Referat af Byrådets møde d. 13.08.2007

256. Næstved Kommunes andel af kontantforpligtelsen i Rovesta Miljø I/S samt kapitalindskud til Miljøcenter Østdanmark

Sagsbeh.: Kaj Madsen

Sagsnr.: 2007-36966

Sagsfremstilling Efter bemyndigelse fra Sammenlægningsudvalget/byrådet har Udvalget for Teknik og Miljø i ekstraordinært møde den 11/10 2006 (sag nr. 272/2006) besluttet, at Næstved Kommune indtræder i det foreslåede laboratoriesamarbejde mellem Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S og Rovesta Miljø I/S på vilkår, at Rovesta virksomhedsoverdrager miljødelen til kommunerne inden den 15/4 2007.

Virksomhedsoverdragelsen af miljødelen er effektueret.

Repræsentantskabet/bestyrelsen for Rovesta Miljø har i møde den 28/3 2007 (sag nr. 5 og 6) besluttet, at kontantforpligtelserne i Rovesta Miljø I/S opkræves hos medlemskommunerne, og at kommunerne tilskrives om opkrævningen af kapitalindskuddet til den nye laboratorievirksomhed, Miljøcenter Østdanmark. Med henvisning til repræsentantskabets/bestyrelsens ovennævnte beslutning fremsender Rovesta Miljø I/S den 9/5 2007 to fakturaer til Næstved Kommune. En faktura på kr. 1.674.802,- svarende til Næstved Kommunes andel i Rovesta Miljøs negative egenkapital pr. 31/12 2006 og en på kr. 1.103.793,- svarende til Næstved Kommunes andel af kapitalindskud i den nye laboratorievirksom-hed. Vedlagt sidstnævnte faktura er en kreditnota på kr. 398.625, som er det medlemsbidrag, Næstved Kommune har indbetalt til Rovesta Miljø for 2007. Dette indbetalte beløb krediteres kapitalindskuddet i den nye virksomhed. Der mangler således kapitalindskud på kr. (1.103.793 – 398.625) = kr. 705.168. Der er i vedlagte notat af 30/5 2007 historisk redegjort for beslutningerne i henholdsvis Næstved Kommune og Rovesta Miljø I/S, som udløser fremsendelsen af de nævnte fakturaer. Endvidere ligger der i sagen udregning/fordeling af henholdsvis Rovesta Miljøs negative egenkapital og kapitalindskuddet i den nye laboratorievirksomhed. Fordelingen er sket på baggrund af indbygger-antal i medlemskommunerne i henholdsvis Rovesta Miljø og den nye laboratorievirksomhed. Økonomi De nævnte fakturabeløb er ikke driftsudgifter. Der er fuldt ud tale om medlemskommunernes kapitalindskud til de 2 nævnte fælleskommunale virksomheder – nedbringelse af negativ egenkapital i Rovesta Miljø og tilførsel af aktiver til det nye miljølaboratorium (udligning af forskellen i egenkapital pr. indbygger i Miljølab-kommuner og Rovesta-kommuner). På Næstved Kommunes budget 2007 er hverken helt eller delvist afsat beløb til indfrielse af Næstved Kommunes andel af negativ egenkapital i Rovesta Miljø eller til kapitalindskud i den nye laboratorievirksomhed, Miljøcenter Østdanmark. Teknik- og Miljøforvaltningen ser sig derfor ikke i stand til i budget 2007 at anvise budgetmæssig dækning for beløbene, i alt kr. 2.379.970.

Byrådet 13.08.2007

561

Made with FlippingBook - Online magazine maker