Referat af Byrådets møde d. 13.08.2007

254. Orientering om licitation på asfaltarbejder og frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2007-21830

Sagsfremstilling Den 27. juni 2007 er der afholdt licitation på asfaltarbejder til genopretning af kommunens vejnet. I forbindelse med forberedelse af sagen om godkendelse af licitationsresultatet blev det konstateret, at sagen om frigivelse af rådighedsbeløbet i 2007 på 4,2 mio. kr. til nye slidlag og genopretning af vejnettet ikke var blevet forelagt Byrådet til godkendelse.

Sagen om frigivelse af rådighedsbeløbet på 4,2 mio. kr. er behandlet på Udvalget for Teknik og Miljøs møde den 10. april 2007. På mødet indstillede udvalget:

At frigive rådighedsbeløbet på 4,2 mio. kr. fra anlægsbudgettet til genopretning af vejnettet. At Udvalget for Teknik og Miljø bemyndiges til at godkende de enkelte projekter.

Ved en fejl er sagen ikke videresendt til behandling i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og til godkendelse i Byrådet.

På den baggrund har udvalgsformanden den 6. juli 2007 anmodet om, at borgmesteren godkender frigivelsen af de 4,2 mio. kr. som anbefalet af Udvalget for Teknik og Miljø. Anmodningen om frigivelse af rådighedsbeløbet er godkendt samme dag.

Med henblik på igangsættelse af arbejdet har formanden for Teknik og Miljø den 6. juli 2007 godkendt licitationsresultatet.

Licitationsresultat: Den 27. juni 2007 er der afholdt licitation på de godkendte asfaltarbejder. Pro jektet er udbudt i offentlig licitation med tildelingskriteriet ”laveste bud”. Ved licitationen blev der afleveret 6 tilbud på det varmeblandede asfaltarbejde og 2 tilbud på overfladebehandling.

På baggrund af Vejvæsenets vurdering af de indkomne tilbud blev det anbefalet, at arbejderne overdrages til følgende lavestbydende entreprenører:

Varmblandet asfalt: Overfladebehandling:

Arkil Asfalt A/S

Dansk Overfladebehandling I/S

Licitationsresultatet holder sig inden for det afsatte budget.

Økonomi Der er på anlægsbudgettet for 2007 afsat et rådighedsbeløb på 4,2 mio. kr. Rådighedsbeløbet til slidlag og genopretning af vejnettet er ikke berørt af de anlægsforskydninger, som er besluttet på Byrådets møde den 25. juni 2007. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø

Byrådet 13.08.2007

556

Made with FlippingBook - Online magazine maker