248. Frigivelse af anlægsbevilling 2007 til 1. etape af om- og udbygning af Depotet i Skelby, Vandrerhjem og borgerhus ved Susåen
Sagsbeh.: Rosa Kate Hansen
Sagsnr.: 37500
Sagsfremstilling På anlægsbudgettet 2007 er afsat tilskud på 100.000 kr. til ombygning af Depotets lade til mødested og to handicapvenlige værelser, handicaptoilet og bad. En gruppe frivillige borgere i Skelby og foreningen Depotets Venner købte i 2002 Depotet, der blev finansieret med tilskud fra fonde, bl.a. Landdistriktspuljen, salg af borgeraktier og etableringstilskud på 100.000 kr. fra Suså Kommune. Ud over at indrette et overnatningssted for gæster og turister, ønskede projektgruppen også at skabe et kulturelt samlingspunkt for lokalmiljøet. En slags landsbykontor, hvor borgerne bl.a. kan benytte IT-faciliteter og foreningerne kan holde møder. Det sociale liv understøttes af skiftende kunstudstillinger, fællesspisning, debataftener, bytteaftener og kurser. Rammerne er snævre og de forskellige arrangementer holdes i gæsternes opholdsstuer, hvorfor de af og til må aflyses. Der mangler plads til et legehjørne til børnene, så arrangementerne kan tiltrække børnefamilierne. Det er også et stort ønske, at handicappede kan komme til at benytte Depotet, hvilket de har været afskåret fra. Derfor blev projektet med ombygningen sat i gang, og der er udarbejdet projektbeskrivelse, budgetoverslag og finansieringsplan: 1. etape er fuldt finansieret med anlægsbevillingen på 100.000 kr., hvor egenfinansiering indgår med 145.000 kr.
2. etape, fortsat ombygning og renovering er budgetteret til 1.150.000 kr. 3. etape, tilbygning med udnyttelse af hems er budgetteret til 481.000 kr.
Ifølge finansieringsoversigten er der søgt om tilskud til etape 2 og 3 fra puljer og fonde.
Ved stor frivillig indsats af borgerne i Skelby og Gunderslev sogne hviler Depotets drift i sig selv uden eksternt driftstilskud.
Økonomi Der er afsat 100.000 kr. i anlægsbudgettet for 2007. Økonomiafdelingen bekræfter, at der i anlægsbudget 2007 (13.2.22) er afsat 100.000 kr. til istandsættelse af ”Depotet”, vandrehjem og borgerhus ved Susåen.
Personalemæssige konsekvenser Depotet drives udelukkende af frivillige, foreningen ”Depotet” og Depotets Venner
Handicapforhold (tilgængelighed) Planen er at etablere 2 handicapvenlige værelser, 2 handicaptoiletter/bad
Supplerende bemærkninger Vandrerhjemmet har haft 1265 overnatninger i 2006.
Byrådet 13.08.2007
547
Made with FlippingBook - Online magazine maker