Referat af Byrådets møde d. 10.12.2007

474. Ændring af vejnavn - omfartvej

Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen

Sagsnr.: 2007-55799

Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune vedtog på møde den 14. december 2006, at omfartsvejen fra Slagelsevej (rute 22) til rundkørslen på Sorøvej navngives Tvedegårdsvej . Omfartsvejen fra rundkørslen på Sorøvej mod Rejnstrup navngives Rejnstrupvej . Forvaltningen har siden modtaget indsigelser mod, at der ikke er foretaget en lovpligtig partshøring inden beslutningen. Der er derfor foretaget parthøring i sagen, som nødvendiggør en ny beslutning. Imidlertid betyder den tidligere beslutning, at Rejnstrupvej forlænges mod Fuglebjerg, som vil medtage to eksisterede ejendomme (markeret med blå cirkel i bilag) fra den tidligere Lundevej. Da husnumrene samtidig starter i den forlængede ende af Rejnstrupvej , vil ændringen betyde, at de nytilkommende ejendomme skal nummereres med bogstaver (eks. 2A,2B etc.). Subsidiært at store dele af beboerne på Rejnstrupvej , evt. alle, skal have ændret deres adresse og husnummer. I alt 43 ejendomme. Nummerering med bogstaver vil være uhensigtsmæssigt, da ejendommene ligger meget spredt og derfor kan være genstand for forvirring. Nummereringen vil ligeledes kunne blive problematisk, hvis der i fremtiden bygges nye ejendomme langs Rejnstrupvej . Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår derfor at justere Rejnstrupvej til sin oprindelige udbredelse til krydset Palmevængevej/Fuglebjerglundvej . Tilsvarende forlænges Tvedegårdsvej frem til krydset Palmevængevej/Fuglebjerglundvej . Husnummerændringen vil således kun berøre to ejendomme. Tilhørende tidligere Lundvej 23 og 16 (i bilag markeret med blå cirkel). Ved partshøringen er kommet indsigelser fra: Annemi Frandsen og Morten Sørensen, Fuglebjerg Ridecenter v. Ulla og Palle Jørgensen . Indsigelserne udtrykker generelt utilfredshed med at døbe vejstykket Tvedegårdsvej og foreslår i stedet Ydre Korsørvej, da man føler større tilhørsforhold til dette navn. Ligeledes ønskes udgifter forårsaget af adresseændringen dækket. Indsigelsernes detaljer kan læses i sagens bilag.

Forvaltningen anbefaler at ændre Tvedegårdsvej til Ydre Korsørvej, da dette vil kunne imødekomme dele af sagens indsigelser.

Post Danmark er blevet hørt og har ingen indvendinger til brugen af navnet.

Indstillingen vil betyde allerede indkøbte skilte til Tvedegårdsvej skal kasseres og nye skal indkøbes til Ydre Korsørvej .

Næstved kommune er ikke forpligtiget til at dække udgifter forårsaget af adresseændringen, så længe der er en god grund bag beslutningen. Forvaltningen mener der er det i dette tilfælde.

Lovgrundlag Lov om offentlig vej, §103 . Adressecirkulæret § 1

Byrådet 10.12.2007

990

Made with FlippingBook - Online magazine maker