Referat af Byrådets møde d. 10.12.2007

Afgrænsningerne af de nuværende Natura 2000 områder bør revideres, idet udpegningerne er minimumsudpegninger. Som eksempel kan nævnes, at der i forbindelse med Sjællands største vandløb, Susåen, kun er foretaget en udpegning af selve åløbet. Mange af de ånære lavbundsarealer er ikke medtaget i udpegningen, selv om de er afgørende og vigtige elementer i Susåens økologi og vandmiljø. Udpegningens omfang har ikke mindst betydning, fordi der er væsentligt flere virkemidler til rådighed i de udpegede områder. Samarbejde med Miljøcentret Det er efter vores opfattelse helt nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem kommunen og Miljøcentret om udarbejdelse af planerne. Vandplanerne og Natura 2000 planerne får stor betydning for en række andre planer og aktiviteter i kommunen. Det er derfor vigtigt, at der er en tæt dialog med kommunen. Vi har flere konkrete ønsker til samarbejdet, f.eks.:  Indvinding af grundvand bør ses samlet for hele Sjælland. Næstved Kommune ønsker at blive inddraget i et samarbejde om den fremtidige indvindingsstruktur på Sjælland.  Spildevandsbelastning af vandløb. Der findes ikke tilstrækkelig viden om spildevandsbelastningen til, at der nu kan planlægges, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre, at vandløbene lever op til målsætningen. Næstved Kommune ønsker at indgå i en dialog om indsatsen over for spildevandsbelastningen.  Fysiske forhold i vandløb. For mange vandløb i Næstved Kommune findes ikke tilstrækkelig viden om de fysiske forhold til, at der nu kan planlægges, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre, at vandløbene lever op til målsætningen. Næstved Kommune ønsker at indgå i en dialog om forbedring af de fysiske forhold.  Klimaændringer. Der bør foretages en planlægning, der tager højde for de forventede konsekvenser af klimaændringerne. Herunder vandstandsstigningerne og en øget belastning med næringsstoffer. Denne planlægning bør ske sammen med kommunen.  Næstved Kommune ønsker at sikre muligheden for at benyttelse og beskyttelse afvejes. F.eks. i forhold til Susåen og de kystnære vand mht. til friluftsaktiviteter, såsom kano, kajak og andet sejlads. Det er vigtige rekreative områder, med stor betydning i lokalområdet, og det skal sikres, at denne udnyttelse kan ske, samt at det sker på et bæredygtigt grundlag. Næstved Kommune ønsker at blive inddraget i afvejning af de forskellige hensyn Virkemidler Kommunen ønsker at have mulighed for at prioritere og planlægge inden for en bred ramme – på rigtig mange områder er der ikke tilstrækkelig viden til at lave en mere detaljeret planlægning. Der mangler på en række områder de virkemidler, som er nødvendige for gennemførelsen af planerne. Det drejer sig bl.a. om virkemidler til at nedsætte belastningen fra landbruget, virkemidler til at gribe ind overfor eksisterende benyttelse af naturarealer og til at begrænse eksisterende udledninger. Virkemidlerne skal være enkle og administrativt fornuftige. En række af de nuværende virkemidler er meget ufleksible, administrativt tunge og meget bekostelige. Det gælder f.eks. muligheden for at ekspropriere arealer i Natura 2000 områderne. Statslig indsats ved større projekter . Nogle projekter er så store, at de ikke kan håndteres af den enkelte kommune. Dette gælder f.eks. vandløbsrestaureringer på Susåen, sø-genopretning af Tystrup-Bavelse

Byrådet 10.12.2007

993

Made with FlippingBook - Online magazine maker