480. Fastlæggelse af takster for aflevering af slam, sand og spildevand på Renseanlæggene
Sagsbeh.: Søren Valentin Christensen
Sagsnr.: 2007-13580
Sagsfremstilling Der er behov for en fastsættelse af taksterne for den aflevering af slam, sand og spildevand, som afleveres af slamsugere på Kommunens renseanlæg. Entreprenørerne, der afleverer slam, spildevand m.m., afregner a conto med Kloakforsyningen efter disse takster.
Der fremlægges forslag til takster for aflevering af spildevand, slam og sand på Kommunens renseanlæg.
Takstudregning Der fastsættes en enhedspris for rensning af spildevand og slam, der defineres som de samlede årlige omkostninger til rensningen af spildevand (driftsomkostninger for renseanlæggene, ca. 2/3 af ”fælles udgifter” samt afskrivninger på bygninger og materiel på selve rensningsanlæggene) delt med den samlede belastning, opgivet i Personækvivalenter (PE).
Enhedsprisen i kr. pr. PE ganges så med en gennemsnitlig værdi for PE pr. ton for henholdsvis slam og spildevand fra samletanke.
Dette giver takster på 203 kr./ton for afvandet slam, og 14,2 kr./ton for spildevand fra samletanke. Principielt mener Kloakforsyningen, at det ikke må være billigere at aflevere spildevand fra samletanke end via de offentlige ledninger. Det foreslås derfor, at prisen for spildevand fra samletanke sættes til 22,8 kr./m³ - samme som vandafledningsbidraget.
Taksten for sand findes som Kloakforsyningens omkostninger for bortskaffelse af sandet (425,-kr./t) samt et administrationsgebyr på 75,- kr.. Altså 500 kr./ton sand.
Dette er muligt, fordi Kloakforsyningen har en aftale med en nordjysk entreprenør. Hvis denne aftale opsiges eller ændres, vil prisen skulle tilrettes.
Kloakforsyningen arbejder pt. på alternative løsninger, der vil være billigere.
Taksten for aflevering af fedtslam kan ikke beregnes direkte, da belastningen kan variere meget fra læs til læs. Taksten må derfor bestemmes rent administrativt. En takst på 400 kr./t foreslås. Denne takst vil ikke gælde de firmaer, der eventuelt bliver pålignet særbidrag for høj COD-belastning. I så fald vil det være dén ordning, der gælder. Taksten er ment til f.eks. tømning af køkkenbrønde. Der tilledes årligt flere tusinde m³ skyllevand fra vandværkerne i kommunen. Dette er typisk relativt rent, bortset fra et stort indhold af arsen og okker. Mange vandværker fjerner okker-indholdet ved bundfældning, inden det ledes til enten kloak eller recipient.
Byrådet 10.12.2007
1003
Made with FlippingBook - Online magazine maker