Referat af Byrådets møde d. 10.12.2007

466. Vejledende ferieplan for skoleåret 2008/09

Sagsbeh.: Hanne Marie Larsen Petersen

Sagsnr.: 2007-66191

Sagsfremstilling Skoleafdelingen har udarbejdet forslag til vejledende ferieplan for skoleåret 2008/09. Forslaget til ferieplanen har været udsendt til høring på skoler og i skolebestyrelser. Der er indkommet 4 høringssvar fra skolerne. 2 skoler – Ll. Næstved Skole og Glumsø Skole ønsker at lave juleafslutning lørdag den 20. december 2008 i stedet for mandag den 22. december 2008. 2 skoler – Korskildeskolen og Mogenstrupskolen ønsker at holde juleferie fra den 20. december, således at de 2 skoler kun har 199 skoledage. Da det udarbejdede forslag til ferieplanen kun er vejledende, har den enkelte skole mulighed for at justere ferieplanen inden for lovens rammer, hvor elevernes timetal optalt i timer á 60 minutter over treårige perioder (1.-3., 4.-6. og 7.-9. klassetrin) og skoledagens længde sætter rammerne for antallet af skoledage.

Skolerne skal sikre, at eleverne får det af Næstved Kommune besluttede timetal for skoleåret 2008/09, som endeligt fastlægges i forbindelse med skoleårets planlægning.

Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie den 21. november 2007 Byrådet den 10. december 2007

Sagens bilag 1. Forslag til vejledende ferieplan for skoleåret 2008/09.

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at  den vejledende ferieplan godkendes  skolerne underretter Forvaltningen i tilfælde af, at den vejledende ferieplan fraviges.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 21.11.2007 Fraværende Dorthe Lynderup Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 10.12.2007 Lars Hoppe Søe ønsker fleksibel vinterferie. Godkendt. Bilag: Forslag til vejledende ferieplan skoleåret 2008/09 Tilbage til toppen

Byrådet 10.12.2007

974

Made with FlippingBook - Online magazine maker