, samt erhvervsarealet og den private bolig på Enggården er det påkrævet at den planlagte Enggårdsvej etableres snarest. Der påtænkes alene byggemodning af den første del af vejen, til og med indkørslen til Plejecentret. Der er etableret midlertidig vejadgang til Enggården. Enggårdsvej forudsættes forlænget til etablering af yderligere erhvervsarealer når der som forventet vedtages lokalplan herom, hvorefter dette yderligere areal tillige skal vejbetjenes via denne etape af stamvejen. Byrådet har på møde den 26. juni 2007 godkendt udbud af erhvervsarealet, med en anslået indtægt på kr. 600.000, og en mindstepris på kr. 200 pr. kvm. Salgbart areal kan nu anslås til 3.642 kvm., hvorfor der forventes en forhøjet mindste indtægt kr. 728.000.
Økonomi Salgsindtægt anslået kr. 728.000. Indtægt fra salg af areal til plejecenter ikke indregnet. Omkostninger til byggemodning kr. 2,2 mio., inkl. fremføring af forsyningsledninger.
Økonomiafdelingen oplyser, at der ikke er bevillingsmæssig dækning for beløbene.
Lovgrundlag Styrelseslovens § 40. Bevilling.
Politisk behandling Økonomiudvalg Byrådet
Sagens bilag kortbilag – indkørsel fra Holsted Allé til plejecenter og erhvervsareal. Overslag – Enggårdsvej.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at - der træffes beslutning om at byggemodne lokalplanområdet - der gives bevilling til byggemodning på 2,2 mio. kr., og salgsindtægter 728.000 kr. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 01.10.2007 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales. Nærmere belysning af den foreslåede etablering af midlertidig vejadgang til Enggården, ønskes belyst til Byrådets behandling.
Byrådet 08.10.2007
799
Made with FlippingBook - Online magazine maker