286. Ændring af beslutning om vejnavn
Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen
Sagsnr.: 2007-51572
Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune vedtog på møde den 14. december 2006, at omfartsvejen fra Slagelsevej (rute 22) til rundkørslen på Sorøvej navngives Tvedegårdsvej. Omfartsvejen fra rundkørslen på Sorøvej mod Rejnstrup navngives Rejnstrupvej. Beslutningen betyder, at Rejnstrupvej forlænges mod Fuglebjerg, som vil medtage to eksisterede ejendomme (markeret med blå cirkel i bilag) fra den tidligere Lundevej. Da husnumrene samtidig starter i den forlængede ende af Rejnstrupvej, vil ændringen imidlertid betyde, at de nytilkommende ejendomme skal nummereres med bogstaver (eks. 2A,2B etc.). Subsidiært skal store dele af beboerne på Rejnstrupvej, evt. alle, have ændret deres adresse og husnummer. I alt 43 ejendomme. Nummerering med bogstaver vil være uhensigtsmæssigt, da ejendommene ligger meget spredt og derfor kan være genstand for forvirring. Eksempelvis vil der blive 1,2 km mellem ejendommen 2A og ejendommene 2B/2C. Nummereringen vil ligeledes kunne blive problematisk, hvis der i fremtiden bygges nye ejendomme langs Rejnstrupvej. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår derfor at justere Rejnstrupvej til sin oprindelige udbredelse til krydset Palmevængevej/Fuglebjerglundvej. Tilsvarende forlænges Tvedegårdsvej frem til krydset Palmevængevej/Fuglebjerglundvej. Husnummerændringen vil således kun berøre to ejendomme. Tilhørende tidligere Lundvej 23 og 16 (i bilag markeret med blå cirkel).
Ændringsforslaget indstilles med et ønske om færrest mulige gener for områdets beboere. Der er således kun tale om en justering af tidligere truffet beslutning i Fuglebjerg Kommune.
Lovgrundlag Lov om offentlig vej, §103 .
Supplerende bemærkninger Ændring af tidligere besluttet vejnavnesag, truffet i Fuglebjerg Kommune den 14. december 2006.
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Byrådet
Sagens bilag Kortbilag
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at
Byrådet 27.08.2007
608
Made with FlippingBook - Online magazine maker