Referat af Byrådets møde d. 13.08.2007

257. Frigivelse af rådighedsbeløb til Næstved Banegårdsplads

Sagsbeh.: Anders Gedde Petersen

Sagsnr.: 1370-48321

Sagsfremstilling Igennem flere år har Næstved Kommune, DSB og Movia arbejdet med planer om en total ombygning og modernisering af Næstved Banegårdsplads. I 2005 indgik de tre parter en aftale om i fællesskab at gennemføre projektet i årene 2007-2009. Budgettet for det samlede projekt er på 48 mio. kr.. Som hovedrådgiver for detailprojektering og byggeledelse er valgt Rambøll A/S. Indeværende år anlægger DSB nye, overdækkede cykelparkeringer syd for stationsbygningen samt parkeringsplads mellem Remisen og Rampen. Næstved Kommune skal i den forbindelse etablere en cyklistadgang til disse parkeringspladser fra Friggasvej, samt foretage nødvendige ændringer i den såkaldte Posthusparkering. I foråret 2008 etableres en midlertidig busterminal på arealerne mellem Posthuset og Stationsbygningen, og efterfølgende anlægges den nye, kompakte busterminal ud for det tidligere Rejsebureau. Movia etablerer telematiksystemet, som skal styre lokalisering af busserne samt kundeinformationen. I 2009 anlægges korttidsparkeringsplads samt taxaholdeplads mellem Posthuset og Stationsbygningen, en forplads foran Stationsbygningen samt en overdækket cykelparkering mellem det tidligere Rejsebureau og Det Gule Palæ. Under hele byggefasen skal Næstved Station og busterminal være fuld funktionsdygtig. Det kræver naturligvis en omhyggelig planlægning og en målrettet information til brugeren. Både rådgiver, DSB, Movia og Næstved Kommune har til projektet knyttet professionelle kommunikationsfolk. Økonomi På anlægsbudget 2007 er der afsat 6 mio. kr. til ombygning af Næstved Banegårdsplads. Der er fra 2006 overført 525.000 kr. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Bæredygtighed (Agenda 21) Modernisering af Næstved Banegård vil fremme benyttelse af den kollektive transport.

Handicapforhold (tilgængelighed) Ombygning af Næstved Banegårdsplads sker i tæt samarbejde med udpegede repræsentanter fra handicaporganisationerne. Projektet skal granskes af en tilgængelighedsrevisor.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag

Byrådet 13.08.2007

563

Made with FlippingBook - Online magazine maker